Overblik/historie

FO-Aarhus
Frit Oplysningsforbund, som i 2014 på landsplan har skiftet navn til Fora og er fusioneret med Dansk Husflid, er et af de danske oplysningsforbund, der på landsplan blev startet af de fire ældste politiske partier. Frit Oplysningsforbund blev grundlagt i 1952 af medlemmer fra Det Radikale Venstre - et socialt-liberalt parti med det formål at udbrede folkeoplysning i almindelighed og at arbejde for accept af FNs idealer i særdeleshed.
Se FO-Aarhus' visioner i hæftet "Klovnefisk"

Aftenskolen i FO-Aarhus
Den traditionelle aftenskoleundervisning for voksne har stadig en vigtig rolle i FO-Aarhus' aktiviteter. Hvert år i august måned udgav FO-Aarhus i mange år et aftenskoleprogram/magazin med en bred vifte af kurser som f.eks. fremmedsprog, historie, dansk og udenlandsk litteratur, psykologi, håndværksfag, bevægelsesfag, madlavning, musik, edb og meget mere. Det traditionelle, trykte og postomdelte program er dog nu erstattet af et annonceomslag til Aarhus Onsdag, som når ud til samtlige husstande. Og selve aftenskolen under FO-Aarhus har fået sin egen hjemmeside: www.fo.dk 

De fleste timer finder sted efter arbejdstid, men weekend-kurser og undervisning i dagtimerne er også meget efterspurgte.

Normalt starter holdene med 10 til 14 elever på hvert hold. Dette betyder at alle, der kan samle en gruppe på f.eks 14, kan komme til FO-Aarhus og få oprettet et hold med det indhold, de selv ønsker - så længe emnet ligger inden for folkeoplysningslovens rammer.

Ingen eksamen i aftenskolen
Al undervisning givet af oplysningsforbundene er ikke-kompetencegivende, dvs., at der ikke udstedes eksamensbevis. Dette er i overensstemmelse med folkeoplysningskonceptet, som er baseret på N.F.S. Grundtvigs højskoleidéer: - at skabe selvtillid og muligheder for kundskab, kompetencer og handling.

Oplysningsforbund
Danske oplysningsforbund er NGO (non goverment organisation) baseret på folkeoplysningsloven. De er fortrinsvis private organisationer, organiseret lokalt.

Oprindelig var oplysningsforbundenes formål undervisning i basale færdigheder i dansk, fremmedsprog, matematik, historie, håndværk og musik. Men i dag er det f.eks. forståelse af krop og sind, forståelse af samfund og love, edb, internet, forståelse af anderledes tænkende/fremmede, der har størst interesse.

Projekter i FO-Aarhus
I samarbejde med offentlige institutioner har FO-Aarhus adskillige undervisningstilbud til arbejdsløse for, at de kan kvalificere sig til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Projekter af denne type er blevet en specialitet for FO-Aarhus sammen med et varieret tilbud til flygtninge og indvandrere om uddannelse og integration i det danske samfund.

Oplysningsforbund er generelt blevet en vigtig partner for det offentlige (også kaldet "anden aktør") i bekæmpelse af arbejdsløsheden og i integrationen af fremmede.

Eksempler på projekter gennem årene:
Propylon: edb-undervisning
Firmastewardesserne: opøvelse i piccoline/sekretærfunktioner
Jobbreaker: erhvervsvejledning, jobsøgning
Den halve Himmel: kreativt projekt for kvindelige flygtninge og indvandrere
Godt begyndt: sprogundervisning for flygtninge og indvandrere
Stærk og dejlig: kreativt projekt for kvinder i et bestemt boligområde
Renholdet: teori og praksis vedr. rengøring; for flygtninge og indvandrere
Jobplacering: Et licitationsprojekt, der skaffer flygtninge og indvandrere i arbejde.
Oversigt over nuværende og tidligere projekter
 
FO-Aarhus' historie
Interview med Torsten Nielsen, formand for FO-Aarhus 1978-88.
(artikel fra FO-Aarhus' blad Nicolai i 1998 i anledning af FO-Aarhus' 25 års jubilæum).

- Hvorfor overhovedet lave en FO afdeling i Århus?

Inger Lillelund og jeg blev medlemmer af Århus Byråd i 1971 og fandt ud, af at Det radikale Venstre var det eneste parti i Byrådet, der ikke havde eget lokale til sin vælgerforening og det eneste parti, der ikke havde et oplysnings-forbund. Derfor besluttede vi, at disse to ting skulle være nogle af vores mål; altså mere begrundet ud fra ren og jævn misundelse over de andre partiers offentlige tilskud end ophøjede og velmenende grundtvigske forestillinger.

Men uanset bevæggrund, så nåede vi målsætningen: Rosensgade 24 til partilokaler og oprettelse af FO-Aahus i 1972-73. Vi er ikke helt sikre på start-datoen, for i forbindelse med EF-afstemningen i 1972 oprettedes studiekredse, som kørte under navnet FO. Men der foreligger først officielle papirer fra en stiftende generalforsamling den 24. jan. 1973, hvor jeg var dirigent.

- Hvordan gik det så?

Det gik dog ikke helt godt i FO-Aarhus' første leveår. Det tegnede i begyndelsen til vuggedød. De første to år blev der ikke oprettet hold overhovedet, og i sommeren 1975 blev der taget initiativ til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på nedlæggelse af FO-Aarhus.

Heldigvis besindede man sig og tog en tørn til, og det gav bonus: i skoleåret 1975/76 blev der oprettet 4 hold, i 1976/77 var der 67 hold, og i 1977/78 blev det til 145 hold.
Prisen for væksten var en meget dårlig likviditet, og da jeg trådte til som formand i 1978, måtte jeg sætte mit sommerhus ind som underskudsgaranti - idealismen var stadig i behold! Og det var sommerhuset også, da vi efter 4-5 år var ude af den økonomiske krise.

I 1978, da jeg blev formand var FO-Aarhus' størrelse ca. 1/10 af AOFs. Da jeg fratrådte i 1988, manglede vi 1/10 i at være lige så store som AOF, og vi havde forlængst nået det magiske tal: 8500 deltagertimer, der betød, at vi var blevet så store, at vi skulle have en skoleleder ansat.

FO-Aarhus har i det hele taget altid haft en evne til at komme stærkt tilbage efter nedgangsperioder. I begyndelsen af 80'erne lavede to elever fra Handelshøjskolen, Torben Jensen (Torben Bonde) og Ola Tykesson, en analyse af FO-Aarhus' situation som deres afslutningsopgave. Analysens konklusion var entydig: FO-Aarhus skulle hellere have lukket og slukket i går end i dag. Eleverne bestod eksamen med glans, men FO-Aarhus overlevede. Og som krølle på historien blev begge elever senere medlemmer af FO-Aarhus' bestyrelse; den ene blev endda formand.

- Der er gennem årene blevet talt meget om FO-Aarhus' "ånd"/profil. Er det en størrelse, man kan definere nærmere?

Selvom vi i starten havde fælles adresse med Det radikale Venstre, så havde vi, meget symbolsk, hver sin indgangsdør. Godt nok var der et familieskab med partiet, men FO-Aarhus havde og har en selvstændig profil med meget bredere kultur-politiske holdninger end partiet bl.a. fordi, vi gerne ville nå ud til en bredere målgruppe. Senere rykkede vi til egne adresser: Klosterport, Park Alle, Ryesgade og senest Guldsmedgade.

Der har altid været en "ånd", en profil i FO-Aarhus. Ikke sådan at forstå at der lægges en række kulturpolitiske holdninger ind i callanetics-undervisningen eller førstehjælpskurserne, men profilen og formålet kommer til udtryk i tilgangen til tingene. Når der undervises i engelsk, er det ikke kun sprog, men også kultur- og samfundshistorie det handler om, hvis det skal være folkeoplysning. Især i de sidste par år har der i kataloget været en lang række foredrag, som netop har repræsenteret folkeoplysningens sjæl.

- Du har været med i folkeoplysningsabejde meget længe. Hvordan ser du udviklingen?

Folkeoplysning er mange ting og har været under udvikling, lige siden begrebet blev opfundet af Grundtvig. Før FO-Aarhus kom til, i 50'erne og 60'erne fandtes der i Danmark et hav af studiekredse om f.eks. boligproblemer, moderne litteratur, storpolitik, samfundslære osv. Det er min opfattelse, at det faktisk var i disse studiekredse spirerne til 70'ernes mange store ikke-parlamentariske interesseorganisationer blev lagt. I 70'erne og 80'erne voksede aftenskolerne, især med kreative fag og bevægelsesfag. Efter min tid som formand og efter revisionen af folkeoplysningsloven i begyndelsen af 90'erne er projekter og daghøjskoler kommet til som en væsentlig faktor i folkeoplysningen. Samtidig med at flere og flere special-højskoler er dukket op.

FO-Aarhus har fulgt med denne udvikling og har nu sin egen daghøjskole Gimle og masser af projekter. Den nye lov er god nok, men den har den svaghed, mener jeg, at folkeoplysningen professionaliseres. Det kræver så megen tid, så mange kræfter og så megen viden at drive folkeoplysning, at man ikke kan starte på ren idealisme.
På den tid havde FO-Aarhus heldigvis det administrative apparat i orden så meget, at vi kunne indgå samarbejde med mindre forbund, f.eks. Århus Fritidsskole, Brabrand Oplysningsforbund, Århus Specialundervisningsskole, Yogaskolen m.fl. så de kunne "låne" vores administrative apparat, mens de selv stod for at styre indholdet i deres folkeoplysning.

- FO-Aarhus har jo i de sidste 5-6 år nærmest haft vokseværk. Hvordan ser du på det, som en nu udefrakommende?

Denne udvidelse med flere skoler under samme administrative tag og projekter/daghøjskolelinjer krævede større lokaleforhold, og FO-Aarhus er siden sin start for 25 år siden, hvor skolelederen brugte et hjørne af sit skrivebord til papirbunkerne, vokset til en administration på 10-15 personer og ejer nu 5 adresser med undervisningslokaler i Århus Midtby. Vokseværket kan risikere at gå ud over "ånden" i FO-Aarhus, for "ånd" var det, at vi alle følte, at vi var med i det hele, vi var involverede og havde ret og pligt til at bidrage. Når den oplevelse forsvinder, fordi man ikke kan overskue organisationen, så afstumpes "ånden". Jeg er derfor tilhænger af, at man skiller tingene ad og laver autonome enheder, for at det ikke professionaliseres mere end højst nødvendigt.

- Hvad mener du er folkeoplysningens og specielt aftenskolens opgave i dag?

Først og fremmest skal den sørge for at overleve. Den skal gøre opmærksom på, at der er brug for den. I vores højeffektive samfund, hvor alle, både politikere, firmaer og alm. mennesker sætter sig kortere og kortere mål, er det nødvendigt at bringe langsigtede værdier ind i folks tilværelse. Det er sådan set lige meget om FO-Aarhus' program har 4 farver og glitrer, hvis blot indholdet har kvalitet. Folkeoplysning skal, i modsætning til VUC, AMU og andre fagspecifikke kurser, give os mulighed for at vælge holdninger, for at dissekere vores flygtige tilværelse for at komme ind til kernen, til de grundlæggende livsvilkår. Det nytter jo ikke, at man lærer at styre en truck, hvis man ikke kan styre sit eget liv. Folkeoplysning skal stå for det valide, det holdbare, det livslange.

(Se flere numre af bladet Nicolai)

Læs desuden artikel skrevet i anledning af FO-Aarhus 40 års jubilæum i jan. 2013