Aarhus Festuge

Aarhus Festuge

Expat Reception

Aarhus Festival, Danish Commodities, Aarhus University and International Community invited expats and their families to Expat Reception 2017 in the pop-up Festival restaurant, Lækkerbisken, on Saturday 26 August from 15.00 to 17.00. At the reception, you could relax with your family and make friends with other expats. Over the years, the reception for expats has become a much looked forward to tradition, and in 2016 700 people participated in the event. Welcome by Ken Cordes, board member at Erhverv Aarhus (Business Network Aarhus), and the Mayor of Aarhus, Jacob Bundsgaard. Taking place in the heart of Aarhus, the reception was just a stone’s throw from a number of other entertaining and engaging festival activities for the whole family, making the reception the perfect excuse for a day of fun.

Lækkerbisken, FO-Aarhus, Vester Allé 8, 8000 Aarhus C.

Saturday 26 August from 15.00 to 17.00. Free of charge.

 

At tænke sig

Politiken Live stillede med Gorm Vølver og Ole Rasmussen i FO-byen Vester Allé 8 søndag den 27/8 2017 kl. 15.00-15.30. ATS så på årets gang i injurier og sang. Der var ingen grænser for, hvilke politiske emner der blev vendt og drejet, da mændene bag Politikens satirespalte At Tænke Sig, Gorm Vølver og Ole Rasmussen, opførte deres politiske satire-liveshow.

 

Politikernes livretter

27.-31.aug.: Hver af dagene kl. 16.45 var der to byrådspolitikere på scenen, som havde valgt en ret ud fra nedenstående liste og forklarede hvorfor. De valgte retter udgjorde hhv. aftensmad samme dag og frokosten dagen efter i Festugens restaurant. Til at styre slagets gang var der en moderator, så der kom en samtale i gang i en halv times tid. Alt i alt blev der præsenteret 5 x aftensmad og 5 x frokost.

Festugerestaurant-livretter:

• Kalv i frikasse med sensommergrønt og persille.

• Boller i karry med ris pilaw og mango chutney.

• Kylling Danoise med agurksalat, persille, ribsgele og skysovs.

• Bankekød med kartoffelmos og syltede asier

• Frikadeller med stuvet kål, groft brød og surt.

• Hamburgerryg med grønt, smørsauce og persille.

• Stegt flæsk med persillesovs og rødbeder.

• Flæskesteg med det hele hvid og brune kartofler samt rødkål og surt.

• Benløse fugle med stegte kartofler og tyttebær.

• Kalveskank Esterhazy med tomat, citron og persille.

• Ungarsk gullasch med mos og rødbeder.

• Hvid Lobescoves med purløg, smør og rødbeder

• Forloren and med svesker, rødkål og små stegt kartofler

• Biksemad hertil sauce béarnaise, Hp sauce og rugbrød.

• Forloren skildpadde med smilende æg og små frikadeller.

• Lam i frikasse med grønsager og perleløg.

Sted: FO-gården i Vester Alle 8

 

Søndag 27. august 2017

Jette Skive (DF): Kalv i frikasse med sensommergrønt og persille

Maria Fabricius (S): Kylling Danoise med agurksalat, persille, ribsgele og skysovs (hvis den er friland eller øko) – ellers Kalveskank Esterhazy med tomat, citron og persille

Mandag 28. august 2017

Theresa Blegvad (V): Boller i karry med ris pilaw og mango chutney

Sander Jensen (Å): Flæskesteg med hele hvid og brune kartofler samt rødkål og surt

Tirsdag 29. august 2017

Knud N. Mathiesen (DF): Stegt flæsk med persillesovs og rødbeder

Mette Bjerre (SF): Meuniere-stegt rødspættefilet med persillesauce, citron og små kartofler

Onsdag 30. august 2017

Ever Mejnerts (R): Benløse fugle med stegte kartofler og tyttebær

Anders Winnerskjold (fhv formand for DSU): Hamburgerryg med grønt, smørsauce og persille

Torsdag 31. august 2017

Lene Horsbøl (V): Biksemad hertil sauce béarnaise, Hp sauce og rugbrød

Marc Perera Christensen (K): Frikadeller med stuvet kål, groft brød og surt

 

1.-2. sept.: Fodbold for Folket

I samarbejde med fodboldmediet Mediano satte Aarhus Festuge fokus på fodboldens mange facetter med en række debatter og interviewseancer. Sporten har stor betydning for byen, også selvom det er mange år siden, trofæskabet hos AGF sidst fik tilføjelser. Men det er også en sport, der er udfordret på flere kanter. Fodbold for Folket tager temperaturen på fodbolden i dag og tager snakken om fodbolden i morgen.

 

Fredag den 1. september 2017

15.30: Superligaens Presse Box – Hvor tæt skal medierne på?

TV-kanalen Discovery Channel har fulgt Randers FC på allertætteste hold. Skænderier i omklædningsrummet, forhandlinger og en røffel fra træneren. Direktør for Randers FC, Michael Gravgaard, fortalte om projektet og diskuterede valget af åbenhed med AGFs kommunikationschef Søren Højlund Carlsen.

17.00:  Morten Olsen – et liv i landsholdsfodbold

I denne samtale med Peter Brüchmann satte Morten Olsen for første gang siden sit stop i DBU ord på landsholdsfodboldens udvikling og hans egen rolle i den. Olsen kom eksklusivt til Aarhus Festuge og havde indvilget i at give et indblik i, hvordan han ser fodbolden udvikle sig og hvordan han oplevede de 16 år som dansk landstræner.

20.00 Optakt til VM-kvalifikationskampen Danmark-Polen

Fodboldmediet Mediano lavede live-analyse fra scenen med kompetente fodboldtrænere op til aftenenes store kamp i Parken, i pausen og efter kampen. Deltagere: Allan Kuhn, tidligere mestertræner i Malmö FF og Lars Søndergaard, tidligere træner i Red Bull Salzburg, Austria Wien, Sønderjyske og AaB. Publikum i gården og brugere ude ved skærmene blev via Facebook Live dem, der stillede spørgsmålene til eksperterne på scenen.

20.45-22.35 Danmark-Polen på storskærm

Man fulgte med i den uhyre vigtige og vanskelige VM-kvalifikationskamp mod Polen med alle de store stjernespillere. Mediano analyserede i pausen og før og efter kampen sammen med Lars Søndergaard og Allan Kuhn. 

 

Lørdag den 2. september 2017

12.00-13.00 Danske Fodbold Fans - Fans’enes festuge

Opvarmningskamp til dagens store fan-tema.  Danske Fodbolds Fans viste vejen, da Festuge, Fodbold for Folket og Fodboldens fans gik op i en højere enhed og mødtes med kram og dialog – mere end slagsange, romerlys og skældsord. Uformelt netværksmøde.

13.30-14.30 To bud på at løse Superligaens tilskuerkrise

AGF og Sønderjyske er nogle af de få klubber, der har flyttet sine tilskuertal i en mere positiv retning de seneste år. På denne seance fortalte fan-repræsentanter, hvilke forholdsvis simple virkemidler, der har haft en positiv effekt. Anders Elbæk Kristensen, AGF og Lars Moshage Møller fra Sønderjyske kom med oplæg og svarede på spørgsmål.

15.00-15.45 Skyd på sherifferne – 1. halvleg - Fandebat om tilskuer-forhold

Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen svarede på spørgsmål fra de danske fodboldfans om tilskuerforhold, tv-tider, m.m. Superligaen har tilskuerkrise. Vi har 7 tv-kampe på 7 forskellige tidspunkter. Mange fans er i oprør. Her kunne man høre fakta, problemstillinger, overvejelser – og dialog. Deltagere: Claus Thomsen, Christian Rothmann og Lasse Bauer

16.00-16.45 Skyd på sherifferne – 2. halvleg - Fandebat om tilskuer-forhold

Repræsentanter fra Superliga-klubberne gav deres eget bud på, hvad der er godt i fodboldens aktuelle danske fankultur – og hvad der kan gøres bedre. De kom med en konkret ønskeliste til fodboldens ledere. Oplæg: Rasmus Trenskow, formand for Danske Fodbold Fanklubber og Christian Golding, SLO-repræsentant.

17.00-18.00 EM sølv – og hvad nu? Med Nils Nielsen – landstræner under EM i kvindefodbold.

Danmarks landshold vandt sølv ved EM i kvindefodbold. Hele landet så med og fik nye heltinder. Men hvad sker der med kvindefodbolden nu? Landstræner Nils Nielsen har forladt DBU. Han fortalte om landsholdet og kvindefodboldens udvikling. Blandt andet.

 

Mediano er et fodboldmedie, der fokuserer på podcasts med et højt fagligt indhold og tekster skrevet af vidende iagttagere. Tid, ord og perspektiv er grundstenene. Mediano er ejet af Peter Brüchmann og Jacob Staehelin, der begge har en årrække som sportsjournalister og –redaktører bag sig.

Sted: FO-byen, baggården til Vester Alle 8. Gratis.

 

En til, tak - Jacob Skomagers værtshus

Mellem Tuborg og terninger, sjusser og snøvlen findes skæbner, hvis historier sjældent kommer uden for de mørkebrune træpaneler og nikotingule lampeskær. Værtshusets stamgæster sidder der på deres sædvanlige plads, men i Festugen var det ikke stamgæster, det var skuespillere. Baren var ikke en bar, men en scene. Historierne var ikke skjulte, de blev spillet, fortalt og levet foran et publikum, som blev en aktiv del af kulissen. ’Én til, tak’ blev skabt af teaterkompagniet Supertanker og byggede på ægte historier fra værtshusmiljøet på Nørrebro, hvor instruktør og medvirkende Jonas Preben Jørgensen er vokset op med den familieejede Café Viking som midtpunkt, suppleret med historier fra Aarhus. På værtshuset mødes alle samfundets lag, og her er både grin og gråd, lykke og længsel, vrøvl og visdom. Forestillingen viste den mangfoldighed og gav en stemme til nogle af dem, vi måske oftest bare observerer på tryg afstand. Bag lystløgnene og røverhistorierne gemte sig en række stærke fortællinger, som blev præsenteret i øjenhøjde med publikum og i den eneste ramme, der kan rumme de lige så stærke kontraster. Væk var de skrå brædder, men de skæve eksistenser var der til fulde!

 

Festuge-grillerier i FO-byen

Igen i år var der i FO-byens lokaler og baggård servering af Mefistos grillmad til de mange frivillige, medvirkende, gæster og alle andre. I år var det også muligt at spise sin mad i den nye hængende have i gården.

 

Streetart-festival

Aarhus Festuge inviterede sammen med det lokale Galleri Grisk for første gang til Aarhus Streetart Festival, hvor nogle af miljøets mest spændende, internationale og anerkendte navne skabte nye værker live i Festugen. Streetart er en svær genre at definere, og den kan både findes på faldefærdige bygninger i fattige kvarterer og til auktioner i millionklassen hos kunstelskere. Mens nogle forbinder streetart udelukkende med graffiti og hærværk, ser andre den som den mest frie og uafhængige kunstform. Aarhus Streetart Festival tog det hele op til debat og gav et stort og mangfoldigt publikum muligheden for at komme tættere på kunsten. Helt tæt på! I løbet af Festugen kom streetartkunstnere fra rundt om i verden til byen, hvor de hver skabte to nye værker på meterhøje vægge, der var stillet op i Byparken mellem Rådhuset og Musikhuset Aarhus. Publikum kunne følge værkerne hele vejen fra proces til færdigt resultat og med egne øjne opleve det store arbejde og talent, der ligger bag de flotte vægmalerier.

  

Havde man ikke tålmodighed til at vente på, at værkerne blev færdige, husede festivalen også en udstilling med kanvasmalerier, hvor kunstnernes tidligere værker kunne opleves. Med udstillingen dykkede Festugen ned i miljøets diskussioner med både sig selv og samfundet. Diskussioner mellem byens borgere, politikere og interessenter fra kunstverdenen forsøgte at afdække fremtiden for miljøet, og publikum kunne med guidede ture komme ind under huden på streetart som fænomen og lære kunstnerne bedre at kende.

 

Aarhus Streetart Festival byggede bro mellem den anerkendte kunstverden og undergrundsmiljøet, mellem fortalere og modstandere, mellem traditionelle udstillinger og urban udsmykning. Det lokale urban art-galleri Galleri Grisk var med sit store kendskab til miljøet med til at stable festivalen på benene og inviterede en gruppe af de mest spændende og nyskabende kunstnere til Aarhus. Formålet var at give streetart en officiel platform og vise en kunstform frem for et stort festugepublikum.

  

25. aug.-2. sept. kl. 11.00-20.00 og 3. sept. kl. 11.00-16.00.

Sted: Byparken ved Musikhusparken/Rådhusparken og i Rådhuset. Pris: Gratis.

Arrangeret af Aarhus Festuge i samarbejde med Galleri Grisk og We Make Space Arkitekter.

 

Dinner og Docs

Man. 28. aug. kl. 17-22.00: 'The War Show' af Andreas Dalsgaard.

Følelsen af at samtaler altid bliver lidt hyggeligere og dybere over et godt måltid blev til fulde dyrket i dette koncept, der kom i dybden med tre spændende dokumentarfilm. Efter filmen kunne publikum møde instruktøren i øjenhøjde til en uformel debat over en middag, som fik snakken til at flyde frit. Inspireret af fortidens franske saloner, som skabte møder mellem kunstnere, tænkere og godtfolk, ønskede Dinner & Docs at skabe et alternativ til biografens ophøjede rum og dyrke nærværet rundt om middagsbordet.

 

Sted: Galleri V58, Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12a, 8000 Aarhus C.

Pris: 250 kr. for film og menu (yderligere 150 kr. for vinmenu) via aarhusfestuge.billetten.dk og hos FO-Aarhus, Frederiksgade 78C.Arrangeret af: Aarhus Festuge i samarbejde med Elk Film og Øens Spisested. Støttet af: FO-Aarhus. Tak til: Galleri V58.

 

Ons. 30. aug. kl. 17-22.00: 'Les Sauteurs' af Estephan Wagner.

Følelsen af at samtaler altid bliver lidt hyggeligere og dybere over et godt måltid blev dyrket til fulde i dette koncept, der kom i dybden med tre spændende dokumentarfilm. Efter filmene kunne publikum møde instruktøren i øjenhøjde til en uformel debat over en middag, som fik snakken til at flyde frit. Inspireret af fortidens franske saloner, som skabte møder mellem kunstnere, tænkere og godtfolk, ønskede Dinner & Docs at skabe et alternativ til biografens ophøjede rum og dyrke nærværet rundt om middagsbordet.

Sted: Galleri V58, Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12a, 8000 Aarhus C. Pris: 250 kr. for film og menu (yderligere 150 kr. for vinmenu) via aarhusfestuge.billetten.dk og hos FO-Aarhus, Frederiksgade 78C. Arrangeret af: Aarhus Festuge i samarbejde med Elk Film og Øens Spisested

Støttet af: FO-Aarhus.  Tak til: Galleri V58.

 

27. aug. kl. 16.30-17.30: Jazz-koncert med Sejthen/Danielsen duo

Saxofon og kontrabas i skøn og smuk forening. To af jazzhistoriens største instrumenter spillede sammen og udfordrede hinanden i landet i og omkring jazzen. Duoen tog udgangspunkt i den rige amerikanske sangskat, hvor de fortolkede de udødelige jazzstandards, mens de gav publikum en intens oplevelse af levende musik. Duoen er primært tiltænkt receptioner, under maden til firmafester og bryllupper, og har mange års erfaring på den danske og udenlandske jazzscene og kan derfor bruges i adskillige sammenhænge, hvor man ønsker en behagelig baggrundsstemning.

 

Thomas Sejthen, kontrabas. Jacob Danielsen, saxofon.

Sted: FO-byen, baggården til Vester Alle 8.