Barselshuset

Barselshuset

20. jan. kl. 17-19.30: Fostrets og fødslens psykologi. Livmoderen er vores første ”klasseværelse”!

For få år siden var fosterperioden en overset periode af barnets liv – psykologisk set. I dag anses den for at være blandt de mest betydningsfulde faser i et menneskes liv. Psykolog Henrik Dybvad Larsen holdt oplæg og gik i dialog med udgangspunkt i sin bog – Fostret og fødslens psykologi. Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen.

Hændelser i fosterperioden og under fødslen kan få vidtrækkende konsekvenser for resten af barnets liv. Ny viden tyder på, at meget af det, der karakteriserer os som menneske – vores helbred, intelligens og temperament – har sine rødder i de påvirkninger, vi har været udsat for i fostertilværelsen og under fødslen. I de senere år er viden om fostrets og fødslens psykologi på det nærmeste eksploderet. Der er behov for at udfordre forestillingen om, at fostret kommer til verden som et ubeskrevet blad. Forestillingen om at der ikke sker så forfærdelig meget andet i fosterperioden, end at barnet vokser rent fysisk og at fosteret ikke rigtig sanser eller føler noget før engang efter fødslen.  Nu ved vi, at det langt fra er tilfældet. Ufødte børn sanser, føler, lærer og påvirkes i høj grad i løbet af fosterperioden. Nogle forskere inden for området taler om livmoderen som vores allerførste ”klasseværelse” eller læringsrum. Og man kunne fristes til at kalde fødslen vores første store ”eksamen”!

Henrik Dybvad Larsen er uddannet cand. psych., autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi og supervision af psykoterapi. Han har desuden videreuddannet sig inden for somatisk orienteret psykoterapi og traumebehandling. I de 34 år han har arbejdet som psykolog, har han beskæftiget sig med børn, unge, voksne og familier inden for børnepsykiatri, voksenpsykiatri, socialpsykiatri, stofmisbrugsbehandling, kræftbehandling og familie- og børnepsykologi. I de senere år har han fået en speciel interesse for fostrets og fødslens psykologi - et relativt nyt område af psykologien i Danmark.

Pris: 100 kr. 50 kr. for medlemmer af Barselshuset.

 

30. jan. kl. 10-12.00 og 19-21.00: Sæt dig selv og din familie fri v/ Maj My

Maj My fortalte om sin families rejse ind i et klarere billede af, hvem de er, og hvordan deres drømmeliv ser ud. For ja, man må gerne drømme, og dernæst er det en god idé at handle på de drømme, man har. Maj My og hendes mand, den tidligere rapper Kristian UFO Humaidan, har taget konsekvensen af det, de mener, er en firkantet og usund samfundsnorm, og har valgt ikke at aflevere deres fire børn i skole eller daginstitution. Både Maj My og hendes mand er iværksættere, hvilket giver familien en fleksibel og på mange måder alternativ hverdag, hvor børnene kan dyrke deres interesser frit, og alle i familien er inddraget i det arbejde, som giver brød på bordet. Et arbejde, vel og mærke, som også er deres passion. Maj My fortalte om udfordringerne ved at følge sit hjerte og om alle de erkendelser der kommer af at gå en anden vej end flertallet. På deres kurser og uddannelsesforløb møder Maj My og Kristian Humaidan mennesker fra alle steder i livet, som længes efter at følge deres hjerter og leve friere. Derfor var oplægget vævet op omkring ikke kun Maj Mys egne erfaringer men også udfordringer og muligheder, som er en del af rigtig mange liv. Under oplægget delte Maj My jordnære og inspirerende tips til at skabe et liv med flow i både økonomi, relationer og parforhold. Hun fortalte ærligt og ofte tankevækkende om, hvorfor hun ikke har lyst til at putte hverken sine børn eller sig selv ned i de kasser, samfundet er bygget op af, og så delte hun hudløst ærligt, hvorfor det tog hende otte års moderskab at turde gribe drømmelivet med sine børn. Oplæggets temaer var blandt andre: Frihed, normkritik, livsglæde, frygt, ensomhed, fællesskaber, mod og sårbarhed, kritik fra omverdenen og idéen om succes.  Maj Mys oplæg varede en time, hvorefter der var en time til at stille spørgsmål.

Pris: 175 kr. 135 kr. for medlemmer

 

20. feb. kl. 12.30: Oplæg: Sprogets udvikling i alderen 0-2 år

Hvilke sproglige milepæle barnet gennemgår i de første leveår? Med rod i sprogforskningen delte Lena Adalberth sin viden om, hvor meget, hvordan og hvornår baby forstår kommunikationen. Hun fortalte om, hvad forældre kan gøre for at stimulere sproget bedst muligt, så det passer til netop deres niveau - og om, hvordan højtlæsning gavner sprogets udvikling, og hvilke vaner der kan være nyttige at tilegne sig på et tidligt stadie for at støbe det mest solide sproglige fundament for barnet.

Lena Adalberth er uddannet cand. mag. i sprogpsykologi med speciale i motiverende kommunikation. Hun er medforfatter til bogen “Tryg og glad godnatlæsning” – skrevet i samarbejde med Katrine Birk og Anne Marie Berså, og skaber af universet MOAR, hvor hun rådgiver forældre, underviser og holder oplæg om børns sproglige udvikling og mentale dannelse.

Der varsat tid af til spørgsmål og dialog.

Max 16 deltagere. Pris: 100 kr.  Gratis for medlemmer af Barselshuset.

 

25. feb. kl. 16-17.30: Oplæg: Slut fred med dit viljestærke barn

Hvis du oplever opslidende konflikter, vrede børn, evige diskussioner, råben og frustration, så har du måske et viljestærkt barn. Måske har du prøvet alt fra at stramme op, til at give helt slip og lige lidt har det hjulpet. Hvad er et viljestærkt barn overhovedet, og hvordan får man sluttet fred med sit barn og får skabt den familie, man går og drømmer om.

 Smilla gav redskaber og nye måder til at møde sit barn på, så man kan få en hverdag med sit viljestærke barn uden konflikter og magtkampe. Smilla Lynggaard er uddannet pædagog og har flere års erfaring fra specialinstitutioner og dagbehandlingshjem. I dag arbejder hun som familierådgiver og forfatter med speciale i de viljestærke børn.

Pris:  200 kr. 100 kr. for medlemmer

 

27. feb. kl. 10-12.00 + 13-15.00: Oplæg: Børns søvn 0-3 år

Besøg af søvnplejersken, Sine Ditlev Bihlet. Sine er uddannet sundhedsplejerske og delte ud af sin viden om, hvordan forældre kan være med til at sikre gode sovevaner for deres barn.

Sine formidlede helt konkrete værktøjer til blandt andet at kunne håndtere:

•                     Hvis dit barn vågner mange gange i løbet af natten

•                     Hvis dit barn sover korte lure

•                     Hvis dit barn spiser hele natten

•                     Hvis dit barn er svær at putte til lur eller til natten

Selve oplægget tog en time, og den efterfølgende time var Sine til rådighed til at give svar på lige præcis de spørgsmål og problematikker, tilhørerne bøvlede med hjemme.

Pris: 200 kr. 100 kr. for medlemmer af Barselshuset.

 

5. marts kl. 10-11.30: Når kærester bliver forældre

Det er forskelligt om det er ved barn nummer 1 eller 2 (3), at man oplever den største forandring som par, men én ting er helt sikkert, børn forandrer parforholdet. Man går fra at have tid til hinanden, venner og fritidsaktiviteter med uforstyrrede samtaler og samvær til ufatteligt mange gåture med barnevogn, søvnunderskud, logistik omkring aftensmad og manglende intimitet.

Hvordan undgår man at glemme hinanden midt i alt det nye? At være nærværende og lytte til hinanden i en hverdag, hvor det hele let drukner i praktikaliteter? Connie Skammelsen gav sit bud på, hvordan man kan takle en sund og god overgang fra kærester til dig, mig og familie. Skabe nærhed og kontakt til hinanden midt i det kaos, som det kan være at blive forældre. Man kunne deltage med eller uden partner. Oplægget var brugbart både for dem der venter barn og dem der er blevet forældre. Connie Skammelsen er psykoterapeut og har mange års erfaring med bl.a. parterapi.

Max antal deltagere: 30 voksne. Pris: 90. kr. 0 kr. for medlemmer.

 

12. marts kl. 10.30-12: Samtalesalon: At blive mor og sig selv - på samme tid

Er moderskabet en start på at blive en anden, eller er det snarere en mulighed for at kunne blive sig selv - og sine egne behov bevidst? Det tema var udgangspunktet, da forfatter Julie Bruhn Højsgaard åbnede op for samtalesalon, og læste op fra sin bog “Kære Verden - jeg er blevet mor”.

Julie er medskaber af de mange podcast “Jeg er mor” og i dagens samtalesalon vil hun tage udgangspunkt i sin egen rejse ind i moderskabet, som værende en evig rejse til at lære sig selv bedre at kende og et godt udgangspunkt til at turde gå nye steder hen. Både privat og i karrieren.

Pris: 90 kr. 0 kr. for medlemmer af Barselshuset.

 

7. maj kl. 19-20.30: Zoom-oplæg: Den dårlige samvittighed som mor.

Vi oplever alle at føle os forkerte som mødre. Fødsel, amning, sundhed, søvn, arbejde, hjemmegående, opdragelse, manglende tid osv. Lige meget hvad du vælger, er der altid nogen, der mener det er forkert. Og hvordan i alverden ved man, hvad der er det rigtige at gøre i det hele taget? Til oplægget vil Krista tale om hvorfor det er sådan, og hvad vi så gør ved det. Både hver især og sammen med de nærmeste og ud i samfundet.

 

Krista Bojesen er psykolog med speciale i skam - altså følelsen af at være forkert, utilstrækkelig, ikke god nok. Denne følelse fylder meget for mange mødre. Det er som om det aldrig bliver godt nok. Krista fortalte om følelsen, hvad vi gør med den, og hvordan vi som kvinder kan støtte hinanden i stedet for at dømme og kritisere.

Pris: 100 kr. 50 kr. for medlemmer

 

16. juni kl. 10-12.00: Barselshuset: Sprogets udvikling i alderen 0-2

“Sprogets udvikling i alderen 0-2 år” handler om, hvilke sproglige milepæle barnet gennemgår i de første leveår. Med rod i sprogforskningen delte Lena Adalberth sin viden om, hvor meget, hvordan og hvornår baby forstår kommunikationen. Hun fortalte om, hvad forældre kan gøre for at stimulere sproget bedst muligt, så det passer til netop deres niveau. I oplægget fortalte hun også om, hvordan højtlæsning gavner sprogets udvikling, og hvilke vaner der kan være nyttige at tilegne sig på et tidligt stadie for at støbe det mest solide sproglige fundament for barnet.

Lena Adalberth er uddannet cand. mag. i sprogpsykologi med speciale i motiverende kommunikation. Hun er medforfatter til bogen “Tryk og glad godnatlæsning” – skrevet i samarbejde med Katrine Birk og Anne Marie Berså, og skaber af universet MOAR, hvor hun rådgiver forældre, underviser og holder oplæg om børns sproglige udvikling og mentale dannelse.

Oplægget varede cirka 1 time, hvorefter der var en halv time til spørgsmål og dialog.

Pris: 100 kr. - Gratis for medlemmer af Barselshuset.

 

25. juni kl. 10.30-12: Samtalesalon: Find balancen i hverdagen efter barslen

Tidligt op (måske endda efter adskillige vækninger i løbet af natten), morgenmad, få familien klar, skynde på børn, ud af døren, aflevering, arbejde, afhentning, handle, aftensmad, putning. Frygter du også, at hverdagen efter barsel bliver et kapløb med tiden? I denne samtalesalon var der fokus på, hvordan man kan planlægge sig til en mindre travl hverdag, og hvordan man finder de små momenter af hverdagsglæde og mening, så det hele ikke går op i praktik.

Janni Pilgaard driver Balancebaren, som inspirerer til at finde en god balance mellem ambitioner, familieliv og egenomsorg. Hun delte konkrete redskaber til at skabe lige præcis den hverdag, der passer til den enkelte familie med fokus på at nyde hverdagen frem for at overleve. Janni satte også gang i samtalen om, hvordan man kan inspirere hinanden til en god hverdag.

Pris: 90 kr. / 0 kr. for medlemmer af Barselshuset

 

13. august kl. 13-14.30: Samtalesalon: Christinas ærlige historie om fødselsdepression

“Vidste du at cirka hver 7.-10. kvinde rammes af en fødselsdepression? Det overraskede mig, hvor mange der kæmper med moderskabet på den ene eller anden måde, men særligt med sygdommen fødselsdepression/efterfødselsreaktion. Jeg blev selv ramt af en mild reaktion efter mit første barn i 2017, samt en fødselsdepression efter mit andet barn 2019.”

Christina Skov Hegner startede samtalesalonen med at fortælle om sin kamp med fødselsdepression - ærlige og sårbare fortællinger fra eget liv. Christina kom bl.a. ind på hvordan hun har oplevet sygdommen, hvad der har hjulpet hende og hvorfor det er så vigtigt at dele.

Forældreskabet kan være fyldt med ensomhed, skam, skyld og tårer. Det behøver ikke at have et navn som fødselsdepression. Forældreskabet er benhårdt kærlighedsarbejde - uanset sygdom eller ej. Der var plads til spørgsmål og dialog fra deltagerne. Målgrupper: gravide, nybagte mødre, kvinder med fødselsdepression/efterfødselsreaktion, pårørende til en kommende eller nybagt mor.  Pris: 60 kr, 0 kr. for medlemmer af Barselshuset.

 

10. sept. kl. 12.30-13.30: Samtalesalon: Overgangen fra barselsliv til vuggestueliv

Har du overvejelser omkring, hvordan man som forælder bedst kan forberede sig selv og sit barn på opstart i vuggestue? Eller oplever du måske udfordringer med søvnrytmer eller hvordan man kan gribe konflikter med sine små børn an? Til denne samtalesalon tog Karen og Camilla udgangspunkt i deltagernes spørgsmål og overvejelser og kom med tips, tricks og gode råd til vuggestuestart, familieliv, søvnrytmer og hvad der ellers optager forældre. Camilla har været vuggestuepædagog i 14 år og Karen i 15 år. De har begge været i Vuggestuen Ankersgade i mange år. Som erfarne pædagoger har de taget imod mange nye forældre, og de arbejder fokuseret på at give familierne en blid og tryg overgang fra barselsliv til vuggestueliv.

Pris: 90 kr. Gratis for medlemmer af Barselshuset

 

24. sept. kl. 10-12.00 og igen kl. 13-15.00: Oplæg - Barnets søvn 0-3 år.

Søvnplejerske Sine Ditlev Bihlet også kendt som Søvnplejersken delte ud af sin viden om, hvordan forældre kan være med til at sikre gode og trygge sovevaner for deres barn. Hendes oplæg om børns søvn tog udgangspunkt i grundforskning omkring børns tilknytning samt sundhedsstyrelsens anbefalinger og den viden/forskning der foreligger inden for området “børn og søvn”. Alle børn og familier er forskellige og har brug for noget forskelligt. Så oplægget handlede IKKE om at lære/tvinge barnet til at sove via en bestemt metode, men oplægget om hvordan man som forældre formår at skabe de bedste forudsætninger for nogle trygge og sunde sovevaner for lige netop sit barn nu og på sigt. Sine formidlede helt konkrete værktøjer til, hvordan man som forældre bl. a. kan håndtere følgende situationer:

•Hvis dit barn vågner mange gange i løbet af natten.

•Hvis dit barn sover korte lure i løbet af dagen – vågner efter 30-45 min og ikke vil sove igen.

•Hvis dit barn spiser hele natten.

•Hvis dit barn er svær at putte til lur eller til natten.

Hun tog udgangspunkt i det normale søvnmønster ud fra søvncirklen, som har 6 områder, der alle har indflydelse på det lille barns søvn. Oplægget handlede i høj grad også om at have realistiske forventninger til barnets søvn. Efter oplægget var der rig mulighed for at stille spørgsmål.

Sine Ditlev Bihlet driver Søvnplejersken for at hjælpe familier og deres børn til gode sovevaner. Hun har beskæftiget sig professionelt med børn i over ti år som sygeplejerske, og specielt med børns søvn som sundhedsplejerske. Hun har startet søvnplejersken fordi hun gerne vil hjælpe børn til at sove trygt og godt. Hun yder forebyggende samtaler med forældre for at sikre gode og trygge sovevaner i fremtiden, hjælper med børns søvn, holder oplæg og er også i gang med udgivelse af sin første bog. Hendes motto er “Elsk at sove” – fordi søvn er så vigtig en del af dit og dit barns dag, at det skal være præget af gode og trygge oplevelser.

Pris: 200 kr. for ikke-medlemmer, 100 kr. for medlemmer af Barselshuset.

 

1. okt. kl. 10-11.00: Oplæg: Det amerikanske valg ifølge Rune Lykkeberg

Dette oplæg var en LIVESTREAMING på storskærm i Barselshuset i samarbejde med Barselsakademiet. Sidste gang, chefredaktør på Dagbladet Information Rune Lykkeberg besøgte Barselsakademiet, var det for at fortælle om sin nye bog Vesten mod Vesten. Bogen kredser i høj grad om det amerikanske samfund og vestlige værdier – og på den måde vil Runes kommende besøg minde lidt om det tidligere. Da han 1. okt. besøgte akademiet igen, var det for at komme med sin prognose på det amerikanske valg, som fandt sted en måned senere. Når Rune taler, er der garanti for knivskarpe analyser, originale analogier og et fagligt højt niveau, så man ikke kan undgå at gå derfra uden at være blevet bare lidt klogere. Oplæggene varede en time (kl. 10-11) og bagefter var man meget velkommen til at blive hængene og snakke videre om emnet.

Max 20 deltagere + babyer. Pris: 60 kr. / Gratis for medlemmer af Barselshuset.

 

Torsdag d. 29. oktober kl. 12-13.30: Oplæg: Ammehjerne - hvad foregår der?

Nadia gjorde deltagerne klogere på ammehjerne, og hvordan hjernen ændrer sig, når man bliver forældre, med udgangspunkt i forskningsprojektet "Forældrehjernen": De fleste mennesker bliver forældre, men man ved forbløffende lidt om, hvordan det ændrer vores hjerner. Derfor er forskere på Aarhus Universitet i samarbejde med University of Oxford gået i gang med forskningsprojektet "Forældrehjernen", som har til formål at forstå de hjernemekanismer, der ændrer sig, når vi bliver forældre. Forskningsprojektet ledes af professor Morten Kringelbach, og er et af de første længerevarende studier i verden, der undersøger de neurobiologiske ændringer, som sker, når man bliver forældre.

Nadia Flensted Høgholt er læge og ph.d.-studerende ved Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet. Oplægget varede ca. en time, og herefter var der mulighed for at stille spørgsmål til Nadia.

Pris: 60 kr. Gratis for medlemmer af Barselshuset

 

5. nov. kl. 10-11.00: Oplæg: Mary Consolata om racisme og Black Lives Matter

Dette oplæg var en LIVESTREAMING på storskærm i Barselshuset i samarbejde med Barselsakademiet. Debatten om racisme fik for alvor fart i Danmark i kølvandet på mordet på George Floyd og de efterfølgende Black Lives Matter-protester over især hele USA, men som også spredte sig til andre lande som Danmark. En af Danmarks stærkeste stemmer imod racisme er debattør, iværksætter (SheForShe), feminist, bestyrelsesmedlem i Mellemfolkeligt Samvirke mm Mary Consolata. Når debatten herhjemme har kredset om spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet findes racisme i Danmark, har hun fra dag ét været på barrikaderne for at vise, hvordan racismen viser sit grimme ansigt i både de overordnede strukturer og i de helt små hverdagssituationer.

Praktisk: Oplæggene varede en time (kl. 10-11) og bagefter var man meget velkommen til at blive hængene og snakke videre om emnet.

Max 20 deltagere + babyer. Pris: 60 kr. / Gratis for medlemmer af Barselshuset.

 

12. nov. kl. 10.30-12.00: Samtalesalon: Find balancen i hverdagen efter barsel

Tidligt op (måske endda efter adskillige vækninger i løbet af natten), morgenmad, få familien klar, skynde på børn, ud af døren, aflevering, arbejde, afhentning, handle, aftensmad, putning. Er hverdagen efter barsel blevet et kapløb med tiden? I denne samtalesalon blev der sat fokus på, hvordan man kan planlægge sig til en mindre travl hverdag, og hvordan man finder de små momenter af hverdagsglæde og mening, så det hele ikke går op i praktik.

Janni Pilgaard driver Balancebaren, som inspirerer til at finde en god balance mellem ambitioner, familieliv og egenomsorg. Janni er journalist og cand.mag. i dansk og psykologi og har de seneste tre år arbejdet med kommunikation og formidling af tiltag til at lette børnefamiliers liv. Hun delte konkrete redskaber til at skabe lige præcis den hverdag, der passer til den enkelte familie og så den kan have fokus på at nyde hverdagen frem for at overleve. Janni satte gang i samtalen om, hvordan man kan inspirere hinanden til en god hverdag.

Pris: 60 kr. / 0 kr. for medlemmer af Barselshuset

 

Torsdag d. 19. nov. kl. 10-11.30: Samtalesalon: Bliver man mere lykkelig af at få børn?

Bliver man mere lykkelig af at få børn? Ifølge den moderne lykkeforskning er det (langt hen ad vejen) ikke tilfældet. Til denne samtalesalon så Tone Dandanell nærmere på, hvad det er for et begreb om lykke, vores samtid - herunder den moderne lykkeforskning - forudsætter. Hun snakkede om forholdet mellem forældreskab og lykke ud fra et opgør med forestillingen om lykke som tilfredshed. Tones udgangspunkt var, at der ligger en frigørelse fra forældreskabets forventningspres i at gentænke, hvad lykke vil sige. Efter oplægget var der tid og plads til dialog og spørgsmål.

Tone Grosen Dandanell er højskolelærer i filosofi ved Testrup Højskole og anmelder ved Dagbladet Information.

Pris 80 kr. for ikke-medlemmer, gratis for medlemmer af Barselshuset.

 

Tors. 26. nov. kl. 10-11.30: Oplæg: Tilknytningens arkitektur - det trygge barn

Hvordan sikrer du, at dit barn føler sig tryg, og hvordan sørger du for en tryg indkøring? Et trygt tilknyttet barn vil opleve mindre stress og have mere mod på at udforske livet. Tilknytningen starter inde i mavehulen og kan udvikle sig hele livet, men det vigtigste periode er barnets første leveår. Lena Adalberth fortalte, hvordan tilknytningen fungerer, hvilke signaler man skal være opmærksom på hos sit lille barn, og hvad man helt konkret kan gøre og sige, når man skal køre sit barn ind i sit respektive pasningstilbud.

Lena Adalberth er uddannet cand. mag. i sprogpsykologi med speciale i motiverende kommunikation. Hun er medforfatter til bogen “Tryk og glad godnatlæsning” – skrevet i samarbejde med Katrine Birk og Anne Marie Berså, og skaber af universet MOAR, hvor hun rådgiver forældre, underviser og holder oplæg om børns sproglige udvikling og mentale dannelse.

Oplægget varede 1 time, hvorefter der var en halv time til spørgsmål og dialog.

Pris 150 kr. for ikke-medlemmer, 50 kr. for medlemmer af Barselshuset.

 

Tors. 26. nov. kl. 12-13.30: Oplæg: Toddlerhjernens spilleregler

Hvad sker der i hjernen på din tumling? Hvorfor gør dit barn ikke, som du siger? Og hvordan kan du kommunikere kærligt og guidende med dit barn? Hjernen formes af vores erfaring. Hjernen styrkes og svækkes hele tiden. Lena Adalberth lærte deltagerne om toddlerhjernens spilleregler.

Lena Adalberth er uddannet cand. mag. i sprogpsykologi med speciale i motiverende kommunikation. Hun er medforfatter til bogen “Tryk og glad godnatlæsning” – skrevet i samarbejde med Katrine Birk og Anne Marie Berså, og skaber af universet MOAR, hvor hun rådgiver forældre, underviser og holder oplæg om børns sproglige udvikling og mentale dannelse.

Oplægget varede 1 time, hvorefter der var en halv time til spørgsmål og dialog.

Pris 150 kr. for ikke-medlemmer, 50 kr. for medlemmer af Barselshuset.

 

3. dec. kl. 10-11.00: Oplæg v/Rasmus Willig: Hvad lærte covid19 os om at gå på arbejde?

Oplægget var en LIVESTREAMING på storskærm i Barselshuset i samarbejde med Barselsakademiet. Sociolog og lektor på RUC, Rasmus Willig, har længe beskæftiget sig med samfundskritik og det moderne arbejdsliv. Senest har han udgivet bogen Flexisme, som bl.a. adresserer de vilkår, de fleste af os arbejder under, med dårligt psykisk arbejdsmiljø, usikkerhed og stress på jobbet. Læs bl.a. denne artikel fra Magisterbladet: https://www.magisterbladet.dk/magasinet/2019/magisterbladet-nr-9-2019/usikkert-arbejde-skaber-destruktiv-tavshedskultur. I dette oplæg tog han samme temaer op i en covid19-kontekst. For hvad kan vi egentlig lære af det lockdown, vi alle var tvunget ind i? Er der håb forude i forhold til bedre vilkår? Hvis ja – hvad kræver det så af os som individer? Oplægget varede en time (kl. 10-11) og bagefter kunne man blive hængene og snakke videre om emnet.

Pris: 60 kr. / Gratis for medlemmer af Barselshuset.

 

15. dec. kl. 16.30-18: Oplæg: Hypnose - før, under og efter graviditet

Et spændende oplæg, som gav indblik i hypnose som effektivt klinisk redskab og viden om, hvordan det kan bruges før, under og efter graviditet. Forskning har blandt andet vist, at hypnose kan - øge chancen for graviditet - bedre søvn - mindske stress og angst - reducere graviditetskvalme - forebygge fødselsdepression - virke som fødselforberedelse - understøtte amning og meget mere Oplægget blev holdt af Anna Knakkergaard, som er læge og klinisk hypnoterapeut.

Pris: 90 kr. / 0 kr for medlemmer af Barselshuset