29. jan. og 4. febr.: Oplæg på FO-Aarhus’ seniordaghøjskole om Læseforeningens arbejde.
I Aarhus køres følgende læsgrupper:
2 læsegrupper i frivilligcentret i Grønnegade, begge for psykisk sårbare med 3-5 deltagere pr. gang i begge grupper
1 læsegruppe i Kontakthuset/Heroinklinikken for stofmisbrugere (lægeordineret Heroin) med i gennemsnit 5 deltagere pr. gang
1 læsegruppe i Værestedet, Jægergårdsgade, for hjemløse og misbrugere med mellem 3-7 deltagere
1 læsegruppe i Egå Sognegård, åben blandet gruppe, flest ældre med ca. 8-10 deltagere
Åben gruppe på Godsbanen med mellem 3-6 deltagere
Dem, der arbejder med Læseforeningen i det daglige, kan se hvordan den vokser fra en netværksorganisering af frivillige, dedikerede læseentusiaster der spreder læseglæde og livskvalitet, til en organisation, der er med til at løfte målrettede velfærdsopgaver i kommunalt regi – stadig med læseglæden og livskvaliteten som mål.
Fælleslæsning bliver en succes når man læser seriøs litteratur og insisterer på den personlige, eksistentielle samtale, som selvfølgelig også må være sjov og fjollet, men som skal løfte sig fra den rene underholdning til dér, hvor oplevelsen bliver vedkommende og giver mening for den enkelte deltager og fællesskabet.
Fælleslæsning handler ikke om det narrative. Fælleslæsning handler ikke om at fortælle og skabe sammenhænge og overblik i sin historie. Deltagerne i læsegrupperne kender deres historier og kan fortælle den, om og om igen endda, hvad enten det er historien om ensomhed, misbrug, kriminalitet, arbejdsløshed, depression, psykose og gentagne indlæggelser, dysleksi og manglende uddannelse. Det er ikke deri læsningens primære, transformative kraft ligger; i muligheden for at forstå sig selv og kunne fortælle sig selv. Den ligger i den enorme kraft, det er at konstruere og opleve en verden, der rummer et blik gennem forskellens prisme. Det er nyt. Det kan tage deltageren ud af sig selv og sin selvforståelse og placere ham eller hende i en ny og større verden.
Litteraturen bliver i læsegrupperne en forskelsprisme, som lader verden træde frem på en måde så vi sammen kan betragte den, frydes og gyse. Ikke fra det narrative, som er identitetens perspektiv: de enkelte deltageres historie - disse kan ikke være fælles, men den verden gruppen sammen gestalter i læsningen, dén kan.