Kulturgyngen
Tors. 17. sept. kl. 20-23.00: Sprudlende moderne jazz med indiske farver og fordybelse med Lars Møller, der udover at være en forrygende saxofonist også er kendt som komponist og orkesterleder, og med sine internationalt roste projekter han har i de senere år været en flittig gæst ved de Europæiske Radio/TV Big Bands. Han har mere end 40 udgivelser i eget navn og har modtaget adskillige priser.
Dørene blev åbnet kl. 19.15. Sted: Maritzasalen i Frederiksgade 78C, Aarhus C.
Koncerten var arrangeret af Kulturgyngen.
Fre. 25. sept. kl. 20-23.00: Lyden af Aarhus - Lyden af verden: Koncert og artist talk
Ved denne artist talk og koncert kunne man opleve ny og iørefaldende jazz der blander musikalske genrer, favner det aarhusianske og samtidig har udblik til den store verden omkring os. Pianist Esben Tjalve havde til denne event komponeret original musik til soundscapes produceret af lydkunstner Søren Ipland. Arrangementet blev indledt med en kort artist talk om de lyde der karakteriserer og skaber kulturel identitet – i Aarhus og i verden omkring os. Efter talk’en var der koncert med instrumentalmusik og soundscapes, der blander menneskelige stemmer, byens og naturens lyde, og lyden af mellemøstlig kultur i Aarhus. Musikken blev fremført af et særdeles velspillende orkester bestående af Søren Ipland (ableton, labtop), Scott West (trompet), Esben Tjalve (klaver), Jens Jefsen (bas) og Ulrik Bisgaard (trommer).
Arrangementet startede kl. 20.00, Maritzasalen, Frederiksgade 78C, Aarhus C.
Arrangeret af Kulturgyngen.
Søn. 4. okt. kl. 15-17.00: Kvinder i musik: MOLDE er et folkband, der ikke er bange for at dyrke hverdagens eventyrlige sanselighed. De danske tekster kredser om kærlighed, melankoli og inderlighed. Og om den banale men dybe glæde ved at leve og være en del af naturen. Maria Moldes sange er smittende og umiddelbare, inspireret af amerikansk country og bluegrass med afstikkere til den nordiske folke- og visetradition. Sangene er båret frem af Marias lysende vokal, som er blevet sammenlignet med både Alison Krauss og Alberte. Det er let at holde af MOLDE, som bobler af groovy spilleglæde og fælles kærlighed til folkemusikkens dybe rødder. MOLDE består af Maria Molde (komponist, vokal, mandolin), Uffe Holmsgaard Eriksen (guitar, cittern, klarinet), Jonathan Feig (violin), Anders Gade Jensen (banjo, guitar) og Jens Rosenberg (kontrabas). Der blev desuden lavet en podcast om kvinder i musik i forbindelse med arrangementet.
Sted: Maritzasalen, Frederiksgade 78C, Aarhus C.
Koncerten er arrangeret af Kulturgyngen.