Indledning:
Demokrati og medborgerskab betinger hinanden: intet medborgerskab uden demokrati og intet demokrati uden medborgerskab. Dette gælder også og især når vi taler om det deltagende demokrati eller hverdagsdemokratiet, hvor borgerne direkte deltager i de politiske beslutningsprocesser og demokratiet fungerer i alle lag og kroge af samfundet. At være aktiv medborger er at deltage i de politiske beslutningsprocesser, (som er meget mere end at gå til valgurnerne) og derigennem blive bedre til at vælge, handle og tage ansvar. Den aktive medborger føler sig dermed mere integreret i samfundet og får en stærkere følelse af at være en del af det. Tænk f.eks. på den måde vi omtaler EU og Danmark på. Vi siger: ”Nede i EU, gør de sådan og sådan”, men ”Her i Danmark gør vi sådan og sådan”. EU er et udpræget repræsentativt demokrati, hvor medborgerskabet består i at stemme ved de folkeafstemninger, der måtte blive ”udbudt” – det føles fjernt og uvedkommende. Men det danske demokrati er mere end repræsentativt, det er netop deltagende demokrati som beskrevet ovenfor med nærhed og engagement som stærke elementer.
Man kan selvfølgelig ikke presse alle borgere til at være aktive, men målet er at så mange som muligt deltager aktivt i debatten og beslutningsprocesserne, for ellers vil det svække demokratiet. Det er denne opgave FO-Århus gerne vil give sit bidrag til via sine debatpuljearrangementer og vores beskedne bidrag koncentrerer sig i første omgang om det helt nære og lokale demokrati, men erfaringen viser at hvis først interessen og engagementet er vakt vil det brede sig fra det lokale til landspolitiske og måske endda verdenspolitiske spørgsmål.
En af Danmarks store fortalere for det deltagende demokrati var professor i kirkehistorie Hal Koch, der sagde at ”demokrati er en livsform, der skal tilegnes”. Det vil sige at demokrati ikke er en færdig og afsluttet størrelse eller lære, men en stadig proces under udvikling og påvirkning såvel udefra som indefra. Demokrati bygger på debat, og derfor er demokrati ikke noget, vi kan være stensikre på vil bestå til alle tider. Det vil kun bestå så længe debatten består. Og det vil kun bestå så længe vi formår at give hver ny generation demokratiet ind under huden, så det bliver en del af dem selv – en livsytring og livsform.
Det er ikke nok at have et demokrati. Hvis ingen bruger det, kunne vi jo lige så godt ikke have det. Når kun meget få deltager i partiforeninger og færre endnu stiller op til bestyrelsesarbejde i foreningslivet som tidens tendens er, ender det med at demokratiet blot bliver en skal uden indhold. Måske er tiden inde til at gå nye veje for at engagere den enkelte borger: det handler i vore dage ofte mere om emner end om partier og mere om løse interesse-netværk end om etablerede foreninger.
Erfaringen er, at det er svært at trække den almindelige borger til høringer og debatter. Ofte kommer kun få, som enten er særligt interesserede eller føler sig særligt forpligtigede. Borgernes manglede engagement skal ikke tolkes som manglende vilje eller selvtilstrækkelighed. Det er snarere et udtryk for, at samfundet er blevet så komplekst og kaotisk, at den enkelte borger ikke føler kompetence og motivation til at være deltagende. Den mængde af usorterede informationer, der i dag strømmer ud fra medier og offentlige instanser er, med mindre man er en veluddannet idealist, lammende for et personligt engagement. Det er ikke oplysninger, der mangler, men tillid til oplysningernes validitet og dermed et manglede overblik over konsekvenserne ved at handle eller ikke at handle i forhold til de informationer der gives.
Som vi i folkeoplysningen ser det, er målsætningerne for oplysning og borgerinddragelse:
1. At få konkrete informationer ud til flest mulige borgere.
2. At få flest mulige borgere til at deltage i en høring f.eks. angående et lokalområde eller vedrørende trafikplaner i byen.
3. At få nedsat arbejdsgrupper i lokalområdet, der skal arbejde for et bedre miljø og være sparringspartnere for kommunen.
I FO-Århus mener vi at folkeoplysningen kan og skal spille med. Vi synes det kunne være spændende om man fik en kobling mellem FO-Århus og andre oplysningsforbund i kommunen, der kunne bidrage med midler fra folkeoplysningslovens debatpulje, og Århus Kommune kunne så evt. bidrage med andre midler til f.eks. lokaler, PR, mad osv. i forbindelse med borgerinddragelsen.
Der kunne udvikles en lang række nyskabelser inden for debat og engagement, f.eks. caféseminarer, hvor deltagerne får mulighed for at høre et par interessante oplæg, inden de inspirerer hinanden med deres tanker, ideer og indsigter. Ideen med cafeformen er, at alle er aktive og derved får mulighed for at blive inspireret til at se nye muligheder. Meningen med et cafe-seminar er dialog og networking. Man sikrer fordybelse, læring, forståelsen opprioriteres, lytningen aktiveres, netværket styrkes og ikke mindst at alle bliver hørt.
Andre debatformer kunne være ”den varme stol”, paneldebat, open space, scenarieværksted, åben talerstol på torvet, et iscenesat dilemma, der spilles igennem af relevante deltagere osv. Nogle af disse ting kunne ske i samarbejde med TV2, eller her kunne man ligefrem genoplive ”Højlunds forsamlingshus” for en aften.
Nedenfor er beskrevet den række debatprojekter, som FO-Århus har bidraget til at gennemføre i Århus-området i løbet af 2002. Vi håber i al beskedenhed at have medvirket til at sparke til nogle af debatterne og borgerne i lokalsamfundet.