Greenlight

Greenlight

Tre dage med events og stof til eftertanke kickstartede den grønne omstilling i Aarhus – Aarhus i et grønnere lys. Den 19. - 21. marts kunne aarhusianerne opleve udendørs aktiviteter og online events, der markerede byens grønne omstilling. Det aarhusianske mega-laboratorium Greenlight omdannede Aarhus til en bæredygtig rollemodel for Danmark og verden. I et gigantisk partnerskab om bæredygtighed deltog alle byens sektorer med at vise deres ”grønne gearskifte” i det aarhusianske mega-laboratorium Greenlight. Nogle af byens tungeste aktører deltog som partnere og støtter af eventen, og missionen var klar: Aarhus skal samles om et fælles mål – at omstille byen til et grønt, bæredygtigt lokalsamfund.

Stifterne bag Greenlight udtalte: ”Greenlight er en unik mulighed for at samle hele byen om at markere sig som bæredygtigt fyrtårn, når vi som by hjælper og inspirerer hinanden til at gøre det grønne valg endnu mere indlysende. Det er vigtigt at understrege, at en COVID-sikker kick off er afgørende og prioriteret for Greenlight, Aarhus Kommune og vores øvrige samarbejdspartnere.”

Greenlight var for alle. Man kunne også blive ”Grøn Omstiller”. Tre dage med et bredt program, der havde fokus på både det inspirerende og det oplysende, som satte spot på bæredygtige handlinger. Greenlight er en tilbagevendende by-event, som aarhusianerne kan se frem til at opleve i årene fremover. Greenlight er et privat initiativ initieret af Foreningen Grønne Dage. Stifterne og initiativtagerne er Tina Thomsen, Jane Clausen og Kristine Overgaard Nielsen, der alle er selvstændige erhvervsdrivende og kommer med solid erfaring fra det private erhvervsliv.

Greenlight har indgået et nært samarbejde med ”Aarhus Omstiller” i Aarhus Kommune. Aarhus Omstiller er et tværgående spor i Aarhus Kommunes klimaplan 2021-2024, som har til formål at skabe rammer og incitament for, at alle kommunens 350.000 borgere, erhvervslivet og kulturlivet bidrager til at nå målet om CO2-neutralitet i 2030.

Greenlight er desuden stærkt funderet i en gruppe af lokale samarbejdspartnere og sponsorer: Aarhus Kommune og Aarhus Omstiller, VIA, CAVI, Erhvervsakademi Aarhus, FO-Aarhus, Aarhus City Forening, Vestergadeforeningen, Bruuns Galleri, Salling, Paustian, Normal, Sydbank, Erhverv Aarhus, Aarhus Vand, Niras, Acter, Aarhus Event, Sager der Samler, Visit Aarhus, ARoS, Aarhus Teater, Fair Festival og gruppen vokser dagligt. Greenlight er sponseret af Aarhus Kommunes Klimafond, Heartland A/S, NRGi Værdipulje, Globe Go Green og Ejendomsselskabet Olav de Linde m.fl.

 

Fra Århus Stiftstidende 12. febr.:

Ifølge Sekretariatet for Klima og Grøn Omstilling har Aarhus Kommune nået 50 pct. af målet om at være et CO2-neutralt bysamfund i 2030. Af de sidste 50 pct. har kommunen kun direkte indflydelse på ca. 10 pct. – resten af udledningen kommer fra borgere og virksomheder, siger Tina Thomsen som det bærende argument for, at det ikke er noget, kommunen kan løfte alene, men at det er nødvendigt at borgere og virksomheder også går med i arbejdet. »Vi skal gøre resten, og det skal vi gøre ved at inspirere og lære af hinanden. Det er bæredygtigheden, der skal binde os sammen,« siger hun. »Nogle virksomheder er meget langt, men for andre er den grønne omstilling en stor mundfuld. Det er derfor, vi laver Greenlight. Det er gratis at være med, men det er en betingelse, at du interesserer dig for bæredygtighed.« De tre dages kickoff kommer bl.a. til at rumme talks, teater og grønne prædikener, og ude i byen vil man opleve, at ting og steder bliver oplyst af grønt lys.

 

22. februar: Bæredygtige produkter

Utroligt spændende oplæg, hvor Simon Elsborg Nygaard fortalte om, hvordan man kan få succes med at appellere til forbrugeren med bæredygtige produkter i forhold til det konventionelle! Desuden besøg af  Charite Nielsen, der fortalte om, hvordan hun fokuserede på bæredygtighed i sin forretning Grapeland, som sælger vin, olie og delikatesser!

Foregik som onlinemøde i Maritzasalen i FO-byen.

 

Greenlight kickstarter bæredygtig inspiration i Aarhus

19. – 21. marts var den grønne omstilling på dagsordenen, da Greenlight samlede Aarhus for at sætte spot på bæredygtighed. Aarhus Kommune bød ind med en række aktiviteter, der skal give aarhusianerne stof til eftertanke. I tre dage fik aarhusianerne mulighed for at blive klogere på hvordan, de kan leve mere klimavenligt. Det private initiativ Greenlight havde sammensat et program, der både var oplysende og tankevækkende. Greenlight handlede om at samle Aarhus' borgere, erhvervsliv, institutioner, kommune og foreninger om den grønne omstilling. Gennem Greenlight skabte muligheder for at udvikle, afprøve og vise løsninger og handlinger i et visionært megaevent, der rørte ved, bevidstgjorde og samlede alle interessenter i byen om bæredygtig, klimavenlig og CO2-neutral praksis i byen og verden. "Størstedelen af den danske befolkning ved godt, at et CO2-neutralt og bæredygtigt samfund er en forudsætning for fortsat velfærd, sundhed og fællesskab i verden. På trods af tilgængelig viden og relevante værktøjer handles der stadig mindre klimavenligt og CO2-neutralt end nødvendigt for at nå vores fælles klimamål", lyder det fra stifterne af Greenlight, Kristine Overgaard Nielsen, Tina Thomsen og Jane Clausen, som fortsætter: "Vi har kombineret vores passion, erfaring, kræfter og hjerteblod i Greenlight, fordi vi mener, det vil gøre en stor forskel for alle i Aarhus, at vi har skabt rammen for at belyse den grønne dagsorden - som er i rivende udvikling - så alle kan blive inspireret til at træffe bæredygtige beslutninger på et oplyst grundlag".

Greenlight så første gang dagens lys i dagene 19. – 21. marts 2021, hvor fokus var en

COVID-sikker afholdelse med særligt fokus på online og udendørsaktiviteter samt

detailhandlen i midtbyen. I dagene var det deltagerne, der skabte indholdet. Man kunne både deltage i Greenlight som aktør (omstiller) og som gæst. Begivenheden bliver årligt tilbagevendende og afholdes hvert år i marts frem til 2030.

 

Aarhus Omstiller

Greenlight har indgået et nært samarbejde med ”Aarhus Omstiller” i Aarhus Kommune. Aarhus Omstiller er et tværgående spor i Aarhus Kommunes klimaplan 2021-2024, som har til formål at skabe rammer og incitament for, at alle kommunens 350.000 borgere, erhvervslivet og kulturlivet bidrager til at nå målet om CO2-neutralitet i 2030. Aarhus Omstiller er repræsenteret på Greenlight med en række forskellige aktiviteter: ”Jeg er rigtig glad for, at Aarhus Omstiller er en del af Greenlight. Vi står overfor at skulle vedtage kommunes Klimaplan for de næste 10 år, og Greenlight er en oplagt mulighed for at gøre hele byen opmærksom på den omstillingsproces, som vi alle bliver en del af. Jeg er sikker på, at det både bliver tre spændende og lærerige dage for alle aarhusianere,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad. Aarhus Omstiller deltager desuden med en række virtuelle indslag, der livestreames. Professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson fortæller om dannelse i forhold til klimaet. Webinaret ”Kultur som driver for den grønne omstilling” sætter fokus på kulturens rolle, ligesom der bliver uddelt en klimastafet til en institution, der arbejder aktivt med klimaet.

 

Informationsmøder

I 2021 havde Greenlight fokus på Aarhus City med – SHOP GRØNT LOKALT – udendørs aktiviteter – online aktiviteter sammen med Aarhus Cityforening samt byens gadeforeninger og Bruuns Galleri, især med fokus på forretninger, caféer, restauranter, barer, kulturliv og oplevelsessteder i Aarhus C. Nutidens forbruger og borger stiller krav om gennemsigtighed og øget bæredygtighed. På infomøderne kunne man blive inspireret, motiveret og klogere.

15/2 kl. 8:30 - 9:45: Hvad er Greenlight? Få hele historien og forstå, hvorfor din forretning skal være med.

22/2 kl. 8:30 - 9:45: Trim din forretning grøn ved at forstå den bevidste forbrugers krav og ønsker.

8/3 kl. 8:30 - 9:45: Fremtidens forbruger - vær rustet når du møder forbrugeren, også i morgen, hvor forbrugeren stiller krav til bæredygtighed.

16/3: Forpræmiere - Pep talk og festlig optakt til Greenlights premiere.

 

20. marts kl. 11-12:00: Fair Festival - Lær, hvordan det at rydde op fører til, at du lettere kan leve mere bæredygtigt v/Mirjam Madsen. Forestil dig dit hjem kun med ting, du enten er glad for, eller som er meningsfulde for dig at have. Du vil altid kunne finde dine ting, og du vil fremadrettet kun købe det, du mangler. Det er slut med at købe ting, du havde glemt, du havde, eller som du bare ikke kan finde. Du vil begynde at forbruge anderledes. Slut med fejlkøb af tøj, mad m.m., fordi du ved, hvad for noget tøj du er glad for at gå i, og hvilke madvarer du får tilberedt. Se for dig, hvad det vil give dig at have overskud til at leve efter dine værdier, det er bæredygtighed på flere plan, både ift. din mentale balance, socialt og ift. miljøet. Jeg underviser dig i metoden til, hvordan du kan komme derhen, så din drøm bliver til virkelighed. Der er arbejdsark du kan skrive på, så du har en konkret målsætning for din oprydning i dit hjem. Det KonMari-metoden, jeg vil undervise dig i. Der vil være inspirerende billeder fra nogle af de mange hjem, jeg har været i, hvor jeg har hjulpet mine kunder til at få orden, finde ro og skabe overblik.Mange af os har lyst til at leve mere bæredygtigt, men det kan virke uoverskuelig at føre det ud i praksis. Jeg giver dig en plan for hvordan, det kan lade sig gøre.

 

20. marts kl. 12:15 -13:00: Fair Festival - De unge viser vejen til fremtiden v/Emilia van Hauen.

Generationerne Y og Z har været bevidste forbrugere fra før de kom i skole og er i dag både trænede forbrugere og kritiske borgere. En indføring i hvem de er, og hvad der driver dem. Familiedemokrati og et opgør med hierarkiet Globale forbrugere og lokale aktivister Kønnet er en begrænsning Autenticitet er deres pejlemærke Digitale

 

20. marts kl. 13:30 -14:30: Fair Festival - Møbeldebat: Hvordan sikrer man en bæredygtig produktion af møbler. Debatdeltagere: Jakob Laursen, udbudskonsulent hos Aarhus Kommune,  Casper Jacobsen, snedker og indehaver af Woodstyle, John Kristian Sørensen, Market manager Ikea, moderator Steffen Max Høgh, CSR direktør HolmrisB8. Hvordan sikrer man en bæredygtig produktion af møbler? Der bliver kasseret 10 millioner tons møbler i Europa hvert år, kun 10 % bliver genbrugt. Skal vi I højere grad tænke reuse/upcycling ind, når der skal produceres nye møbler.

 

20. marts kl. 14:45 -15:45: Fair Festival - Debat: Fremtidens Fødevarer. Debatdeltagere: Monica Sørensen fra Den Grønne Studenterbevægelse professionsbachelor i fødevare og ledelse, Nina Bauer, Madhistoriker, informationsspecialist og foredragsholder Toke Fonsbøl, CEO LikeMeat Nordic. Plantefars er et af de nye produkter, der er dukket op i supermarkedernes kølediske, men hvad kommer vi ellers til at spise i fremtiden, skal der dyrkes nye afgrøder, eller skal dem vi dyrker bruges på nye måder, og kan protein fra insekter blive en del af vores kost.

 

20. marts kl 16-17.30: Fairfestival: FN’s 17 verdensmål i et Dansk perspektiv v/Steen Hildebrandt som del af Fair Festival. Steen er professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet. Forfatter til adskillige bøger, som omhandler bæredygtighed. FN’s 17 verdensmål, har til formål at skabe en mere bæredygtig udvikling. Frem til 2030 skal målene blandt andet afskaffe sult og fattigdom, fremme sundhed og trivsel, opnå ligestilling mellem kønnene, understøtte økonomisk vækst og fremme bæredygtighed. Hvordan bruger vi verdensmålene, og er målet for 2030 realistisk?

 

21. marts kl. 11-11:30: Fair Festival - Bæredygtighed og verdensmålene er fremtidens nye disruption! V/Theresa Blegvad, CEO, Danmark for Målene. Danmark for Målene er en national og landsdækkende kampagne omkring verdensmålene og den grønne og bæredygtige dagsorden, som vi startede med i 2017. Vores mål og vision er at skabe en bæredygtig bevægelse. Vi oplyser omkring Danmark for Målene på værdiskabende og inspirerende måde, så vi sammen kan være med til at gøre en positiv forskel i verden. Kloden har behov for en kraftig transformation for at være i balance på alle bundlinjerne og mellem mennesker og naturen. Verdensmålene er skabt, som vores fælles mål til at skabe forandring og handling i en mere bære- og levedygtig verden. Ambitionerne er store, men kræver partnerskaber og fælles ambitioner. Hvorfor er denne agenda og mission vigtigt? Hvordan kommer vi i mål med disse ambitioner sammen? Hvad kan du, din organisation og dit samfund gøre konkret?

 

21. marts kl. 12-13:15: Fair Festival - Hvad kan forbrugerne gøre for at stille krav til brands?

Anne Katrine Blirup fra Sustaina Wear, talte om hvordan leverandørkæden i tekstilbranchen ser ud, og hvad man som forbruger kan gøre for at stille krav til brands og finde rundt i junglen af hangtags, der hænger på tøjet.

 

21. marts kl. 13:00 -13:45: Fair Festival - Hvorfor vil en fodboldklub være bæredygtig? V/Anne Jensen, Chef for branding og bæredygtighed AGF og Steen Stavnsbo, Konservativ byrådskandidat. AGF er den første klub i Danmark, der har ansat en bæredygtighedschef, og det er i det hele taget relativt nyt at tale miljø og klima i sportsbranchen. Hvilket jo kan synes mærkeligt, når man tænker på, hvor mange mennesker, miljøerne omkring fodbold og fodboldklubber er med til at påvirke. Anne Jensen kommer fra festivalbranchen, hvor man har været i gang længe, og hun synes det er rigtig interessant at være med til at drive en bevægelse i en branche, hvor man ikke har været i gang længe. AGF har netop udgivet den første Ansvarsrapport. Den indeholder nogle af de ting, klubben har ændret i løbet af det første år med en ny bæredygtig vision:

- Spillertrøje af genanvendte materialer

- 100 % grøn strøm

- Affaldssortering på stadion i 5 fraktioner

- Kan man som kommune stille krav til sportsklubber og kulturinstitutioner om bæredygtighed?

 

21. marts kl. 14-15.00: Fairfestival: Daniel Rye: Mens vi venter. ‘Mens vi venter’ er fortællingen om Mr. Mkundiza og hans familie. De bor i landsbyen Kakoma, Malawi. Malawi er hårdt ramt af klimaforandringerne, hvilket gør det svært for familien at dyrke den jord de skal leve af. De venter. Venter på at det ustadige vejr, måske, på et tidspunkt bliver for stor en trussel. Sker det, så må Mr. Mkundiza pakke sin familie sammen, opgive drømmene for sine børns fremtid, og flygte med kurs mod uvisheden. Men mens familien venter på det, der måske kommer til at ske, så lever de det bedste liv de kan. Som familie, og som mennesker. Med kærlighed og drømme. ‘Mens vi venter’ er et forsøg på at give statistikkerne et ansigt.At møde de mennesker der står først for når krisen rammer, men som tilpasser sig så godt de kan, så længe det er muligt.

 

21. marts kl. 15:30 -16:30: Fair Festival - Fashiondebat. Debatdeltagere: Marie Busck, CSR og bæredygtighedschef ved Dansk mode og Tekstil, Nikolaj Hust, Co-owner Claire Group m.fl. Hvad skal der til før sustainable fashion, bliver den vej alle brands går, og hvornår er produktion af tøj egentligt bæredygtigt? Hvad skal man som forbruger kigge efter, hvis man ønsker at købe bæredygtigt tøj.