Nicolai – 5. årgang, nr. 4, november 1997 side 4
”Interview med Thorkild Simonsen”
”Leder” hos både AOF og FOF
Min første praktiske erfaring med folkeoplysning i Århus var, da jeg som inspektør på Brobjergskolen havde tradition for at være en slags leder for både AOF og FOF. De havde begge to aftenskolehold på skolen, og hvis jeg f.eks. så, at der sad to sproghold med for få deltagere i hvert sit lokale, gik jeg ind og foreslog dem at slå sig sammen, så der var nok til at sætte et hold i gang.
På et tidspunkt syntes jeg, at jeg fungerede så meget som leder også for FOF, at jeg tog med til deres kongres. De undrede sig noget over, hvad sådan en socialdemokrat lavede der, men ellers tog de det meget pænt.
Sammen med Inger Lillelund og Ebba Strange lavede jeg også selv foredragsrækker i gymnastiksalen.
Redaktør for Rubjerg Aftenskole-avis
Men min erfaring med aftenskole går helt tilbage til ungdomsårene i Rubjerg, hvor lærer Chresten Krogh arrangerede foredrags- og filmaftener, også såkaldte Danmarksaftener, der var en lille demonstration mod besættelsesmagten. Vi var 7-8 unge, som blev inspireret til at starte Aftenskole-avisen, som jeg var redaktør af. Der havde vi artikler om samfundsforhold – ofte på kant med censuren. Vi lavede selv det hele og gik rundt og solgte avisen for 25 øre.
Martin A. Hansen og folkedans
Jeg har været på højskole i Haslev, og medens jeg læste til lærer på Ribe Seminarium 1948-53 var jeg redaktør af elevbladet Riberret. Vi arrangerede oplysningsaftener på seminariet med bl.a. Martin A. Hansen – i samarbejde med Ribe Kunst- og litteraturforening – og folkedans for at knytte forbindelse til egnens unge.
Rådmand og borgmester
I 1970 blev jeg lidt uventet rådmand for Fritids- og Kulturforvaltningen, som på det tidspunkt kun havde i alt 1½ medarbejder. I løbet af et år byggede jeg afdelingen op. Det var en periode med 17 timers arbejde i døgnet med at opbygge og styre området. Byrådet besluttede, at Fritids- og Kulturforvaltningen – og ikke inspektørerne – bestemte over skolerne efter kl. 16. Det var mine tidligere kolleger ikke glade for. I 1982 blev jeg valgt til borgmester og Thorkild Ibsen blev rådmand, som prioriterede den alternative og folkelige kultur højt.
Et nyt skud på folkeoplysningens stamme
Daghøjskolerne er kommet til, medens jeg har været borgmester. Dem er der ikke noget i vejen med, men 15 i Århus er for mange. På den anden side har det selvgroende vist sig at være mest bæredygtig.
Folkeoplysningens vigtige rolle
Folkeoplysning kendetegner Danmark – det skal vi holde fast i, men den har brug for at synliggøre sig, f.eks. med samarbede omkring holdsammenlægninger, som jeg selv var blandet ilnd i som inspektør på Brobjerg. Det er i øvrigt ikke tilfældigt, at jeg nævnte sproghold som eksempel, for mange har kun lært sprog takket være folkeoplysningen.
De seneste års udvikling med projekter sammen med kommunen er fint – inspiration fra græsrødderne er vigtigt.
I sidste nr. af NICOLAI spurgte jeg (Torben Dreier, red.) byrådsmedlem Louise Gade: Hvis byrådet har 2kr. til deling mellem folkeoplysningen og idrætten, hvem tror du så får mest? Hun svarede: Det bliver nok idrætten! Hvad tror du?
De 2kr. skal ikke fordeles med mest til idrætten. Der skal ikke pumpes penge i eliteidrætten, de får rigeligt for tips-lotto midlerne.
Synes du, der er nogen fy-fag?
Nej, ingen fy-fag. Folkeoplysning skal ikke kun være foredrag og skolefag, den skal være bredere. Man skal tilpasse sig tiden – som vi gjorde med Martin A. Hansen og folkedans i sin tid på Ribe Seminarium.