Verdensbilleder

Verdensbilleder 3. juni

H.C. Andersen i Guldsmedgade

H.C. Andersen var faktisk selv udøvende sanger og danser: noget af det første han foretog sig, da han som helt ung kom til København var at forsøge sig som både balletdanser og som sanger i koret på Det kgl. Teater. Men trods en ganske god sangstemme, var det ikke på disse områder hans talenter lå og han måtte opgive begge dele. Alligevel bevarede han hele livet en kærlighed til sang og musik og skrev selv en lang række sange og viser. Derfor fejrer vi ham i Guldsmedgade med masser af sang og musik:

 

Soul Mates

- synger a cappella i numre med fede harmonier, rytmiske finesser og instrumentale imitationer. Stilen kan være blød, rå, hektisk, lazy, groovy - tangerende til soul og jazz - og det, der ligger indimellem. Vocalsang, der rykker. Fælles timing, klang, dynamik og feeling er afgørende aspekter i korets vocale lydbillede. Derfor indgår rytme- og stemmetræning med brug af forskellige stemmefunktioner i det vocale arbejde.

Koret ledes af Aase Collin, uddannet i musik på Århus Universitet.

(http://www.rytmisk.dk/)

 

Can't Help it

- der også synger a-capella. 18 sangere fordelt på 8 stemmer. De synger fortrinsvis egne arrangementer indenfor genrerne funk, pop og rock. Arrangementerne er hovedsageligt baseret på fede vokalgrooves og de arbejder derfor meget med det musikalske samarbejde og på at få musikken til at swinge optimalt. Der fremføres bl.a. titelmelodien fra "Friends": I'll be there for you, Beatles: Come Together, Sovoso: Thank You, Prince: The most beautifull Girl, Real Group: Alla talar med hverandra. Deres mål er at give publikum en glad, udadvendt koroplevelse ud over det sædvanlig. Koret ledes af Tine Ohrt-Nissen.

(http://www.canthelpit.dk/ og http://www.rytmisk.dk/)

 

Deadline (fra Opgang 2's Livsteater)

Musikken fra teaterforestillingen Deadline, der handler om etik og menneskelige værdier og om køns- og kultursammenstød i dagens multikulturelle Danmark. 16 drenge, der rapper og danser til deres egne tekster og musik.

Forestillingen er en integrationsmættet drama-dokumentar, som sætter fokus på, hvad det vil sige at tilhøre den gruppe af unge, der (med et H.C. Andersen-udtryk) føler sig "kanøflet" og holdt uden for det danske samfund og som har lavet deres egne normer og værdier - udmøntet i kriminalitet.

Deadline stiller skarpt på, de dilemmaer en fængslet ung arabisk mand befinder sig i. Ikke mindst på de valg han faktisk har foretaget, og som igen og igen har ført ham tilbage på den kriminelle løbebane.  Hvordan er han kommet i klemme? Hvilke fremtidsforestillinger har han, hvis han har nogle? Et er sikkert, hans handlinger er for længst blevet headlines i aviser og medier. I mødet mellem den fængslede Said og den kvindelige journalist Ida, stilles to vidt forskellige tilgange til livet op over for hinanden og hvad familien betyder i henholdsvis dansk og arabisk forstand. Said udfordrer Ida som menneske - og som journalist, Han har en historie... Og den kommer til at handle om liv eller død!

(http://www.opgang2.dk/deadline/index.htm)

 

DSB-Orkester

H.C. Andersen, der var vild med jernbanen og rejste med tog, så snart det lod sig gøre, ville elske dette Brassband, der spiller særligt H.C. Andersen potpourri, der består af Jylland mellem tvende have, Hist hvor vejen slår en bugt, I Danmark er jeg født m.fl. Derudover spiller de mange andre klassikere, især amerikanske. 

 

Mavedans

En orientalsk, feminin og graciøs dans med langsomme bløde bevægelser til de mere rytmiske og kraftfulde. Danserinden udtrykker helhed og harmoni når hun fortolker musikken. Dansen giver kropsbevidsthed, smidighed, udtrykker glæde, styrke og sensualitet. Leder af de ca. 20 mavedansere er Ulla Hansen.

(http://www.fo-aarhus.dk/kurser/kategori.aspx?kategoriid=8a0af0eb-538e-4960-90bf-959400b382f9)

 

Eventyr på Film

H.C. Andersen skrev sine egne fantastiske eventyr. Nu kan børn komme til at lave deres helt eget H.C. Andersen eventyr som film. Alle gader i Århus vil være fyldt med Eventyrlige oplevelser, og nu kan børn selv blive en del af dem, og oven i købet lære noget af det! De kommer til at gennemgå en fuldstændig filmproces med skuespil, optagelse og redigering af et eventyr.  Eventyret kan for eks. være: Den Grimme Ælling, Prinsessen på ærten, Klods Hans eller et helt andet eventyrligt eventyr. Der var kyndig vejledning fra unge filmfolk, som dagligt arbejder med at lave film.

Fremvisning af filmene kl. 21.00 i Grundtvigssalen, Guldsmedgade 25 i ”Eventyr Bif”.

 

Konkurrencer

H.C. Andersen var meget dygtig til at lave udtryksfulde og indholdsrige papirklip. Derfor vil vi gerne udfordre alle århusianere til at gøre ham kunsten efter. Alle kan deltage i en konkurrence om det bedste papirklip, hvis det indleveres senest 1. juni kl. 10.00 i Føtex i Guldsmedgade (tobaksafdelingen). Klippene blev hængt op i Føtex' udstillingsvinduer til Verdensbilleder den 3. juni og der blev uddelt præmier

Desuden afholdes en lukket konkurrence mellem 3 udvalgte skoleklasser om det bedste papirklip. Disse klip blev udstillet i FO-Århus' kursusbutiks vinduer den 3. juni.