Seniorer uden grænser

Seniorer uden Grænser

Foreningens formål er at anvende og formidle faglige og menneskelige ressourcer blandt seniorer, som med ulønnet arbejdskraft vil forbedre livsbetingelserne for verdens fattige. Foreningen er uafhængig af partipolitiske, religiøse og organisatoriske særinteresser, og dens medlemmer arbejder ulønnet. Seniorer uden Grænser (SuG), Midtjylland har ca. 100 medlemmer og er hjemmehørende i Aarhus.

 

SuG består af mennesker med mange forskellige kompetencer. Nogle har ulandserfaring, men det er ikke en betingelse for at være med i foreningen. Medlemmerne kan frit tilslutte sig de projektgrupper, som arbejder på at virkeliggøre vores formål. Der er for tiden projekter i følgende lande: 2 projekter i Nepal, 3 i Indien, 3 i Uganda, 2 i Kenya, 1 i Ghana, 1 i Zimbabwe. Derudover har foreningens en computergruppe, som indsamler og klargør computere til afsendelse til udviklingslande og en infogruppe, som oplyser om om vores arbejde og om ulandsarbejde generelt.

 

Projekter godkendes af foreningens bestyrelse. En væsentlig forudsætning for en godkendelse er, at projektet har et stabilt samarbejde med en partner i et udviklingsland. Projekterne søger selv finansiering til deres aktiviteter gennem fonde, firmaer og Danida (Projektpuljen).

 

I årets lige måneder holdes der møder, hvor alle interesserede er velkomne. Møderne har til formål, at udveksle ideer og erfaring og få ny inspiration. Mødernes indhold veksler mellem oplæg og debat med indbudte gæster/foredragsholdere og orientering om og drøftelse af egne aktiviteter og projekter.

 

Konkrete arrangementer i 2012:

2. febr.: Filmen Kinshasa Symphony om et amatørsymfoniorkester i Kinshasa, Congo

 

26. april: Helle Tholstrup og Anette Lybeck præsenterede deres spil GO ON GAME og deltagernepillede spillet. Et socialpædagogisk spil udviklet til børn med traumer.

 

12. juni: Præsentation og drøftelse af projekt Witch Hunt Empowerment project i Ghana.

 

9. okt.: Præsentation og drøftelse af projekt CARC i Zimbabwe – et projekt som støtter hiv/aids ramte børn.

 

5. dec.: Hanne Jensen fra Lego Fonden fortalte om Fondens arbejde i udviklingslandene.

 

På alle møderne blev der orienteret fra Seniorer uden Grænsers bestyrelse og deltagerne har haft lejlighed til at fremlægge tanker og ideer.