Arab Film Festival
Formålet med projektet er at vise den enorme diversitet der er i den arabiske verden ved at give et indblik i arabiske film, kulturer og tanker gennem afholdelse af en internationalt orienteret filmfestival målrettet et dansk publikum, med det bedste den arabiske filmverden kan præstere.
De udvalgte film vil vise at der er plads til selvstændige, nyskabende og provokerende tanker i den arabiske verden, og vil give et indblik i en varieret og rig kultur gennem nedslag i filmkunst fra en del af verden, som vi er meget i berøring med, men kender alt for lidt til.
Målgruppen for projektet er alle filminteresserede danskere, der har et ønske om at vide mere om arabisk filmkunst og arabisk kultur. Alle film bliver derfor tekstet på dansk eller engelsk, således at det danske publikum bedst muligt kan nyde filmene. Vi samarbejder med forskellige foreninger vedr. markedsføring af projektet, såsom DFUNK, venligboerne, sager der
samler, kvindehuset. Vi vil også indgå et samarbejde med filmskolen, teaterskole, journalist og medie skole, omkring en form for rabatordning i forbindelse med nogen forestillinger.
Initiativtager og projektleder er Mazen Haj Kassem, syrisk skuespiller. Han er uddannet på Dramatic High School i Damaskus i 2012 og fik sit gennembrud i 2013 i en af hovedrollerne i TV-serien Taht samaa Al-watan (på dansk: Under himlen), som handlede om krigen og i 2013 blev vist i hele Mellemøsten. Han har desuden skrevet og instrueret en række kortfilm i Syrien. Mazen kom til Danmark som flygtning i 2014 og har blandt andet haft en rolle i T he Neil Hilton, som blev optaget i Filmbyen i Aarhus 2016. Mazen var initiativtager til Syriske Filmdage og har spillet en hovedrolle i planlægning af festivalen, markedsføringen af den, inddragelse af syriske filmfolk og film, samt repræsentation.
Filmfestivalen skulle have foregået i perioden 1-10. oktober 2022, men er blevet udsat.
Sted: Øst for Paradis/Cinemax