Nicolai – 6. årgang, nr. 3, oktober 1998 side 2
”Så er vi igen i søgelyset…”
Af skoleleder Torben Dreier.
Denne gang er det faldet nogen for brystet, at man kan gå på kursus i bl.a. drømmetydning og endda få tilskud til det efter folkeoplysningsloven. ”Vi må se på indholdet…” ”Der skal da være en grænse…” siges der fra forskelligt politisk hold. ”Nu må vi have en undersøgelse af området og have en revision af loven”.
Peddigrørssyndromet
Jamen, vi siger velkommen til både undersøgelse og revision. En undersøgelse af hele folkeoplysningens virkefelt, som respekterer folkeoplysningens formål, som defineret i lovens §1: ”den frie folkeoplysende virksomhed” kan bestemt hjælpe med at nedbryde mange barriere og kan måske endegyldigt fortrænge det sejlivede ”peddigrørssyndrom”, som særligt hænger fast ved begreber aftenskole. Men hvad er så ”den frie folkeoplysende virksomhed”? Ja, inden for vores område har ingen sagt det mere klart end Grundtvig: ”den værgeløse samtale mellem ”ligeværdige”. I moderne sprogbrug ville vi sige ”åben og fordomsfri dialog”. Det er selve fundamentet for folkeoplysningen, samtalen, dialogen som ramme og instrument til personlig udvikling – den lige vej til større personlig kompetence, bedre livskvalitet og motivation til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
Personlig udvikling
Og her er nok det, kritikerne har fået galt i halsen. Folkeoplysningen er åben dialog, som består af lige dele faglig undervisning, social indlevelse og ansvar og personlig udvikling. Drømmetydning er et fag. Ja. Men et fag, der af den enkelte deltager bliver brugt forskelligt, og næsten helt sikkert til mere end blot ”drømmetydningslære”. Af nogle sikkert til personlig afklaring i forhold til evt. (efter)uddannelse, af andre måske til at udvide en social horisont, og af atter andre måske til at øge den personlige sikkerhed og selvbevidsthed. Det er disse fundamentale elementer i folkeoplysningen, vi meget gerne ser bragt frem i lyset af kritikerne også.
Studiemetoder
Folkeoplysningens formål er ikke kun faglig indlæring, men i lige så høj grad også at styrke deltagernes personlige og sociale kompetencer. Dette aspekt ser vi gerne en bred undersøgelse af, gerne med inddragelse af alle de uddannelser, der har brugt folkeoplysningen som inspiration i deres studieplaner. Der findes vel næppe den uddannelse i dag, som ikke har projektarbejde som en del af studieforløbet. Dette er en direkte kopi af folkeoplysningens fundamentale idé om samtalen/samarbejdet som den udviklende ramme om en resultatorienteret proces. På denne måde kan man sige, at vi er ved at blive kvalt i vores egen succes. For folkeoplysningens idéer er efterhånden så indgroede i hele vores uddannelsessystem, at vi finder os selv som konkurrenter til uddannelsesinstitutioner med langt større offentlige tilskud, end vi får, f.eks. handelsskolerne, VUC og Åbent Universitet.
Den sociale dimension
En undersøgelse, der kan dokumentere, hvilken effekt folkeoplysningen har haft på hele uddannelsesmiljøet i Danmark skal bestemt være velkommen. Måske kunne den bane vejen for, at det vi ser som den største udfordring i fremtiden finder vej ind i loven, nemlig den sociale dimension i folkeoplysningen. Her ser vi nemlig vores største fremtidige forpligtelse: at finde veje til at imødegå faren for social isolation for dem, der aldrig nåede at komme ordentligt med på informationssamfundets lyntog, dem, der trues af et liv uden adæqvat uddannelse. Denne vigtige dimension i folkeoplysningen ser vi meget gerne lovbefalet. Så vi hilser både undersøgelser og lovrevision velkommen.