Erhvervs- og kulturkonference
16. nov. kl. 14.00 i Kulturhus Bunkeren, Olof Palmes Alle 11, Aarhus N.
Tema: Fællesskaber og unges trivsel.
EKFA-konferencen 2023 satte fokus på, hvordan kultur- og erhvervslivet sammen kan skabe meningsfulde fællesskaber, som sikrer bedre trivsel for de unge.
Den stigende mistrivsel blandt unge er en stor samfundsmæssig udfordring, som vi alle er nødt til at forholde os til – ikke mindst med tanke på, at det er erhvervslivets fremtidige medarbejdere.
Et spændende program med inspirerende indlæg, debatter og rig mulighed for netværk på tværs af generationer og brancher.
Derudover blev det arbejde og de tanker præsenteret, som en række klynger har fordybet sig i efter EKFAs debatmøde på Aarhus Teater tidligere på året.
Program:
Moderator: TV-vært og journalist Gertrud Højlund
• Velkomst ved Erhvervs- og Kulturforum Aarhus
• ’Et blik på ungetrivslen’ ved Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College og medlem af Trivselskommissionen
• ’Indsigt og tiltag – klyngernes arbejde’ - en gruppesamtale/samtalepanel med klyngetovholderne
• Fællesskabsoplevelse
• ’Hvad oplever de unge?’ – en gruppesamtale med en række unge
• ’Ung på arbejdsmarkedet’ – en dialog mellem en nyansat og en virksomhed
• ’Bordets visdom’ – dialog ved det runde bord
• Q&A
• Tapas, vin og nye bekendtskaber
Pris: 195 kr. + moms
Om Erhvervs- og Kulturforum Aarhus:
Erhvervs- og Kulturforum Aarhus (EKFA) er en fælles platform mellem erhvervslivet, herunder Erhverv Aarhus, kulturen og Aarhus Kommune. Formålet er at fremme forretningsbaserede partnerskaber og styrke samarbejdet mellem kulturen, erhvervslivet og det offentlige.
Tilmelding: EKFA Konference (erhvervaarhus.dk)
Konferencen er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Erhverv Aarhus og støttes af FO-Aarhus' debatpulje.