Åbent kulturmøde

Åbent kulturmøde

- i samarbejde med Kulturklubben i HUSET i Århus.

 

Torsdag den 7. april kl. 19.30 i kantinen i Folkeoplysningens Hus, Vester Alle 8.

I dagene 7. og 8. april 2005 blev Århus og en række århusianske kulturinstitioner besøgt af en bred kreds af norske kulturfolk fra en række kommuner i Norge. Det var foreningen Norsk Kulturforbund - NOKU - www.noku.no - der valgte at bruge Århus som udgangspunkt for en studietur til inspiration for udviklingen af deres hjemlige kulturpolitik. I den forbindelse arrangerede KULTURKLUBBEN et åbent møde mellem nordmændene og alle interesserede århusianske kulturfolk for en gensidig inspiration:

KULTURBREVET - 10 bud for kulturen

I 2001 lykkedes det med NOKU som tovholder at samle næsten samtlige norske kulturorganisationer - spændende over alle kunstneriske genrer, amatører som professionelle - til at lave et fælles fremadrettet oplæg om kulturpolitikkens rolle i samfundet. Det blev til "Kulturbrevet - 10 bud for kulturen", hvor der kort og visionsrigt argumenteres for vigtigheden af satsningen på kulturen i samfundet. Projektet har selvfølgelig betydet meget for samarbejdet mellem de kunstneriske organisationer ligesom det har været et vigtigt skrift overfor landets kulturpolitikere. På mødet blev projektet beskrevet ligesom NOKU's repræsentanter fortalte om, hvorledes reaktionerne nu snart 4 år efter er blevet. www.kulturbrevet.no

HVORDAN SKABES DEN OPTIMALE SYNERGI FOR KULTURPOLITIKKEN?

Enhver kulturpolitiks gennemførelse er afhængig af et konstruktivt samarbejde mellem politikere, embedsmænd, kulturinstitutioner og frie kunstnere. Med udgangspunkt i to korte oplæg fra henholdsvis lokale kulturfolk som norske kulturfolk blev der lagt op til en rundbordsnak om hvordan dette samarbejde etableres optimalt og hvilke udforinger kulturpolitikken står overfor i nutidens samfund.