Mols Bjerge
Nationalpark Mols Bjerge bør være et sted for aarhusianere. En halv time fra Aarhus' pulserende byliv ligger Nationalpark Mols Bjerge med sin enestående landskabelige idyl. Derfor skulle det undersøges, hvordan de to kontrastfyldte områder får glæde og gavn af hinanden. FO-Aarhus og Nationalpark Mols Bjerge ville afdække, hvad aarhusianerne kender til parken, om de bruger den, og hvad der skal til, for at det fremover bliver et attraktivt sted for dem. Resultaterne skal bruges til at lave nye tiltag, som gør parken til Aarhus-folkets naturlige åndehul.
Fra havnen i Aarhus kan man spejde over på bakkerne i Nationalpark Mols Bjerge. Kører man
40 minutter nordøstpå, kan man fra modsatte side se Aarhus fra et nationalparkperspektiv.
Selvom afstanden i minutter og kilometer er overskuelig, er den mentale afstand mellem
nationalparken og aarhusianerne tilsyneladende meget længere. Byboerne kender kun lidt
til den 180 km2 store nationalpark på det sydlige Djursland og bruger området i begrænset
omfang. Sådan var grundantagelsen i parkens sekretariat, der byggede på den daglige kontakt
med mange gæster.
Selvom Mols og Aarhus kan virke adskilte, er der kulturhistorisk set flere bånd, der knytter områderne sammen, end grænser, der skiller dem ad. Frem mod 2017 hvor Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad, er der en enestående mulighed for at genopdage og gentænke områdernes gensidighed. Byen producerer viden, puls og kreativitet. Nationalparken derimod rummer uslebne naturperler, friluftsmuligheder og et kulturhistorisk skattekammer, der kan skabe et rum for ro, rekreation og refleksion, som travle, hektiske byboer kan have behov for.
Men at aarhusianerne ikke kender eller bruger parken, er blot en antagelse. Denne rapport
er blevet til for at synliggøre aarhusianernes reelle viden om og brug af nationalparken, så
potentialet for at involvere flere aarhusianske endagsbesøgende kunne afdækkes.
Undersøgelsen er lavet for FO-Aarhus og finansieret af Nationalpark Mols Bjerge, som har været med til at sætte rammerne for arbejdet. Det konkrete spørgeskema er lavet i samarbejde med forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Michael Ejstrup, der bygger sin forskning på lignende spørgeskemaundersøgelser. Derudover har statistikkyndige ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet Lau Møller Andersen givet uvurderlig hjælp og gode råd.
Formål
Rapporten skulle afdække tre overordnede:
• hvad aarhusianerne kender til nationalparken.
• hvordan aarhusianerne bruger parken.
• hvilke tiltag aarhusianerne ønsker prioriteret, for at området bliver mere attraktivt at
besøge for dem.
Slutmålet var at opmuntre flere aarhusianske endagsbesøgende til at fordybe sig i nationalparkens natur-, kultur- og friluftsmæssige oplevelser i balance med nationalparken og lokale aktørers interesser.
Målgruppen
Målgruppen for undersøgelsen var folk med fast bopæl i Aarhus Kommune. Hele populationen,
som det hedder med en statistisk term, er derfor 323.893 personer. Ambitionen med undersøgelsen var at ramme et udsnit, der så vidt muligt minder om populationens demografiske sammensætning. Nedenfor er skitseret de ti hypoteser, som spørgeskemaet skulle undersøge inklusive de konklusioner, den nåede frem til:
1. Kendskabet til parken generelt er begrænset.
Konklusion: Hypotesen holdt ikke stik. 82 procent af respondenterne har hørt om Nationalpark Mols Bjerge. Undersøgelsen indikerer dog, at aarhusianernes høje kendskab går på området uden nødvendigvis at vide, at det er nationalpark. De fleste har hørt om stedet gennem besøg i parken eller gennem familie og bekendte og i mindre grad gennem forskellige medier.
2. Formentlig kender og bruger aarhusianerne i højere grad Søhøjlandet frem for Nationalpark Mols Bjerge. Til gengæld kender og bruger aarhusianerne nok parken i højere grad end de øvrige nationalparker, som ligger længere væk.
Konklusion: Nationalpark Mols Bjerge har en forholdsvis høj besøgsgrad blandt aarhusianerne. Byboerne ser desuden i høj grad ud til at vende tilbage, hvis de først har været i parken. Dette indikerer, at der er et stort besøgspotentiale i dem, der endnu ikke kender og har besøgt parken.
Både Nationalpark Thy, Nationalpark Vadehavet og Søhøjlandet har markant mindre kendskabs- og besøgsgrad sammenlignet med Nationalpark Mols Bjerge. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at kendskabet til de andre rekreative områder gennem forskelige medier er højere end til Nationalpark Mols Bjerge.
3. Aarhusianerne bruger i høj grad parken til at få særlige naturoplevelser og knap så meget udnytter mulighederne for friluftsliv, besøg ved kulturhistoriske seværdigheder og andet.
Konklusion: 85 procent af aarhusianerne besøger Nationalpark Mols Bjerge for at betragte landskabet og få en naturoplevelse. Omkring en fjerdedel bruger parken til at opsøge kulturhistoriske oplevelser, en anden fjerdel til friluftsliv, mens aarhusianerne i mindre omfang bruger den til andre formål.
4. Aarhusianernes brug af parken er geografisk begrænset. Formentlig bruger de primært parken omkring Kalø, Trehøje og Ebeltoft.
Konklusion: Kendskabet til forskellige seværdigheder i parken varierer meget. Men som antaget er Kalø Slotsruin, Fregatten Jylland i Ebeltoft og Trehøje med kendskabsgrader på henholdsvis 86, 84 og 52 procent længst fremme i aarhusianernes bevidsthed. Kendskabet til de øvrige dele af parken er væsentligt lavere. Tendensen er også, at aarhusianere mest gæster henholdsvis Kalø Slotsruin, Fregatten Jylland og Trehøje. Besøgsgraderne for de øvrige seværdigheder er markant lavere.
5. Der er en tendens til, at flere ældre kender og bruger parken i forhold til den yngre målgruppe.
Konklusion: Jo ældre aarhusianere er, jo mere sandsynligt er det, at de har hørt om Nationalpark Mols Bjerge. Forskellen på kendskabet blandt yngre og ældre ser ud til at være ganske markant. En aarhusianer, der har hørt om nationalparken, er også mere tilbøjelig til at besøge parken, jo ældre vedkommende er. Skal der fremover for aldersbestemte målgrupper laves tiltag, der skal øge kendskab og besøgsgrad, vil det have størst effekt på de yngre målgrupper.
6. Afstand er en afgørende faktor for både kendskab og brug. Jo længere væk fra parken aarhusianerne bor, jo mindre kender de til den, og jo mindre har de besøgt den.
Konklusion: Afstand spiller både en rolle for aarhusianernes kendskab til og besøg i Nationalpark Mols Bjerge. Sandsynligheden for, at en tilfældig aarhusianer har hørt om parken falder jo længere vedkommendes rejsetid er. For dem, der har hørt om nationalparken, er det også mere sandsynligt, at de har besøgt parken, jo mindre rejsetiden er.
7. Henholdsvis daglig adgang til bil og børn har særlig betydning for besøg i parken.
Konklusion: Aarhusianere med daglig adgang til bil har besøgt parken væsentlig mere og oftere end folk uden bil. Desuden kommer bilisterne i højere grad rundt i parkens forskellige dele. Aarhusianere med børn har også besøgt nationalparken mere og oftere end dem uden børn. Dog er der en markant gennemsnitlig aldersforskel på de to sidstnævnte grupper, hvilket kan være med til at forklare resultatet.
8. Flere arbejdende og pensionister/efterlønnere bruger parken frem for studerende og ledige.
Konklusions: Pensionister/efterlønnere er de to "beskæftigelsesgrupper", der har besøgt Nationalpark Mols Bjerge mest og oftest vender tilbage. Disse grupper er også gennemsnitligt ældst og har i højere grad daglig adgang til bil.
9. Mange aarhusianere vil gerne besøge parken, men begrænsningen er manglende kendskab og dårlige transportforhold.
Konklusion: Ni ud af ti af respondenterne kan forestille sig at besøge Nationalpark Mols Bjerge fremover. Under én procent kan ikke. Selvom folk har hørt om området, mangler de dog helt entydigt mere information om parken og dens aktiviteter. Derudover ønsker særligt de byfolk uden daglig adgang til bil bedre transportforhold.
10. Der er en sammenhæng mellem, hvor mange penge folk tjener, og hvor villige de er til at betale for aktiviteter i parken.
Konklusion: Der ser ikke ud til at være en klar sammenhæng mellem indkomst og betalingsvillighed. For alle løngrupper er der signifikant flere, der vil betale op til 100 kroner for nye, alternative oplevelser i parken, end folk, der ikke vil. Selvom resultatet ikke er entydigt, kunne det dog pege i retning af, at der kunne være et potentiale for egenbetaling, når nye tiltag skal finansieres.
Hvad kan rapporten bruges til?
På baggrund af resultaterne ovenfor er der lavet et idékatalog, som kan imødekomme byboernes ønsker og behov og fremme antallet af aarhusianske endagsbesøgende i Nationalpark Mols Bjerge. Idéerne bevæger sig ud og ind mellem områderne kommunikation, transport, natur og landskab, friluftsliv samt kulturhistoriske oplevelser. Erfaringen er, at mennesker i højere grad interesserer sig for og engagerer sig i ting, steder og oplevelser, hvis man lytter til dem. Undersøgelsen har haft et meget kvantitativt præg, men forslagene lægge op til, at man så vidt muligt involverer såvel byboere som lokale beboere og aktører, så man kan kvalificere og udvikle idéerne i fællesskab.
Læs hele rapporten her: http://issuu.com/anderselsig/docs/aarhusianers_forhold_mols_enkeltops