Baggrund for den nye ferielov:
- Den nugældende danske ferielov er i strid med EU-retten
- Forskudt ferie skal afskaffes
- Et problem, når medarbejdere pensionerer sig
- Et problem, når medarbejderen er helt ny på arbejdsmarkedet
- Ferielovsudvalget lavede et forslag til en moderne ferielov
Som ferieloven er nu, har vi en tidsmæssig forskydning i forhold til, hvornår vi optjener ferie og hvornår vi må afholde den. Det ændres med den nye ferielov, hvor vi går over til samtidighedsferie. Fra den 1. september 2020 får vi lov til at holde ferie med løn i takt med, at vi optjener feriedagene.
Inden vi overgår til den nye ferieordning, er der i 2019 en periode med en overgangsordning, fordi ellers ville alle lønmodtagere have et helt års opsparet ferie i overskud. Med overgangsordningen bliver der ryddet op i opsparet ferie, inden den nye ordning træder i kraft. Overgangsperioden er fra 1/9 2019 til 31/8 2020.
Datoer, man skal forholde sig til i overgangsperioden:
1. januar - 31. august 2019 optjener vi ferie, som kan holdes 1. maj - 31. august 2020.
1. september 2019 - 31. august 2020 optjener vi ferie, som indefryses.
1. september 2020 starter ny ferieordning - hver måned sparer vi 2,08 feriedage op, som kan holdes den efterfølgende måned.
Optjeningsåret er herefter 1. sept. til 31. aug. (12 måneder)
Afholdelsesperioden er herefter: 1. sept. til 31. dec. (16. måneder) = overlap på 4 måneder
Hovedferieperioden går fra 1. maj til 30. sept. (uændret)
Arbejdsgiver har ret til at varsle optjent ferie udover 4 uger til afholdelse inden udløbet af ferieafholdelsesperioden.
Læs om den nye ferielov på 10 min.
Se desuden nyhed på FO-Aarhus' hjemmeside om den nye ferielov: /nyheder/2019/ny-ferielov-2020/
På denne hjemmeside kan man læse meget mere, og vedhæftet desuden en grafisk oversigt: https://indberet.virk.dk/ny-ferielov/om-den-nye-ferielov