Hvis en medarbejder bliver syg enten lige før eller under sin ferie, kan han eller hun have ret til erstatningsferie.
Sygdom er i henhold til ferieloven en lovlig feriehindring. Det betyder, at langtidssygemeldte medarbejdere ikke kan blive pålagt at holde ferie. Hvis medarbejderen alligevel ønsker at afholde ferie trods sygdom, skal der ske en raskmelding til arbejdsgiveren.
En medarbejder, som er syg på tidspunktet før feriens begyndelse, har ikke pligt til at påbegynde ferien, medmindre medarbejderen selv ønsker at påbegynde ferien. Det betyder, at ferien kan rykkes til et andet tidspunkt. Melder medarbejderen sig syg før normal arbejdstids begyndelse på den første feriedag, har han eller hun ret til at få hele sin ferie erstattet.
Hvis en medarbejder bliver syg under ferien, vil han eller hun have ret til erstatningsferie efter i alt fem sygedage under ferie i samme ferieår. Disse fem dage kaldes karensdage. Dette forudsætter, at medarbejderen lægeligt kan dokumentere sygdommen. Her gælder særligt, at det er medarbejderen selv, der skal betale for den lægelige dokumentation.
Bemærk dog, at du som arbejdsgiver kan udelade kravet om lægelig dokumentation i forbindelse med erstatningsferie, da ferielovens regler altid kan fraviges til gunst for medarbejderen.
Antallet af erstatningsdage, som en medarbejder har ret til, skal alene opgøres i forhold til ansættelsens længde hos den pågældende arbejdsgiver i det aktuelle ferieår. Det betyder, at arbejdsgiver ikke har pligt til at indhente oplysninger om optjent ferie fra en tidligere eller senere arbejdsgiver.
I tilfælde hvor medarbejderen tiltræder eller fratræder midt i et ferieår, skal beregningen af antal erstatningsdage foretages forholdsmæssigt herefter. Karensdagene skal svare til en femtedel af medarbejderens optjente feriedage. Antallet af optjente feriedage skal således divideres med 5.
Konkret eksempel:
En medarbejder har optjent 25 feriedage:
Medarbejderen holder 15 dages sommerferie, men er syg 3 dage i løbet af ferien. Medarbejderen holder efterfølgende 5 dages efterårsferie og er syg alle 5 dage. Medarbejderen kan herefter få erstatningsferie for 3 dage i efterårsferien. De 3 sygedage i sommerferien og de 2 første sygedage i efterårsferien kan medarbejderen ikke få erstattet.
En medarbejder har optjent 10 feriedage:
Medarbejderen holder alle sine 10 feriedage i sommerferien, men er syg i 7 dage.
10 feriedage / 5 = 2
De første 2 sygedage er karensdage, og medarbejderen kan herefter få erstattet 5 dage.
Husk, at det har betydning for retten til erstatningsferie, hvornår medarbejderen underretter arbejdsgiveren om sygdommen. Det skyldes, at retten til erstatningsferie først opnås fra den dag, hvor medarbejderen melder sygdommen til arbejdsgiveren.
Hvis medarbejderen ikke meddeler sygdommen på sin første sygedag, skal erstatningsferien beregnes fra den dag, hvor sygemeldingen sker.
En medarbejder, der er sygemeldt, når den planlagte ferie begynder, eller bliver syg under sin ferie, vil i begge tilfælde have ret til at holde resten af den pågældende ferie i forlængelse af sin efterfølgende raskmelding. Dette forudsætter, at medarbejderen ved sin raskmelding oplyser, at han eller hun ønsker at udnytte denne ret.
Ønsker medarbejderen ikke at holde resten af ferien i forlængelse af sin raskmelding, har medarbejderen pligt til at møde på arbejde.