Antikmarked og børnelejr
4.-5. nov. i Kulturhus Bunkeren, Olof Palmes Alle 11
Den antikke verden mødte den frivillige sociale verden og sammen med andre grupper, der ønskede at være med. På den måde opstod et nyt fællesskab, der skabte en ny form for marked, der kunne blive en ny tradition i Aarhus/kulturbunkeren. Der var mulighed for at leje en bod til mad og drikke, til salg af antikviteter/lopper, lotterier m.m., som kunne være med til at rejse en god sum penge til at kunne sende primært børn fra Bispehaven på sommerlejr. Der var børneaktiviteter, loppeboder, brugskunst og kunsthåndværk.
Alle børn har ret til en god sommerferie. Det er filosofien bag Bjørnebande-Lejren. I 2022 dannede Hummelmosen på Djursland rammen om lejren for de i alt 40 børn primært fra Bispehaven i Aarhus. Marianne Mortensen er lejrchef og har været med alle år. Hun kan simpelthen ikke lade være. - Min søster og jeg startede bjørnebanden engang i sin tid for 39 år siden, siger Marianne Mortensen. Vi startede med at have en børneklub i en lejlighed i Bispehaven, men den måtte vi aflevere til boligforeningen, og så skulle vi finde på noget andet. Så besluttede vi at lave en årlig sommerlejr for børnene i stedet for, fortæller Marianne Mortensen.
Mange af dem, der er ledere på lejren i dag, er selv startet som børn på lejren i fem-seks-års alderen. De er også glade for at give noget igen til børnene. De frivillige er dog også hele grundlaget for lejren. Ca. 150 mennesker giver en lille smule eller mere for at det kan løbe rundt, forklarer Marianne Mortensen. Hjælpen kommer både i form af en håndsrækning til eksempelvis madlavning og som pengegaver, men lejren modtager også mad og andre goder til lejren lige fra havregryn og fladbrød til sodavandsis, fortæller lejrchefen, der lægger kælderrum til donationerne forud for lejre