Giv racismen det røde kort

Giv Racismen Det Røde Kort: Politik og bold - uden racisme og vold.

 

Søndag den 1. marts 2009 startede superligaen i fodbold med et lokalbrag: AGF – Randers FC på NRGi Park i Århus.

LO Århus satte i forbindelse med kampen fokus på den seneste tids umotiverede vold, snigende højre ekstremisme og racisme. Der afholdtes stor manifestation på Rådhuspladsen i Århus kl. 15.00 med efterfølgende fælles optog til Stadion. Der  var taler og musik på Rådhuspladsen og på stadion før kampstart og i pausen. Århus Lærerforening deltog i arrangementet.

 

Fra løbesedlen:

Et forår hvor vi sammen bidrager til at Århus bliver en by hvor:

• Alle kan færdes fredeligt døgnet rundt

• Racismen og fanatismen i alle dens afskygninger ikke hører hjemme

• Unge og ældre, mennesker fra alle folkeslag uanset køn, tro, hudfarve eller politisk overbevisning lever, bor, arbejder og deler fritid sammen.

 

Dagens program:

15.00: Manifestation på Rådhuspladsen i Århus

Taler ved: Hans Halvorsen, formand LO Århus og Kjeld Holm, Biskop i Århus

Musik

15.45: Optog fra Rådhuspladsen til Stadion

17.30: Kampstart: AGF – Randers FC

Taler på stadion ved: Nicolai Wammen, Borgmester Århus og Lizette Risgaard, næstformand LO Danmark.

Arrangementet anbefales og støttes af: Fagforeningerne i LO Århus, Spillerforeningen, LO Danmark, AGF og Randers FC, Fanklubberne fra AGF og Randers FC, LO Randers, FTF Midtjylland og Aarhus Stiftstidende.