UDSTILLINGER
100 places to rember before they dissapear.
Fra fredag 15. maj- 4. juli. Imponerende fotoudstilling af enestående og spektakulære steder i verden, der er i fare for at forsvinde på grund af klimaforandringer. Billederne er taget af nogle af verdens bedste fotografer og tekstet med udsagn fra FN’s Klimapanels Nobelprisbelønnede rapport. www.100places.com. Det vurderes at mere end 200.000 besøgte udstillingen på Store Torv i Århus.
Arrangør: Dialog O9 http://www.dialog09.dk
Birte Buhl rundviste torsdagene: d. 4., 11., 18. og 25. juni samt og 2. juli kl. 15 og kl. 17 ved fotoudstillingen ”100 places” på Store Torv. Desuden afholdtes en firmabestilt rundvisning d. 19. maj. Turene starter ved informationsteltet på Lille Torv. Birte Buhl fortalte om udstillingen, stederne som var vist på fotoene, om klimaforandringer generelt og gav et par gode råd med på vejen. I alt deltog ca. 60 mennesker.
Arrangør: Grønne guider og Visit Århus http://www.visitaarhus.com/
Klimaudstilling
Fredag d. 5, lørdag d. 6 og søndag d.7. juni samt fredag d. 12. juni, lørdag, d. 13. juni og søndag d.14. juni kl. 10-16, alle dage er der klimaudstilling på Lille Torv ved siden af informationsteltet til ”100 places”. Grønne guider og Soroptimister giver gode råd om CO2 besparelse, ”klimavenlig mad” og -transport. I alt var der kontakt med ca. 1200 mennesker.
Grøn guideudstilling ved ”100 places to remember” arrangement i samarbejde med Soroptimister og Mitsubishi.
Prøv at køre en elbil
Lørdag d. 13. juni kl. 10-16 kom Mitsubishi http://www.mitsubishi.dk/ med tre elbiler, som man kunne booke sig ind på, og få en prøvetur. Bilerne holdet ved Domkirken Store Torv overfor parkeringspladsen. Videoklip fra Rådmand Peter Thyssens tur i en af el-bilerne kan ses på Youtube: http://www.youtube.com/watch?v=MXbog1aTGpU&translated=1
Udstilling ”Byens vilde væsner” læs om udstillingen på
http://www.naturhistoriskmuseum.dk/stenbronatur/nyt/nyt6.htm
Udstillingen blev fremstillet i samarbejde med Naturhistorisk Museum i forbindelse med projekt ”Stenbronatur” se guidernes årsrapport 2008. Udstillingen stod i 2009 i Skandinavisk Dyrepark til 15. august. Herefter blev den flyttet til Idé-butikken i Frederiksgade 78, Århus C, hvor den stod til d. 20. oktober. Udstillingen står nu i magasin, men skal hentes frem til temadagen ”Naturen i Byen” på Naturhistorisk Museum d. 17. april 2010.
COP15 og Århus 2030
Fra d. 7. -18. december stod de grønne guider sammen med ansatte fra kommunes forskellige afdelinger ved en stand på Lille Torv, for at informere om de tiltag Århus kommune vil gøre for at nå et mål om at blive CO2 neutral i 2030. Udstillingen stod i forbindelse med COP 15 i København. Der var en klimaudstilling i en container, som folk kunne gå ind og kigge på. Desuden var der mulighed for at eksperimentere med elproduktion på en generatorcykel og prøve en el-cykel. Det skønnes at 350 besøgte udstillingen.