Hjemløse i Aarhus

Hjemløs i Aarhus

1. febr. og 1. marts kl. 19-21.00: Livet på gaden som kvinde

Hvordan formår man at få et normalt liv, og have en positiv tilgang til livet, når ens liv, siden man var 3 år gammel, har bestået af seksuelle overgreb fra mænd som ens far solgte dig til, stofmisbrug som startede som 14-årig, prostitution igennem mange år, samt hjemløshed i størstedelen af ens liv. Det ved Pia, for det har været Pias liv.

Pia er i dag 45 år gammel og har været i egen fast bolig i de sidste 6 år, men inden da, har Pia haft et liv, som de fleste slet ikke vil kunne tro har eksisteret. Det har det desværre for Pia. Pia fortalte i disse foredrag sin livshistorie. Livet som hjemløs prostitueret narkoman har været hårdt. Det er en barsk livshistorie at bære rundt på. På trods af et hårdt liv, formår Pia at være et positivt menneske. Pia er et livstykke uden lige, og det var et foredrag, hvor der både var plads til tårer og grin, på trods af de hårde ting, Pia har været udsat for.

Foredragene blev arrangeret af foreningen Det Rullende Hjerterum sammen med Pia.

Sted: FO-byen, Foredragssalen VA8-105, Vester Alle 8B, 8000 Aarhus C.

 

Jul for hjemløse

De frivillige afholdt også i år et jule-velgørenhedsarrangement for ca. 100 hjemløse søndag den 17. dec. i FO-Aarhus’ festlokale Café Nicolai. FO-Aarhus dækkede husleje og rengøring til festen og de fik fra anden side sponsoreret mad, juletræ, gaver, tøj, frisør og meget mere. En fast tradition efterhånden.

Livet på gaden som kvinde | Billetter | Aarhus | Velgørenhed & Gode Formål | Billetto — Denmark