Kommunalvalget

Kommunalvalget

Smil TV

7. okt. kl. 10-12.30: Smil TV afholdt valgmøde for udviklingshæmmede.

Sted: Kulturhus Bunkeren, Frøberts Auditorium, Olof Palmes Alle 11, Aarhus N.

Smil tv Aarhus samt ULF inviterede til valgmøde for borgere med handicap. Hvert parti mødte op med 1 kandidat. Valgmødet handlede om Aarhus kommunes handicappolitik de næste 4år. Valgmødet var opdelt i en paneldiskussion med borgerne og efter dette havde hvert parti mulighed for en stand, hvor borgerne kunne stille spørgsmål.

Deltagere: Christian Budde, Venstre. Christian Würtz, Soc.Dem. Mahad Yussuf, Rad.V. Mette Skautrup, Kons. Nana Harring, DF. Thomas Medom SF. Viggo Jonasen, Enhedslisten.

Arrangører: Smil tv Aarhus, der er et beskytte medieværksted under Aarhus kommune, som arbejder med følgende Medie redskaber: Tv-live på facebook samt Bricksite og instagram.

ULF: udviklingshæmmede landsforbund Aarhus afdelingen.

 

Demokratihjælperne

Et samarbejde med Aarhus Kommune og Borgerservice.

Borgerservice MKB, Beskæftigelse MSB og FO-Aarhus ønskede at udføre et forsøg med at understøtte og mobilisere den sårbare eller ikke-beskæftigede borger til et aktivt og bedre liv i forhold til beskæftigelse. Med fokus på unge på kanten af arbejdsmarkedet igangsattes et forløb i forbindelse med planlægning og afvikling af kommunal- og regionsrådsvalget i november 2021

Forsøgets formål var at give unge borgere, som er på kanten af arbejdsmarkedet, mulighed for at få erhvervserfaring ved at være medhjælper ved valget i november 2021, samt at give dem en forståelse for, hvordan og hvorfor vores demokrati fungerer. Såfremt forsøget viste positive resultater, kan konceptet udvides ved det næste valg. Planlægning og afvikling af et valg indbefatter mange og forskellige opgaver. Valgsekretariatet havde brug for hjælp, og de unge kunne for eksempel hjælpe med at håndtere brevstemmer, sortere disse og sikre korrekt registrering af dem. Derudover var der mange løbende logistiske og praktiske opgaver, som skulle løses.

Forløbet startede med et demokratikursus hos FO-Aarhus, som var udviklet i samarbejde med Borgerservice, hvor deltagerne blev introduceret i, hvordan og hvorfor demokratiet fungerer i Danmark. På kurset blev de unge blandt andet undervist i

- Folkeoplysning, medborgerskab og den demokratiske tradition i Danmark

- De forskellige valgarter og hvordan valg i Danmark foregår

Herefter mødte de unge, efter nærmere aftale med Borgerservice, fast på arbejde på Dokk1, hvor de hjalp med konkrete opgaver, som er af afgørende betydning for valgets afvikling. Der var mulighed for at bidrage på nedsat og fleksibel tid – detaljerne blev koordineret med den unges sagsbehandler af koordinatoren. Også på valgdagen og fintællingsdagen skulle de unge hjælpe med at løse de mange administrative opgaver, som opstod. Efter endt ansættelse modtog de unge en udtalelse, de kan bruge i deres videre jobsøgning. Demokratihjælperne var ansat i perioden 25. oktober til 19. november

 

Uge 43

Dato

Arbejdsopgaver

25. okt.

Opstart i Borgerservice (velkomstmøde, oprette adgangskort, introduktion af IT, rundvisning på Dook1)

26. okt.

Opstart i Borgerservice (introduktion fra kollegaer, der hver især fortæller om deres rolle og opgaver ved valg)

27. okt.

kl. 9-14.00

Lokale

VA8-212

Demokratikursus hos FO -Aarhus:

- Møde med Børne- og Unge-byrådet (eller med repræsentanter fra det)

- Udvælge et par dagsordenspunkter fra mødet og mødes med et par repræsentanter fra partier for at høre deres meninger om punkterne (som forberedelse til byrådsmødet)

- Rundtur på Aarhus Rådhus

28. okt.

kl. 9-14.00

Lokale

VA8-212

Demokratikursus hos FO-Aarhus:

- Besøge Stadsarkivet (Søren Bitsch) og se et par film fra tidl. kommunalvalg og høre om det historiske materiale i byrådsarkivet

- Besøge museet Køn for at se den gamle byrådssal og høre om kvinder i kommunalpolitik

29. okt.

kl. 9-14.00

Lokale

VA8-212

Demokratikursus hos FO-Aarhus:

- Besøge et par politiske ungdomsforeninger (fra hver sin fløj)

- Komme med forslag til hvordan man kan få flere unge til at stemme ved kommunalvalget

 

Fra 1-5. nov. på Dokk1:

- Sortering af brevstemmer

- Hente brevstemmer på niveau 1 og bringe dem op til Folkeregisteret

- Floorwalker på Dokk1

- Hjælpe med forplejning – hente kaffe, vand mv. til brevstemmemodtagerne og andre praktiske opgaver på Dokk1 og evt. på lokalbibliotekerne

- Opfyldning af kontorkasser

- Pakke kufferter til afhentning af hjemmestemmer

 

Fra 8-12. nov. på Dokk1:

- Sortering af brevstemmer

- Hente brevstemmer på niveau 1 og bringe dem op til Folkeregisteret

- Floorwalker på Dokk1

- Hjælpe med forplejning – hente kaffe, vand mv. til brevstemmemodtagerne og andre praktiske opgaver på Dokk1 og evt. På lokalbibliotekerne

- Pakning af valgudstyr til valgsteder, hvor vi opbevarer udstyret

- Diverse kørselsopgaver

- Overværelse af byrådsmøde den 10. nov.

 

Fra 15-19. nov. på Dokk1:

- Diverse pakningsopgaver og oprydning i valglager

- Praktisk hjælp på udvalgte valgsteder

- Praktisk hjælp på fintællingsdagen

- Afrunding af forløb - og tak for indsatsen.

 

Erhvervsforum Aarhus

Man. 1. nov. kl. 17.30-21.00: Topaktuel debat med spændende politiske profiler.

De lokale politikeres bud på udviklingen i Aarhus til debat. Kulturhus Bunkeren Olof Palmes Allé 11 8200 Aarhus N dannede de fascinerende og smukke rammer for en aften med fokus på erhvervslivet i Aarhus. Fra kl. 18.00 styrede Torben Dreier, FO-Aarhus - med sikker hånd og stort lune - deltagerne igennem aftenens debat og faciliterede slagets gang. Erhvervsforum Aarhus havde samlet et stærkt panel af lokale politikere, der besvarede alle presserende politiske spørgsmål i anledning af Kommunalvalget den 16/11: Steffen Wich, S. Hans Skou, V. Metin Aydin, R. Heidi Printzen, K. Tom Laursen, Liberal Alliance, samt Sander Jensen, SF. Claus Vildrik, Nye Borgerlige. René Rafn, Enhedslisten.