Transformation Puls
12. november kl. 16-20.30: Kan kunst hele mennesker? Aarhus dialogmøde om kunstbaserede metoder og ressourcefokuseret recovery behandling for sårbare borgere. The Art of Transformation (TAoT), Aarhus Kommune, Aarhus Universitet og FO-Aarhus inviterede til kunstnerisk baseret dialogmøde med ønsket om, at bringe kunstneriske og faglige kræfter sammen. Med den levede erfaring som det centrale afsæt, udvikledes metoder og fællesskaber med kunsten som indlevende og livgivende redskab - i kontakt, støtte og udfoldelse med mennesker, der lever med psykisk sårbarhed og senfølger af traumer. Arrangement var startskuddet på en række initiativer i Aarhus med fokus på samarbejder og udvikling i feltet mellem kunst og behandling. Målet er at etablere en fællesskabende kultur for hurtigere og mere virkningsfulde processer for borgere - med helende, vedvarende og livgivende effekt.
Sted: Institut for Kommunikation og Kultur - Dramaturgi, Langelandsgade 139, 8000 Aarhus C.
Program
16:00: "Velkommen til rummet” - Kreativ velkomst med musik ved New York komponist Carman Moore.
16:15: Introduktion til The Art of Transformation ved bestyrelsesformand Nanna E. Konge og forfatter, foredragsholder, billedkunstner og recovery-ekspert Kurt Kyed. Hvorfor Aarhus? Hvad vi vil, hvem vil være med, og hvem gør vi det for? Deling af kommende planer.
16:40: SKÆLVER: Interaktiv musikalsk performance med Lotte Arnsbjerg (TAoT), musiker/producer Christoffer Høyer, efterfølgende dialog med bl.a. museumsleder Mia Lejsted, Ovartaci Museet.
17:30: TAoT metode ved Stefan Green Meinel, gestaltterapeut, Touching Dialogue kropsterapeut, underviser, en del af The Art of Transformation siden 2019, herunder formidling af TAoT transformationsteori.
18: 15: Suppe & samtale.
18:45: Traumer og Ødipus - elever ved Aarhus Universitet/Dramaturgi, som arbejder med egne historier versus dramatisk tekst fra antikken. Dramaturgi v/Exe Christoffersen og Ida Krøgholt, musik v/Carman Moore.
19:30: Lotte Arnsbjerg introducerede forestillingen Pigen Under Vandet, som er afsæt for TAoTs virke. Klip fra digital forestilling, spørgsmål og dialog.
20:10: Den unge Aarhus-baserede komponist og sanger Marcus Nørskov: om at have både modstande og kreative kræfter i sig - og finde vejen gennem musikken.