Menneskerettighedsdagen

Menneskerettighedsdagen v/foreningen Tal Ud

10. dec. kl. 17.00: En unik aften i forbindelse med Menneskerettighedsdagen samme dag, hvor vi sætter fokus på racisme i hverdagen. Vi har fokus på den racisme, som er kulturel og bundet i ‘sådan som vi gør’. Vi vil skabe et fælles grundlag, et fælles sprog, en fælles mission og ikke mindst et fællesskab på tværs af etniciteter. Vi bidrager med en oplysende og inddragende debat, networking for at sikre fælles indsats og medborgerskab og musik.

Sted: Domen Aarhus.

Et arrangement som vil involvere unge på flere parametre i Aarhus. Det er en eftermiddag/aften, som derfor byder på forskelligt indhold men med debat i centrum:

1) Menneskerettigheds Spillet - diskrimination eksperiment i stil med Jane Ellios “Jeg er racist fordi..” og måske 1 min, hvor man ser sin sidemand i øjnene

2) TAL UD videoer af oplevelser med racisme i hverdagen på storskærm med networking - kaffe og racismekage

3) Paneldebat med tre eksperter:

Laila Lagermann - phd., forsker i marginalisering blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund.

Mira Skadegård, forsker i racisme, diskrimination og ligestilling

Prince Henry - debattør racisme

Suzanne Skærbæk - Vært - tidl. radiovært, journalist og forkvinde

4) Digtoplæsning fra Mikas Lang fra hans bog ‘Melanin’ og ‘Og spøgelser’

5) Musik og networking

Vi går også i dialog med dem, som udøver racisme, intentionelt eller ikke intentionelt, og som ikke ser sig selv som racister og fordrer en dialog. På den måde kan vi skabe reel forandring ifht udøverne også. Eksperterne i debatten er netop valgt ud fra et ønske om at adressere denne målgruppe og disse problemstillinger. Mira Skadegård har skrevet phd samt forsket i racisme og har netop en holdning til at ‘intention’ i stigende grad bliver brugt som ‘undskyldning’ ifht at tale racistisk i hverdagen. Intention kan ikke bortforklare det alene. Vi skal stikke dybere, hvis vi vi ændre vores kultur.

Hun suppleres af Laila Lagermann, som har skrevet phd og forsket i marginalisering blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund. Hun har samtidig samarbejdet med blandt andre Red Barnet med at udarbejde undervisningsmateriale, som kan sikre, at uddannelsesinstitutionerne griber fat i racismen, og at de gør det på den rigtige måde. Samtidig har hun gode bud på, hvordan vi kan ændre vores fremtid ved at fokusere på den nye generation.

Hertil vil debattør Prince Henry kunne bidrage med sine personlige oplevelser med racisme, samt fortælle om den aktuelle indsats han gør i samarbejde med de danske højskoler for at komme racismen til livs.

TAL UD ønsker at fortsætte vores bevægelse i det fysiske rum, hvor vi kan sikre alle en a-ha oplevelse. Hvis alle går fra arrangementet med minimum en viden om, at der kun findes en race - menneskeracen - og at resten er sociale konstruktioner, så har vi rykket os et lille skridt. Vi har haft succes online, nu vil vi gerne ud og møde vores følgere.

Danmark er stadig meget ‘ung’, når det kommer til at tale om racisme sammenlignet med eksempelvis USA. Den frivillige forening Tal Ud ønsker at skabe en eftermiddag/aften, som både taler til følelser og hovedet. Ved at forbinde de to håber vi at skabe reel forandring samt en adfærdsændring.

Målet er et at få fælles konsensus om et lille ‘hensyn’ i sproget. At man som medborger ikke ‘mister’ noget ved at holde inde et par sekunder i sin talestrøm - at man vejer sine ord. Det kan virke som en indskrænkelse af ens frihed, men i det lille hensyn ligger der en masse næstekærlighed. Pauser og omtanken er kærlighed til et mere inkluderende fællesskab.

Racisme har i mange årtier været tabu-belagt og hos dem, der oplevede racisme, var og er det forbundet med skam. Talrige danske og internationale undersøgelser understreger, at man har større tendens til isolation, manglende selvværd, selvskade, symptomer på PTSD og manglende samfundsdeltagelse ved at have været udsat for racisme og diskrimination.

Vi ønsker at gøre det legitimt at tale om racisme, både online og ansigt til ansigt. Der er brug for at TAL UD laver fysiske møder. Vores platform TAL UD har bevist et stigende behov for at tale om racisme. Vi har på rekordtid fået mange følgere, vi er et vigtigt talerør i medierne, og skaber rum for dialog. Vi har samtidig oplevet det vakuum, der er, i forhold til at tale åbent om racisme uden at der bliver peget fingre, og at mennesker der oplever racisme bliver hørt og set.

Hos TAL UD mærker vi et stigende behov for at mødes fysisk og at de oplevelser man har ønsker man at dele i et fælles og trygt rum. Det kræver dog midler til drift at lave foreningsarrangementer samt events. Derfor har vi valgt at kanalisere vores bevægelse over i en nyetableret forening, som kan skabe et faste grundlag for vores frivillige indsatser og hjælpe de mennesker, som har behov for andet end at tale ud, at åbne sig, på vores platforme.

Vores tilgang er, at vi skaber forståelse ved at bryde tavsheden. Dialog er en kerneværdi, og at vi ikke peger fingre. Alle er velkommen til at deltage i dialogen, også dem som vi er uenige med - så længe den er konstruktiv. Vores mission er at samle danskere i en fælles og stærk bevægelse imod strukturel hverdagsracisme i alle dets afskygninger. Vi har især fokus på børn og unge og uddannelsesinstitutioner. Ved at italesætte og dermed også dokumentere, at der er et problem og lytte til virkelige historier om racisme, vil vi skabe en forståelse for, hvornår racisme er stødende. Racisme skal ikke tolereres eller accepteres i nogen form.

Der findes racisme i alle afskygninger i Danmark. Der er behov for at få sat fokus på den strukturelle racisme, altså hverdagsracismen hvor det er acceptabelt at tale nedsættende om en anden race uden, at fællesskabet siger fra. Et opgør med normen, kulturen, og ‘det vi gør’.

Vi ønsker en holdningsændring, en selvransagelse, som udmønter sig i en adfærdsændring. Vi kan aldrig udrydde racismen, men vi kan skabe en kultur, hvor den ikke kan leve uimodsagt. Det er lettest at bygge bånd og fællesskaber, når man mødes fysisk - og samtidig er det nødvenedigt at få alle sanser med, når vi taler møder med mennesker, som er forskellige. Og hvilken bedre dag at opfordre til en fælles bevægelse end på selve Menneskerettighedsdagen. Vi ønsker et samfund, hvor alle har lige  muligheder, og hvor ingen diskrimineres uanset etnicitet, nationalitet, religion, kultur, køn eller seksualitet