En Græsrods bekendelser
Da jeg sammen med min bedste ven Jakob, der ligesom jeg var studerende på Aarhus Universitet i 2000, besluttede mig for at ville træde ud på den anden side af universitets gule mure og ind i det offentlige rum for at lade teori være teori, lade eksamenerne og karakterer være, hvad det er og supplere den akademiske verden med at skabe i den virkelige virkelighed, så havde det aldrig været os muligt at gå fra intention til realisering, hvis det ikke havde været for FO-Aarhus. Her fandt vi en organisation - og et individ i Torben Dreier - der til trods for, at vi hverken var erfarende kulturentreprenører eller anerkendte forfattere og debattører, men blot unge idealistiske studerende, der gerne ville prøve kræfter med folkeoplysningen og bidrage til at skabe et mere oplysende og begavet offentligt rum i vores by, Aarhus, blev mødt med imødekommenhed, interesse og til sidst støtte både i form af netværk, erfaring og midler! Vi havde til at begynde med intet andet end ærgerrigheden, nysgerrigheden og den udokumenterede tro på egne evner til at skabe en oplevelse, en udstilling, en debat, en samtale, en overraskelse der ville få i det mindste de, der måtte blive eksponeret til hvad vi lavede en tand mere tænksom, et sandkorn mere nuanceret, et fnug mere inspireret, ja bare en lille bitte smule mere oplyst.
Om vi lykkedes i at gøre nogle andre end os selv oplyste med de aktiviteter vi lavede, skal jeg overlade til andre at vurdere, men jeg kan med sikkerhed sige, at havde det ikke været for FO-Aarhus, så var debatarrangementet Generation fucked Up? aldrig blevet en realitet. Og var dét debatarrangement aldrig blevet en realitet, så var Politikens debatredaktør Per Michael Jespersen aldrig blevet bekendt med begrebet Generation fucked Up, og havde derfor aldrig publiceret en artikel om det, og så havde Gyldendals Litterære Direktør Johannes Riis aldrig læst om begrebet og generationskritikken. Og havde han ikke gjort det, så var debatbogen Generation fucked Up? aldrig blevet publiceret, læst af tusindvis og indgået i undervisningsmaterialer i gymnasieskolen i årevis efter.
Og det hele startede med tre debatarrangement rundt om i Aarhus. Folkeoplysningens veje kan være uransagelig, hvis man tør - ikke altid at ville det nemme, det konventionelle og det afprøvede - og det gjorde FOAarhus og Torben Dreier.
Morten Albæk