Børn og unges Grundlovsdag

 

31. maj kl. 10-20.00: Børn og unges Grundlovsdag - retten til fællesskab og leg.

Arrangeret af Red Barnet Ungdom Aarhus, Børnenes Jord og Midbyklubben, BUPL Aarhus, 3F Aarhus Rymarken, 3F Transport, Logistik og Byg Aarhus, Dansk Socialrådgiverforening Aarhus, ÅUF, Aarhus Forældreorganisation, Børnekulturhuset i Aarhus Kommune, VIA, Børn og Unge - Aarhus Kommune m.fl.

Kl. 10-13.00: For børnehavebørn. Afholdtes på Børnenes og Beboernes Jord. Kunstneren Thomas Kruse og en pænt stor flok pædagogstuderende fra VIA lavede aktiviteter og workshops om børns rettigheder. Legekunstnerparret A secret club/En hemmelig klub lavede workshops om "Det bedste, der findes". Red Barnet Ungdom Aarhus lavede fiskedam og tegnekonkurrence med børnerettigheder "Tegn en børnerettighed".

Kl. 12-16.00: For indskoling og SFO-børn. Afholdtes i Midtbyklubben. Kunstneren Mormor lavede tegneworkshop. Aarhus Børnehøjskole afholdt workshop. Kunstneren Thomas Kruse og en pænt stor flok pædagogstuderende fra VIA lavede aktiviteter og workshops om børns rettigheder (fortsat). Red Barnet Ungdom Aarhus lavede fiskedam med børnerettigheder "Gæt en børnerettighed".

”Det er den sjoveste dag, og jeg har bygget et budskab og bagt snobrød – jeg er glad nu,” sagde en pige fra 0 klasse. En anden pige supplerer ”det er for sjovt - jeg har sprøjtet vand på en voksen” og en dreng siger begejstret: ”jeg gættede en rettighed – ’børn har ret til at komme udenfor’”.

Kl. 14-18.00: For klubbørn og andre unge. Afholdtes i Midtbyklubben. Kunstneren Mormor lavede tegneworkshop (fortsat). Børne- og ungebyrådet i Aarhus afholdt workshop om børn og unges rettigheder. Kunstneren Thomas Kruse og en pænt stor flok pædagogstuderende fra VIA lavede aktiviteter og workshops om børns rettigheder (fortsat). Projekt Minglabar Myanmar ved KFUM og KFUK - fokus på børns rettigheder i Myanmar. Aarhus Børnehøjskole holdt Workshop. Aarhusianske børne- og ungdomsforeninger lavede aktiviteter om børns rettigheder.

Børnene og de unge var med på budskabet – og ingen var i tvivl – ’det er en ret at gå i skole’. Nogen var lidt overraskede over at det også er en ret at lege – den ville de tage med videre.       

Marie på 10 synes at det bedste er at de unge er sjove og søde.

Kl. 18-20.00: Åbent for alle - også voksne - i Midtbyklubben. Åben scene for de sejeste klubbands i Aarhus. Fællesspisning - spændende madindslag og billig aftensmad.

 

https://www.facebook.com/events/1829323707133776/?otif_t=events_add_page_cohost&notif_id=1521538130332187