Større ambitioner for fritidslivet – vi tager selv ansvar
Folkeoplysningen kan give mange aarhusianere en aktiv og meningsfuld fritid
Notat udarbejdet af FO-Aarhus
Aarhus Kommunes sports- og fritidspolitik er rettesnor for og ramme om rigtigt mange af de aktiviteter, der hver dag udfolder sig i sports- og fritidslivet i Aarhus. FO-Aarhus har en målsætning om at bidrage til disse aktiviteter, og vi vil meget gerne være langt mere ambitiøse, når det gælder folkeoplysningens rolle og deltagelse i fritidslivet i Aarhus. Vi vil desuden selv tage ansvar for at leve op til vores store ambitioner, hvilket vi gerne vil måles på.
I FO-Aarhus ser vi folkeoplysningen som en meget væsentlig spiller på den bane, der hedder fritid. FO-Aarhus mener, at folkeoplysningen har et stort og uforløst potentiale med hensyn til dette og vil i dette notat fokusere på folkeoplysningens rolle i fritidslivet. Vi vil give eksempler på, hvordan folkeoplysningen kan være med til at give mange aarhusianere en aktiv og meningsfuld fritid, og vi vil endvidere give en bedømmelse af vores egen indsats på dette område. Dette gør vi ud fra en liste, vi lavede i starten af 2013. Listen indeholder opgaver, som vi gerne ville præge fritidspolitikken i Aarhus med.
For nylig udgav FO-Aarhus rapporten ”At sætte spor i samfundet - inspiration til fornyelse af folkeoplysningen”. I rapporten er der adskillige eksempler på, hvorledes folkeoplysningen spiller en vigtig og væsentlig rolle i fritidspolitikken. Ja, det er jo i høj grad her, folkeoplysningen hører hjemme, selvom dette stort set ikke kan aflæses i Aarhus Kommunes sports- og fritidspolitik.
Aftenskolerne skal ikke bare være sig selv og agere i en afgrænset verden. Nej, de skal tage medansvar og være med til at løfte opgaver, som har med borgerinddragelse at gøre. Dette kræver udvikling, både pædagogisk og indholdsmæssigt. Udgangspunktet for denne udvikling må være de opgaver, som det omgivende samfund har brug for at få løftet.
Mangfoldigt, bredt favnende og sprudlende
Aarhus Kommunes nuværende fritidspolitik trådte i kraft 1. januar 2013 og skulle løbe frem til og med 2016, men den er blevet forlænget med et år, således at den gælder til udgangen af 2017.
Politikken er bygget op om seks overordnede mål. Det første hedder: ”Udvikling af foreningsliv, frivillighed og folkeoplysning”. Dette omfatter 10 konkrete initiativer, hvori folkeoplysningen skal spille en vigtig rolle. (Kilde: Implementering af sports- og fritidspolitikken 2013-2017. Status august 2015.)
Indholdet i de 10 initiativer handler en hel del om sport og bevægelse, hvilket i sig selv er glimrende. Men fritidspolitikken kan sagtens have et meget bredere sigte. Flere eksempler på dette er som tidligere nævnt beskrevet i FO-Aarhus' rapport om inspiration og fornyelse af folkeoplysningen. Mange af rapportens eksempler fortæller om samarbejde i netværk, med grupper og personer som er nye i denne sammenhæng, og med dette åbner der sig ofte anderledes og uopdagede muligheder for aktiviteter. Dermed kan folkeoplysningen, og samtidig fritidspolitikken, komme til at omfatte grupper og mennesker, som man normalt har svært ved at nå.
Sport- og fritidspolitikkens fem øvrige overordnede mål udmøntes i en lang række initiativer, der ligeledes er spækket med sport: Fitness, breddeidræt, motion for unge, gå-hold, seniorer i forenings-idrætten, fitness-parker, opsætning af udendørs bordtennisborde, sportshaller, fodboldbaner, børn i bevægelse, kvindesvømning, unge fodboldspillere, udvikling af sportstalenter, eliteidræt, talentcentre i de største sportsgrene, talentarbejde i mindre sportsgrene, sportscollege, træning af yngre idrætsudøvere, store sportsevents, ungdomshold indenfor håndbold, badminton og basketball, landsholds fodbold på stadion, motion og breddeidræt.
Alt dette er virkelig glimrende, og mange af initiativerne på sportsområdet er ganske givet nogle, der har stor betydning indenfor den del af fritidslivet, der kan betegnes som sport og idræt. Der bliver virkelig sat noget i gang, som kan mærkes og som har effekt. Ingen tvivl om det. Men hvis detaljeringsgraden og det konkrete indhold i de opstillede mål og initiativer var lige så stor indenfor den øvrige del af fritidslivet, som den er, når det gælder sport, så ville sports- og fritidspolitikken se helt anderledes ud med et langt mere mangfoldigt, bredt favnende og sprudlende indhold. I FO-Aarhus påtager vi os, at leve op til en sådan større detaljeringsgrad mht. folkeoplysningen i fritidspolitikken. Derfor sendte vi listen i 2013, og dens indhold vil vi gerne måles på.
Fritidsliv med oplevelser, eftertanke og handling
I FO-Aarhus rapporten ”At sætte spor i samfundet - inspiration til fornyelse af folkeoplysningen” gives en lang række eksempler på hvordan folkeoplysningen træder i karakter og giver nyt liv og et frisk pust til fritidslivet i Aarhus. Eksemplerne viser, hvordan netop folkeoplysningen formår at engagere til aktivt medborgerskab som en del af fritidslivet. Og dette engagement har ofte den effekt, at det breder sig som ringe i vandet og dermed inddrager flere aarhusianere i et aktivt og meningsfyldt fritidsliv.
Et af eksemplerne i FO-Aarhus rapporten er samarbejdet med Århus Stiftstidende om debatarrangementer i Stiften Loungen. Her knokler frivillige aarhusianere i deres fritid for at sætte vigtige emner, som de har på hjerte, til offentlig debat. Det er folk, som brænder for at få diskuteret et emne, hvilket de håber kan føre til udvikling, aktivitet eller andet. I salen sidder nysgerrige, diskussionslystne og videbegærlige aarhusianere, som bruger deres fritid på at deltage i debatten af hjertens lyst.
I rapporten fortælles også, at FO-Aarhus har indgået et partnerskab med Kultur- og Borgerservice, Aarhus Kommune, for at gøre folkeoplysningen til et væsentligt element i begivenhederne, når Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad i 2017. FO-Aarhus bidrager med en halv million kr. fra debatpuljen i et samlet budget på to millioner kr. Formålet med at bringe folkeoplysningen ind som en væsentlig medspiller og faktor i kulturhovedstadens mange arrangementer og begivenheder er at gøre væsentlige emner til samtalestof. Bæredygtighed er nævnt som et oplagt emne, og der er flere andre gode muligheder, der kan bidrage til et indholdsrigt fritidsliv med både oplevelser, eftertanke og eventuel efterfølgende aktiv handling.
Meningsfuld og vedkommende fritidsaktivitet
FO-Aarhus mener, at folkeoplysningen er fuldstændig afgørende for, at vi i Danmark har et stærkt civilsamfund og foreningsliv med en demokratisk og vågen befolkning. Det handler om at gøre alle borgere i stand til at agere i både samtid og fremtid. FO-Aarhus rapporten giver flere eksempler på, hvordan dette kan kobles med et aktivt og berigende fritidsliv.
I maj 2006 samlede FO-Aarhus 15.000 mennesker på Bispetorv i Aarhus til en hyldest af tolerance og respekt. Det kan man læse om i FO-Aarhus rapporten. Baggrunden var den store ballade og krise efter Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og desuden flere episoder med højreekstremistisk vold i Aarhus. En lang række kendte sangere, musikere og forfattere var på scenen og arrangementet gav stor genlyd og masser af presseomtale. FO-Aarhus var ansvarlig arrangør og knyttede begivenheden sammen med en række andre respekt-arrangementer.
15.000 mennesker brugte på denne måde en eftermiddag af deres fritid til at stå sammen om at udtrykke deres holdning til et brand-aktuelt emne, der berører alle i samfundet, nemlig tolerance og respekt og vigtigheden af dialog. Når den slags lykkes, er der virkelig tale om, at indsatsen fra folkeoplysningen har stor gennemslagskraft med aktivt at engagere folk i meningsfuld og vedkommende fritidsaktivitet. For ganske mange af deltagerne blev oplevelserne formentlig udkrystalliseret i andre sammenhænge, lang tid efter at scenen og pladsen var tom, den eftermiddag på Bispetorv.
Kunsten blev sat til debat helt ude i strandkanten, da FO-Aarhus i 2013 og i 2015 deltog i Sculpture by the Sea i Aarhus. Det var med debatskabende foredrag om en række af kunstværkerne samt møde med nogle af kunstnerne. Og det foregik helt ude på stranden, hvor kunstværkerne var opstillet. Med debat om kunsten i vandkanten blev deltagerne aktiveret på en helt anden måde end ved et traditionelt møde på en stolerække i en sal. Der blev hermed budt på aktivt fritidsliv for en hel del mennesker, hvor oplevelser af kunst og natur gik hånd i hånd, tilføjet ny viden og indsigt i nogle kunstneres arbejde. Dette kan man også læse om i FO-Aarhus rapporten.
Hjælp til integration og fremadstormende ildsjæle
Vores holdning og erfaring i FO-Aarhus er, at folkeoplysningen kan være med til at facilitere rum og samvær med mennesker og være en stærk partner i forhold til integration, svage sociale grupper mv. samt at hjælpe og understøtte de ildsjæle, som ikke har nogen organiseret eller etableret forening at gå hen til. Det giver FO-Aarhus rapporten også flere eksempler på.
Et samarbejde mellem FO-Aarhus og AarhuSomali, om en møderække i foråret 2015, satte for alvor skub i udviklingen af aktivt medborgerskab for somaliere i Aarhus. AarhuSomali er en paraplyorganisation for en række somaliske foreninger. Ved hvert af de fem møder brugte 12-15 aarhusianere med somalisk baggrund nogle timer af deres fritid på at diskutere vigtige emner som aktivt medborgerskab, muligheder for at få indflydelse, generations-problemer, fordomme og diskrimination, inspiration fra USA og synliggørelse. I møderne deltog desuden højtstående embedsmænd fra Aarhus Kommune. Efter møderækken var konklusionen fra aarhusianerne med somalisk baggrund helt klar: Vi skal selv forme historien, hvilket man kan læse om i FO-Aarhus rapporten.
Med baggrund i møderækken inviterede Aarhus' stadsdirektør AarhuSomali til round table diskussioner, der er mundet ud i fire projekter, som Aarhus Kommune og AarhuSomali udfører i samarbejde. Det er projekter om beskæftigelse, iværksætteri, bedre image og kultur.
Morten Albæk, der har været i Danske Bank og desuden været kommunikations-direktør i Vestas, var for nogle år siden en af de fremadstormende ildsjæle, der manglede et sted at gå hen med sine sprudlende ideer. Han fandt frem til FO-Aarhus, hvor han fandt en organisation, der ville støtte ham med netværk, erfaring og midler. Det blev til tre debat-arrangementer rundt om i Aarhus, hvor Morten Albæk satte fokus på ”Generation fucked Up”, hvilket gav genlyd i Københavner-pressen og førte til udgivelse af en debatbog, der bruges i undervisningen i gymnasiet.
Morten Albæk fik af FO-Aarhus støtte og sparring til i sin fritid at sætte et vigtigt emne på dagsordenen, et emne som en del aarhusianere brugte deres fritid på at høre om og debattere, og som altså siden førte til presseomtale, bogudgivelse og gymnasie-undervisning. Dette fortæller Morten Albæk om i FO-Aarhus rapporten.
Efterspørger meningsfulde fritidsaktiviteter
Fritiden skal ikke kun gå ud på at dyrke det fysiske, altså sport og idræt. Dette er glimrende og rigtigt mange nyder godt af det og glædes ved det. Men der skal også være noget til hovedet, og det er her folkeoplysningen så stærkt kommer ind i billedet. Her arbejder vi i høj grad ud fra Grundtvigs ideer og tanker, som stadig er et væsentligt udgangspunkt for folkeoplysningen. Grundtvig havde øje for det jordiske menneskelivs mangfoldighed og brugte begrebet ”det hele menneske”. Hans ideer er videreført i ”de syv kompetencer”, der tilsammen kaldes livskompetencer, som FO-Aarhus har stort fokus på i sit arbejde.
De syv personlige kompetencer er: At kunne vælge og at handle. At kende historien. At kunne kommunikere. Det kreative element. Kroppen og bevægelsen. Økologisk bevidsthed. Faglig kompetence og teknologisk bevidsthed.
FO-Aarhus vil gerne flytte opfattelsen af, hvad folkeoplysningen kan, og dette gælder i høj grad, når det drejer sig om et aktivt og meningsfuldt indhold i aarhusianernes fritid. Med de mange eksempler, beskrevet i vores rapport, har vi vist, hvad fritiden kan bruges til, og vi mener, at det moderne samfund i stigende grad efterspørger den slags meningsfulde fritidsaktiviteter med indhold af stor kvalitet, og ikke mindst indhold der kan sætte sig spor i samfundet. Vi er parate, og vi er også parate til at udvikle fritidspolitikken endnu mere i nye, mangfoldige og spændende retninger.
Lever op til vores store ambitioner
FO-Aarhus opstillede i starten 2013 en liste med opgaver, som vi gerne ville præge fritidspolitikken i Aarhus med. Listen så således ud:
- Konkrete modeller for aktivt medborgerskab på lokalt plan
- Planlægning – og måske (sam)produktion – af nye fysiske faciliteter
- Partnerskaber på de frivilliges præmisser og med frivillig/folkeoplysende selvforståelse
- Målrettet indsats for at minimere den sociale skævhed i det frivillige arbejde
- Talentudvikling inden for demokrati, frivillig organisering, aktivt medborgerskab mv.
- Kulturhovedstad 2017 som demokratisk fyrtårn
- Internationale / globale emner
- Nordiske emner
- Klima / miljødebatten
- EU-debatten
- Sammenhængskraften / historisk begivenhed
Læs hele FO-Aarhus' liste med idéer og opgaver her.
Når vi i FO-Aarhus er meget ambitiøse mht. indholdet i fritidspolitikken og folkeoplysningens bidrag til dette, er det ganske rimeligt, at vi også bliver bedømt på, hvordan vi fører vores ambitioner ud i livet. Når vi nu gør op, hvordan det er gået, så har vi faktisk løst opgaven på langt de fleste punkter på listen, på mange af områderne endda med adskillige aktiviteter, hvilket let kan konstateres ved at kigge på FO-Aarhus' hjemmeside og i vores talrige publikationer. Dette viser, at folkeoplysningen har et stort potentiale for at spille en vigtig og væsentlig rolle i fritidspolitikken. Vi skal simpelthen have visionerne beskrevet og så komme i gang med at føre dem ud i livet. Det er bare om at komme i gang.
Torben Dreier, Skoleleder FO-Aarhus
3. maj 2016
Link til rapporten: ”At sætte spor i samfundet - inspiration til fornyelse af folkeoplysningen”:
http://www.fo-aarhus.dk/media/63536/2016-at-saette-spor-i-samfundet-reduceret.pdf
Link til høringssvar til byrådsbehandling af Sports- og Fritidspolitik i Aarhus 2013-2016, nr. 7 fra FO-Aarhus:
http://www.aarhus.dk/~/media/eDoc/C/1/2/C125711F0048D96EC1257B08002B5A66attach7.pdf