Ildsjæle

Af Michael Voss

Torben Dreier og FO-Aarhus er kendt for de mange utraditionelle initiativer og projekter. Men det er slet ikke ham, der er folkeoplysningens ideudvikler i Århus, siger han selv. "Ideerne kommer ind ad døren til mig fra ildsjæle eller fra kommunen".

"De er så sprængfyldte med energi og tro på deres ideer, når de kommer ind ad døren til os. De er overbeviste om, at de kan flyve. Vores opgave er at hjælpe dem med at holde sig i luften," fortæller Torben Dreier, der er skoleleder for Daghøjskolen Gimle og for FO-Aarhus, i dette interview.

Det er bl.a. disse ildsjæle, som ifølge Torben Dreier har gjort det muligt for FO-Aarhus at udvikle sig fra traditionel aftenskolevirksomhed til ramme for et virvar af aktiviteter, hvis navne er lige så fantasifulde som indholdet, f.eks.:
• Ny Chance
• Tossekassen
• Renholdet
• Service hyttefade
• Parat til start
• TegnKom

For nylig kunne Torben Dreier udvide sit "kongedømme" og indvie FO-byen, en række sammenhængende bygninger i Århus Midtby. Noget af det, der er mere plads til her, er netop faciliteter og mentorstøtte til folk med gode ideer.
Overleve - det er for lidt!

I 1983, da Torben Dreier blev skoleleder i FO-Aarhus, var det en traditionel aftenskole. Det var det også syv år efter.

"Jeg overtog en aftenskole med en gæld på en halv million kroner og en omsætning på 1 million. De første år handlede det kun om at overleve og rette op på økonomien," fortæller han.
Stort set samtidig med at FO-skuden var bragt på ret køl, kom der i 1990 en ny folkeoplysningslov, som lagde op til et meget bredere spekter af aktiviteter.

"I forbindelse med forarbejdet til denne nye lov fik vi af daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen lov til at eksperimentere med rammerne for loven inden dens vedtagelse under det såkaldte 10-punkts-program.
Det gav os luft under vingerne. En af de første aktiviteter, vi satte i gang, var Opgang 2, hvor unge blev aktiveret i et teaterprojekt."

I mellemtiden har Opgang 2 udvidet med en professionel teatertrup, og med indvielsen af FO-byen er de igen blevet nabo til FO-Århus, som nu nærmest må siges at bo i Opgang 1.
Bæredygtige kludetæpper

"Vi kastede os ud i en hel del projekter med midlertidige støttebevillinger. Mange sagde, at projekterne blot ville dø efter projektperiodens udløb. Men det gjorde de ikke. Vi arbejdede målrettet på at gøre dem overlevelsesdygtige".

Det er også Torben Dreiers vigtigste råd til andre, som søger projektpenge i forskellige tidsbegrænsede puljer:
"Man skal ikke søge pengene for puljernes skyld. Man skal have en ide om, hvordan det kan fortsætte bagefter," siger han og henviser til et projekt for kræftpatienter.

"Med EU-projektmidler iværksatte vi et kursus for mennesker med kræftdiagnose. Vi gik sammen med Gøglerskolen og Kræftens Bekæmpelse. Da EU-pengene stoppede, overtog Kræftens Bekæmpelse projektet, men også med folkeoplysningsmidler," siger Torben Dreier, som sværger til kludetæppefinansiering.

"Det er vigtigt at have flere forskellige økonomier ind over sådan et projekt. Man kan sjældent finde en institution, som vil betale hele gildet."

En af de mere succesrige kludetæppeløsninger har FO-Aarhus udviklet i samarbejde med byens boligforening, hvor etniske minoriteter udgør en stor del af beboergruppen. Sammen iværksætter de f.eks. lektiehjælp for forældre og daghøjskoler i lokalområdet.

"Her er efterhånden ansat en række personer i fleksjob. Det vil sige, at vi kan kombinere fleksjobtilskud med folkeoplysningsmidler, og måske kan vi oven i købet skaffe yderligere tilskud, hvis aktiviteten henvender sig til pensionister."
I alt er der efterhånden under FO-hatten ansat 18-20 i fleksjob kombineret med folkeoplysningsloven.

Der skal være gevinst
I det hele taget skal man ikke forveksle Torben Dreiers begejstring for ildsjæle og nye ideer med blåøjet naivitet:
"Nogle gange bliver jeg nødt til at sige, at det projekt tror jeg ikke på. Initiativtagerne skal vise, at de kan bære processen igennem. Jeg skal ikke overtage deres projekt," understreger han.
"Men FO-Aarhus kan hjælpe på mange niveauer. Det kan være kontakten til kommunen, som vi har et godt og tæt forhold til. Vi kan måske hjælpe mandskabsmæssigt, f.eks. med regnskabet. Projektet kan blive udbredt via aftenskoleprogrammet, og vi kan stille et skrivebord mm. til rådighed."

Sidstnævnte service er blevet udvidet i forbindelse med FO-byen. Under betegnelsen Kernehuset er der etableret et kontorhotel, hvor individer, grupper og foreninger kan låne et skrivebord, en pc og en telefon. Hvis Torben Dreier vurderer, at det har et indhold, som falder inden for FO-Aarhus' værdigrundlag.
Den slags initiativer får nu også mulighed for at låne et butikslokale ud til en af Århus' gågader. Idebutikken, som den kaldes, er ikke taget i brug endnu, men der mangler ikke ideer:
"For et stykke tid siden blev jeg opsøgt af en kunstner, der laver isskulpturer. Han spurgte, om han kunne få støtte til en rejse til Kina," fortæller Torben Dreier.

"Det kunne han ikke. Til gengæld kan jeg udbetale ham et honorar, hvis han i januar måned, når han var tilbage, vil lave iskunst i gadebilledet ud for butikken omkring temaer som energi, miljø og klima.

Så vil jeg bede kommunens Grønne Guider om at lave en relevant plancheudstilling i butikken samtidig. Og i går fik jeg en snak med Idebutikkens nabo, en isbutik. Hun var helt med på at indgå i et samlet arrangement den uge."

På bestilling
Partnerskaber og netværk er kodeordene for FO-Aarhus' aktiviteter.
"Og det skal være en win-win-situation for begge parter. F.eks. har jeg fået et godt samarbejde med Studenterhuset. På den måde når jeg et publikum, som jeg ikke fanger med aftenskoleprogrammet - plus nye ideer. Det var ud af det samarbejde, at ideen om dansk-undervisning for udenlandske studerende opstod," fortæller Torben Dreier.

En særlig vigtig partner for FO-Aarhus er kommunen. Tilbage i 90'erne var det mest Torben Dreier, der foreslog kommunen at gå med i et projekt. Nu er det kommunen der ringer til FO-Aarhus og spørger, om de kan løfte en opgave.
I forbindelse med Muhammed-krisen bad kommunen FO-Aarhus om at gennemføre en debat- og oplysningskampagne med overskriften "Respekt". Kampagnen blev afsluttet med en kæmpe koncert på Store Torv med over 10.000 tilhørere.

Det var også "på bestilling", at FO-Aarhus gennemførte et undervisnings- og debatforløb med henblik på at få flere kvindelige byrådskandidater og byrådsmedlemmer.

"Forleden sagde borgmesteren, at forløbet havde været en succes, fordi der var flere kvinder i det nye byråd end i det gamle. Jeg ved ikke, hvor meget vores indsats i sig selv hjalp. Det er et langt sejt træk at få rettet op på den skævhed."
DFS' forslag til det nationale folkeoplysningsudvalg om, at staten skal indgå aftaler med folkeoplysningens landsorganisationer om at udføre oplysningsformidling på prioriterede områder, falder derfor også i god jord hos Torben Dreier.

"Det er det, vi gør sammen med Århus kommune, og det vil være et fantastisk fremskridt, hvis man kan få etableret tilsvarende aftaler med staten," siger han.

Kulturradikal så det mærkes
Torben Dreiers indgang til folkeoplysningen var det politiske arbejde. Han kom til FO-Aarhus direkte fra ledelsesarbejde i Radikal Ungdom og ansættelse i Århus Ungdommens Fællesråd. Ligesom resten af det daværende Frit Oplysningsforbund, nu NETOP, har FO-Aarhus rødder i Det Radikale Venstre. Og samfundsinteressen fornægter sig stadig ikke:
"Det, jeg brænder for, er den debatskabende folkeoplysning. Folkeoplysningens kerneopgave er at sætte væsentlige emner til debat."

Det er heller ikke hos Torben Dreier, at man skal finde opbakning til ideen om at droppe oplysningsforbundenes politiske tilhørsforhold og slå dem sammen i ét stort forbund.

"Monopolisering kvæler ideudviklingen. Folkeoplysningen bygger på, at forskellige holdninger kommer til udtryk, og monopol på holdninger er dødsensfarlig," siger han og insisterer på, at der er vigtige forskelle på FO-Aarhus og f.eks det konservativt tilknyttede FOF i Århus.

"Det har aldrig været noget krav for ansættelse i FO-Aarhus, at man er radikal, eller nogen forhindring, at man var medlem af et andet parti.

Men jeg vil med mit program dokumentere, at jeg er kulturradikal. Det er rigtigt nok, at der ikke er forskel på engelsk for begyndere hos os og hos FOF. Men når man ser på anvendelsen af de 10 % debatskabende midler, så betyder det noget. Meget af det, jeg laver, ville FOF aldrig sætte i gang og en del af det, der er i FOF's katalog, ville aldrig tænde mig. Det ville aldrig blive en FO-Århus prioritet."

Generationskløften
Efter en god times samtale med Torben Dreier rejser spørgsmålet sig: Har den mand ingen problemer? Er der slet ikke noget, han er utilfreds med?

I hvert fald ikke noget, som han lufter på eget initiativ. Men direkte adspurgt erkender han gerne, at alt ikke er idel lykke:
"Ideen med først Folkeoplysningens Hus og nu FO-Byen var også at bringe generationerne sammen.
Vi har bragt dem sammen, i og med at Ældresagen og deres mange kursister holder til i samme bygning som de unge på Produktionsskolen og på College Århus. Men min vision, om at de skulle berige hinanden gennem organiserede aktiviteter, er ikke lykkedes.

De ældre taler pænt om de unge med hanekam og piercing, som serverer kaffe og frokost i Produktionsskolens cafe Nicolai, og de hilser på hinanden på vej ind og ud af døren. Men heller ikke mere."
Skole-død

Selv om FO-Aarhus og Århus kommune er pot og pande, så er der et økonomisk problem.
"Som udgangspunkt gav kommunen 1/3 tilskud til lærerlønningerne, hvilket er maximum-grænsen i loven. Men aktiviteten er vokset, og der er tale om en rammebevilling, hvor kommunen afsætter et bestemt samlet beløb. Det betyder, at vi i praksis kun får ca. 20-25 %.

FO-Aarhus skal nok klare det, men det går ud over de små skoler. Over de seneste 6-7 år er vi gået fra omkring 100 aftenskoler i Århus til lidt over 50. Det er her, jeg på sigt ser risikoen for en meget skadelig monopolisering," siger Torben Dreier, der har også har haft problemer med det lokale VUC's monopolisering af FVU-undervisningen, men det er der fundet løsninger på.

Lidt mere hårdt skal man presse for at få skolelederen til at nævne en aktivitet, som han gerne ville udføre, men som endnu ikke er lykkedes:
"Jo, der er noget. Min drøm er at etablere en rigtig højskole i Århus Midtby."

FO-byen - Århus
I 2004 etablerede FO-Aarhus Folkeoplysningens Hus med 3.600 kvadratmeter lokaler, men havde stadig sin administration et andet sted i byen.

I 2009 købte den fond, der ejer FO-Aarhus' lokaler, en række tilstødende bygninger, så det samlede areal kom op på 6.500 kvadratmeter, og aftenskolens administration er nu rykket ind her.
FO-Byen blev indviet i oktober i år.

I dag rummer FO-byen disse aktiviteter:I 
• FO-Aarhus' kursusbutik
• Idébutikken
• Renholdet
• Gimle: Ekstraholdet
• Gimle: College Århus
• Gimle: Jobcoaching, samtaleterapi og virksomhedspraktik
• ES sprog
• Komikkontoret
• Gimle: Mandala
• Psykologerne
• Kimik IT
• Devadasi
• Ringgaard Dans
• Gimle: Det hele Menneske
• FO-Århus' og Gimles adm.
• Kontorhotel
• Opgang 2/Pias Tankstelle
• Kvindeliv
• Gimle: På livet løs
• Gimle: Borger i samfundet
• Århus Produktionsskole
• FDB
• EDB
• Gimle: Når stressen ta'r magten
• Café Nicolai
• Bevægelseslokaler
• EDB- og mødelokale (3.08)
• Ældre Sagen
• Retshjælpen
• Mødelokaler
• Straksafklaring

Artiklen bringes med tilladelse fra DFS

Til toppen