Hvad har fisk i Malaysia at gøre med folkeoplysning i Danmark?
Umiddelbart ikke meget - og så alligevel ...
Af Martin Hansen
Vandet er meget klart og meget grønt. En stor stime zebrastribede fisk svømmer nysgerrigt tæt omkring. I baggrunden spiser en noget større, regnbuefarvet fisk af korallerne. Lyden af dens forsigtige nippen i korallerne bliver lige akkurat ikke overdøvet af boblerne i vandet. Lyset fra solen sender lyse striber gennem vandet ned på korallerne. Nede på bunden fanges blikket af et orange glimt i en søanemone. Forsigtigt svømmes tættere på. To små fisk svømmer rundt nede i søanemonen. Meget smukke; orange med hvide striber. Det er klovnefisk.
I FO-Aarhus sammenligner de sig med klovnefisken. Klovnefisken har faktisk lagt navn til FOAarhus' værdigrundlag. Ordet klovnefisk giver den ikke-fiskekyndige nogle søde og morsomme associationer. Men det er ikke klovnerier, der gør klovnefisken interessant. Det er derimod nogle helt specielle egenskaber. Klovnefisk fødes som hunner, men kan skifte køn, hvis behovet skulle komme. Dermed sikrer arten, at der altid er et passende antal hunner i forhold til hannerne - og omvendt.
Og det er selvfølgelig denne evne, der har påkaldt sig opmærksomheden fra FO-Aarhus. Ligesom klovnefisken oplever en lokal FO forening, at omverdenen ændrer sig og dermed vilkårene for den videre eksistens. Hvis ikke klovnefisken - eller foreningen - er i stand til at omstille sig til de nye vilkår, så er det meget svært at overleve.
Men mit besøg hos klovnefiskene i Malaysia afslørede også en anden egenskab. Klovnefiskene holder til i de giftige søanemoner. Her lever de, hvor andre småfisk går til, når de rammes af søanemonernes fangarme. Det er et fint makkerskab. Søanemonen bliver holdt ren, og klovnefisken er beskyttet mod andre fisk. Men klovnefisken fødes ikke immun over for søanemonens gift. Derimod skal den langsomt vænne sig til giften. Det betyder, at de små klovnefiskeunger begynder med forsigtigt at nærme sig søanemonerne for at blive strejfet af de giftige fangarme. Efterhånden som de med tiden vænner sig mere og mere til giften, kan de tåle at blive ramt mere og mere. En dag kan de svømme direkte ind i søanemonen uden risiko.
I mit sommerferieramte hoved syntes jeg pludselig, at jeg så en fin, lille morale i klovnefiskens tilvænning til søanemonen. Tilvænning kommer ikke af sig selv. Og der er ingen garanti for, at nye ideer bliver succeser med det samme. Vi er nødt til at risikere at blive brændt lidt, men hver gang vi bliver brændt, bliver vi lidt klogere. Måske vænner vi os endda en dag til regeringens, øh, undskyld søanemonens gift.
Læs FO-Aarhus' visonhæfte Klovnefisk, førerhunde og små grå mus
Til toppen