Til kamp for folkeoplysningen
Vores arv
Historisk set har Folkeoplysningen altid brudt barrierer og overskredet grænser. At tage sig af de svage, de udsatte og de udelukkede har altid været Folkeoplysningens DNA, og sådan har det været, fordi den måske væsentligste grundværdi var ideen om alles lige adgang til viden og medbestemmelse.
Folkeoplysningen tog i 1800-tallet hånd om den del af bønderne, hvis grænser var sat af mangel på uddannelse. Senere blev folkeoplysningen en hovedinspiration for de selvorganiserede folkelige bevægelser (fagbevægelsen, andelsbevægelen, kooperationen og de religiøse vækkelser), der alle kæmpede for forskellige gruppers ligeværdige adgang til de demokratiske processer.
Vores nutid
Skal disse værdier føres videre i dag skal rollen være den samme, men midler og målgrupper må defineres i forhold til nutidens krav: vores adfærd er en anden, og den måde viden og erfaring skabes og cirkulerer på er andre.
Det folkeoplysende arbejde har altid været båret af det levende møde mellem mennesker. Høj og lav, almindelige mennesker og svage eller udsatte, mødes i FO-Byen. Men det sociale samvær, debat, læring og erfaringsudveksling finder i dag også sted på andre måder, og det i høj grad digitalt. En basal digital infrastruktur for alle og en digital kompetence for alle er derfor en væsentlig forudsætning for, at vi kan begå os i en moderne verden.
Kun ved fokus på dette kan vi opfylde målsætningen om at arbejde for borgernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet (jvf. Folkeoplysningslovens kap. 5, § 4).
Og en strategi for fremtiden
I forhold til de ændrede former for læring og debat må folkeoplysningen være med til at udvikle nye rammer. Facilitering af events, studiecirkler, debatfora m.v. må være væsentlige supplementer til den traditionelle aftenskoleundervisning. I overensstemmelse med den historisk funderede praksis med at tage vare på de grupper, der i de demokratiske og kulturelle processer har hindringer for deltagelse, må disse målgrupper defineres.
* ældreområdet skal støttes og udvikles fx på områderne sundhed, it og det sociale liv.- ungeområdet skal støttes og udvikles med fx opfyldelse af 95 % målsætningen, sundhed og demokratideltagelse, og vi skal være med til tage hånd om den dysfunktionalitet, der trives blandt mange unge (angst, depression, spiseforstyrrelser, fobier).
* integrationsområdet: vi kan gøre en væsentlig indsats for, at borgere i landet har forståelse for dansk kultur og respekt for andre kulturer og er aktive deltagere i vores demokrati.
* desuden er der andre grupper, der må have vores specielle opmærksomhed, fx psykisk og fysisk handicappede, hjemløse, misbrugere, udstødte, etniske og religiøse minoriteter.
At sætte væsentlige emner under debat
Vi har en afgørende rolle i at sætte væsentlige emner til debat. Emner der kan fremme fred, demokrati, tolerance og ligestilling er vigtige, men et emne som vores forhold til natur og miljø - og dermed vores egen og klodens velfærd - skal også have særlig opmærksomhed i fremtiden.
Vi skal være lydhøre over for, hvad folk vil diskutere, men også hvordan og hvor - altså indtage en faciliterende rolle både i forhold til emner, midler og medier. Vi skal imødegå den sociale og politiske apati, der i disse år kan spores i mange forskellige grupper og lag i det danske samfund. Det skal ske i overensstemmelse med vores oprindelige målsætning og rolle, nemlig at kæmpe for retten til, at alle - gennem viden, samvær og uddannelse - får lige adgang til samfundets demokratiske processer.