Trivselsalliancen for børn og unge

Trivselsalliancen

Den 17. jan. kl. 16-19.30: Vi har kun barndommen til at sikre mental trivsel – åbent temamøde.

På Rampen, DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C. Gratis.

 

Velkomst v/Annemette Digmann, Trivselsalliancen& Steffen Raun Fjordside, Børns Vilkår.

Oplæg om tidlige forebyggende indsatser rettet mod små børn i bekymring for mistrivsel: Hvad skal der til for at viden om tidlig indsats i større omfang omsættes til handling? v/Kirsten Elisa Petersen, lektor ph.d.

De faglige stemmer: Hvordan oplever fagpersonerne, der arbejder med børn i mistrivsel, problemerne i deres daglige arbejde – og hvad drømmer de om, der kunne lade sig gøre? v/Dorthe Ryom Fisker, Den Kommunale Fællesrepræsentation.

Hvad kan vi gøre? – oplæg om fælles handling. Hvordan kan vi gå fra ideer til handling? V/Paul Natorp, forperson for Sager der Samler.

Debat: Hvad kan vi gøre? Hvordan kan vi handle på den viden, vi allerede har om børn og unges trivsel?

TÆT PÅ: C:NTACT viser teaterforestillingen 'TÆT PÅ' om personlige fortællinger om at være ung i Danmark v/teaterorganisationen C:NTACT.

Opsamling på deltagernes drøftelse af, hvilke handlinger der kan sættes i gang v/Paul Natorp og Annemette Digmann.

Afrunding: Den fortsatte indsats for at gøre viden til handling v/Annemette Digmann.

 

Trivselsalliancen for Børn og Unge er en bevægelse af NGO’er, fagforeninger, politiske ungdomspartier og borgere, der ønsker aktiv handling for at sikre børn og unges trivsel.

En værdig og bæredygtig fremtid for vores børn kræver en tidlig indsats. På temamødet sætter vi fokus på, hvordan børn og unge oplever mistrivsel, hvad forskningen siger, og hvad fagpersoner ønsker at ændre på i forhold til den stigende mistrivsel. På den baggrund opfordres deltagerne til at bidrage til opfølgende handlinger i Trivselsalliancen.