Grøn trafikløsning
18. maj kl. 20-22.00: Debatmøde om Bæredygtig Grøn Trafikløsning for Aarhus.
Offentligt møde i FO-byen om en bæredygtig grøn trafikløsning for Aarhus. Panelmødet fandt sted online og blev streamet. Tilmeldte fik tilsendt en link til mødet. Det blev også sendt på facebook. Formålet med mødet var at diskutere og finde frem til et fælles forslag til en bæredygtig grøn trafik-løsning for Aarhus. Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Omkring 50 % af CO2-emissionerne i Aarhus stammer fra trafikken. Derfor er miljømæssigt bæredygtige transportløsninger en nødvendighed, så de skadelige effekter i form af CO2-udledning, luft- og støjforurening og ophobning af biler i gademiljøet kan reduceres kraftigt.
Mødet blev arrangeret af Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Alternativet, Enhedslisten. De partier der står bag regeringens forståelsespapir. Debatmødet var en opfølgning af den offentlige debat og aktivitetsdag om Klimakampen 18. januar og arrangeret af de samme partier.
I panelmødet 18. maj deltog følgende:
Politikerpanel: Anders Winnerskjold fra Socialdemokratiet; Jan Ravn Christensen fra SF; Peter Bonfils fra Enhedslisten; Eva Borchorst Mejnertz Radikale fra Venstre; Liv Gro Jensen fra Alternativet.
Borgerpanel: Janne Winther Den Grønne Studenterbevægelse Aarhus; Anders J. Jensen Dansk Naturfredningsforening Aarhus; Niels Aagaard Bedsteforældrenes Klimaaktion i Aarhus Den Klimapolitiske Gruppe; Hans Bjerregaard Fællesrådet Aarhus Midtby
Disse personer sad i foredragssalen i FO-byen.
Store områder i Aarhus belastes af støj og luftforurening fra trafikken, f.eks. dagligt 20.000 biler ind ad Frederiks Allé. Derfor er miljømæssigt bæredygtige transportløsninger en nødvendighed, så de skadelige effekter i form af CO2-udledning, luft- og støjforurening og ophobning af biler i gademiljøet kan reduceres kraftigt. Aarhus vokser voldsomt i antallet af beboere og arbejdspladser. Det skaber transportmæssige udfordringer for Aarhus som bysamfund med tilhørende oplandsområder. Den store udfordring er på en gang at servicere borgerne, pendlerne, erhvervsliv og de offentlige institutioner med effektive og miljømæssigt bæredygtige transportløsninger. Man skal gøre sig klart, at det er de valgte trafikløsninger, der styrer trafikstrømmene. Transportbrugerne bruger de muligheder, som stilles til rådighed for dem. En vigtig pointe er, at valgte transportløsninger skal kunne virke på længere sigt og ikke blot generere et nyt behov, f.eks. for vejudvidelser til de endnu flere pendler-biler.
Valget står mellem to hovedstrategier
Aarhus står følgeligt over for at træffe strategiske hovedvalg for de transportmæssige udfordringer. Pengene er ikke uendelige, så det kræver et hovedvalg af investeringsstrategi. Sammenhængende transportløsninger med god trafikservice kræver typisk store investeringer i sammenhængende transportløsninger. Der skal satses helhjertet, hvis det skal virke i form af god transportservice for borgere, pendlere m.fl.
Man må vælge – og valget står mellem 2 hovedretninger.
Rådmand Simseks strategi med kraftigt udvidet vejtrafiksystem med endnu flere privatbiler
Rådmand Simsek har med sit udspil, ”Mobilitet frem mod 2050 – Investeringsbehov og handlekatalog” bekendt sig som ensidig fortaler for at fremme privatbilismen som vejen til at løse Aarhus transportudfordringer. Med investeringer på i størrelsesordenen 12 (ud af 16) milliarder kr. i at udvide en række indfaldsveje og Ringvejen med flere vognbaner, udvide parkering i Midtbyen osv. Med andre ord Simseks ”Dubai-trafikvision” for Aarhus. Strategi baseret på kollektiv el-transport og cyklister inden for Ringvejen og med privatbiler uden for Ringvejen Hvis Aarhus med den foreslåede vækst skal fungere som en dejlig by at leve og færdes i og med effektiv transport infrastruktur, så dur det ikke at øge antallet af pendlings-privatbiler, der skal ind i Midtbyen. En høj transportmæssig service til borgere, arbejdstagere, besøgende og erhvervsliv må altså tilvejebringes på en anden måde.
Som hovedstrategi for en ”Bæredygtig grøn trafik-løsning for Aarhus” foreslås inden for Ringvejen satsning på kollektiv el-transport med blanding af letbane/sporvogne, store og mindre el-busser (Bus Rapid Transit) BRT og cykling med et udbygget cykelstinet. Pendlings-privatbilerne parkeres i store P- og bilserviceanlæg uden for Ringvejen/indfaldsvejene fra motorvejene. Containere fra havnen transporteres på el-tog fra Havnen til Aarslev, hvor der laves en omladningscentral med containerne fra tog til lastbil. Her vil være ca. 800 meters kørsel til E45 eller transporten kan fortsætte på tog. Den samlede ”sidegevinst” ved den foreslåede strategi vil være kraftig reduktion af trafikdræbte og-tilskadekomne lige som i f.eks. Oslo.