Hempel VM i sejlsport Aarhus 2018
Internationalt sejlsportsevent i Aarhus i juli/august 2018. En fokuseret og langsigtet indsats gennem 15 år gav gevinst for Aarhus og Danmark. I 2018 afvikledes det største internationale sejlsportsmesterskab i Danmark nogensinde, målt på antal forventede deltagende nationer. Hempel Sailing World Championship er det officielle VM for samtlige Olympiske bådklasser og afvikles hvert 4. år af det internationale sejlsportsforbund World Sailing. Eventen er en af verdens største internationale sejlsportsevent og er større end de sejlsportsmæssige konkurrencer ved OL. Aarhus Events arrangerede eventen i samarbejde med Sailing Aarhus, Dansk Sejlunion og Sport Event Denmark. Aarhus var hjemstavn for en af de største enkeltstående sportsbegivenheder i Danmark nogensinde – VM i sejlsport. Byen slog dørene op og bød velkommen til op mod 1500 sejlere fra over 100 nationer, sejlsportsfans fra alle verdenshjørner og til et brag af en maritim folkefest. Sejlerne kæmpede i de to uger ikke kun om VM medaljerne, men også om OL-kvalifikation til OL i Tokyo 2020. Mens sejlerne dystede på bølgerne, foldede Aarhus Ø sig ud i aktiviteter, der skabte forbindelse mellem sporten på vand, og festen på land. Der var også god mad og underholdning for alle aldre. Således var målsætningen at udbrede sejlsportens frihed, passion og fællesskab til et bredere publikum. FO-Aarhus støttede udvikling og gennemførelse af formidlingsskabende og folkeoplysende aktiviteter. Blandt andet støttede FO-Aarhus korsang og formidling af den danske sangskat, formidling af det historiske Aarhus, af sejlsporten samt den danske litteraturskat.
Fakta om VM
- 1500 sejlere fra 100 nationer
- 1100 sejlbåde
- 14 dages sejlads i verdensklasse
- 400.000 besøgende til den samlede event
Formidling af det historiske Aarhus
Der var 10 dages udstilling i samarbejde med Den Gamle By omkring havnen og byens udvikling. Både film og plakater samt personlige fortællinger.
Der var 10 dages udstilling i samarbejde med Stadsarkivet omkring byens udvikling. Desuden 2 guidede rundture med Doran Haahr med fokus på byens historie.
Formidling af sejlsporten via kommenterede sejladser
Alle dage blev sejladserne kommenteret live af en engelsk og danske kommentatorer. Det var hh. en kvindelig og mandlig speaker. Se klip fra det her: https://www.youtube.com/watch?v=7ovzbTQBmVU