AGF Clean-up

AGF: Clean-up Aarhus

Med Clean-up Aarhus – Samlet for Miljøet ønsker AGF at tydeliggøre, at man selv kan gøre noget i forhold til sine omgivelser og miljøet, og ikke mindst, at det også er de små skridt, der gælder. Vi vil gerne skabe en hyggelig dag sammen i skoven, samtidig med at vi inspirerer til bæredygtig handling.

I AGF engagerer vi os i sagens natur meget i vores nærområde, Kongelunden, som det kommende nye fodboldstadion bliver en del af. Og et clean-up arrangement er en alletiders måde at huske hinanden på, at vi skal passe på naturen og miljøet, og samtidig få en hyggelig dag sammen om et godt formål,

Fodbold og bæredygtighed kan fint gå hånd i hånd! Det beviste AGF sidste år, da de inviterede til det første Clean-up Aarhus-arrangement, og nu gentages successen med en dag i Marselisskovene i bæredygtighedens tegn. Clean-up, skovtur, hygge, livemusik og mad og drikke i fanzonen efterfølges af hjemmekamp med AGF’s kvinder mod HB Køge.

Dagen starter ud med kombineret gåtur og oprydning af omkringliggende områder, efterfølgende vil der være livemusik og lidt mad og drikke i fanzonen.  Vi runder dagen af med at invitere indenfor i Ceres Park til gratis fodboldkamp, når AGF-kvinder møder HB Køge. Med dette arrangement ønsker vi at gøre opmærksom på at vi som borger i Aarhus selv har mulighed for at bidrage til forbedret miljø og en renere by – selv små skridt tæller. Så tag familien og vennerne under armen og vær med til en hyggelig dag hvor vi sammen viser at fodbold, ansvar, god stemning og miljø sagtens kan gå hånd i hånd.

Når du tilmelder dig får du:

- En gratis T-shirt sponsoreret af Mascot Workwear

- En gratis billet til AGF Gjensidige Kvindekamp

- Adgang til live musik, som er præsenteret af FO Aarhus

- En voucher til en øl/vand til brug i fanzonen

Program lørdag den 4. sept.:

- 12:00 Ankomst og udlevering af materialer til opsamling af affald

- 12:20 Velkomst v. AGF-chef for bæredygtighed og branding, Anne Jensen. Herefter uddeles kort over området og alle deltagere sendes ud på kombineret gåtur og clean-up.

- 13:45-14:30 Tilbage ved mødestedet hvor man afleverer opsamlede affald og materialer.

- 13:45-14:45 Hygge i fanzone med mad, drikke og ikke mindst live musik hvor Blue Men Convention spiller, præsenteret af FO Aarhus.

- 15:00 Kampstart AGF(k) – HB Køge (k)