Vand-Projekt

Vand-projekt

- med støtte fra Danida.

Pas på drikkevandet – du bor ovenpå det. Tors. 26. feb. 2004 kl. 17.00 på Cafe Hack.

Vores drikkevand kommer fra grundvandet, som vi skal passe godt på, hvis vi vil sikre, at der også kommer rent kildevand ud af vandhanerne i fremtiden. Men hvad kan vi gøre for at passe på grundvandet? Er der uanede mængder af det? Er det kun landmændene, der forurener? Og hvordan ser det ud for landene med få eller ingen vandressourcer? Debat om vores drikkevandsressourcer med et panel bestående bl.a. af rådmand Peter Thyssen samt grøn guide og geolog Marianne Vasard Nielsen. Hanne Roed, ung radikal politiker og Europa Parlaments kandidat, var ordstyrer. Lotte Heise leverede en peptalk som opvarmning til debatten. (20 deltagere) Næsten alle, der mødte op, havde spørgsmål, som de fik svar på.

 

Konkurrencen

Der var 17 deltagere i konkurrencen, hvoraf de 15 var en skoleklasse fra Galten Friskole, så alle deltagere kunne præmieres med: 1. præmien et ophold på Samsø, 2. præmie et familieårskort til ferskvandscentret Aqua i Silkeborg og 3. præmien, et institutionsårskort til samme sted, til læreren og klassen i Galten Friskole.

Ingen meldte sig med sparetips eller worst-case-historier om vandspild.