Af John Lauritzen
Baggrund for forsøgsprojektet
"En hel dag - En hel verden" - et pilotprojekt oprettet i
samarbejde mellem Århus Kommunes Flygtninge-Indvandrergruppen,
Dansk Flygtningehjælps Sprog-skole i Viby og FO-Aarhus
Baggrund for forsøgsprojektet En hel dag - En hel
verden
"En hel dag - en hel verden" er et pilotprojekt oprettet i
samarbejde mellem Århus Kommunes Flygtninge-Indvandrergruppen,
Dansk Flygtningehjælps Sprog-skole i Viby og FO-Aarhus. Forsøget
gøres i erkendelse af, at en del af Sprogskolens målgruppe har brug
for et mere omfattende tilbud end den halvdagsundervisning i dansk
og eventuelt matematik, der normalt tilbydes.
En hel dag - en hel verden kan supplere denne undervisning1 med
indhold, arbejdsmetoder og økonomi2 fra folkeoplysningen, så
deltagerne får heltidsundervisning (30 timer ugentligt). Desuden er
målet, at hver deltager afklarer sine fremtidsplaner i løbet af
kurset, og Sprogskolens vejleder er koblet på projektet med en del
timer.
Flygtninge-Indvandrergruppen er en del af Århus kommunes social-
og sundhedsforvaltning, der som navnet siger er specialiseret i
målgruppen af flygtninge og indvandrere.
Dansk Flygtningehjælps Sprogskole er en af 3 skoler for den
lovpligtige indvandrerundervisning i Århus Amt. Skolen beskæftiger
særligt uddannede lærere og leverer undervisning i dansk, matematik
og dansk kultur og samfundsforhold. I dette projekt står
Sprogskolens lærer Dorte Bech Nielsen for denne opgave bort-set fra
matematik.
Frit Oplysningsforbund (nu skiftet navn på landsplan til
Netop) er et af de danske politiske oplysningsforbund og
udspringer af partiet Det Radikale Venstre. FO-Aarhus hylder nogle
af de samme værdier, som ligger i folkeoplysningens idéer og
historie, i den senere tid konkret udmøntet i et arbejde med "De
syv kompetencer", som bliver nærmere omtalt senere i opgaven.
Desuden har FO-Aarhus til formål at arbejde for de værdier, der
repræsenteres i Forenede Nationers arbejde. NETOP har ved siden af
den "almindelige" aftenskolevirksomhed (i hvert fald her i Århus)
specialiseret sig i projekter med forskellige grupper af
bistandsmodtagere.
Beskrivelse af den aktuelle situation
Beskrivelse af klassen
Rekruttering
Det varede en måned, før deltagerne var etableret som klasse. Skønt
der på papiret var indkaldt 17 til en klasse, der skulle rumme 12,
lå fremmødet den første uge mellem 9 og 11. Og de som kom, var for
de flestes vedkommende ikke sikre på, at de hørte til på holdet.
Rekrutteringsplanen var nemlig ikke lykkedes. Potentielle deltagere
skulle informeres med en brochure og mundtlig information,
hvorefter de interesserede skulle tilmelde sig en
visitationssamtale, og på baggrund af disse samtaler skulle op til
4 hold fordelt på to spor sættes. Denne plan holdt ikke, og i
stedet blev der sidst i juni sendt indkaldelsesbreve til de nævnte
17, som i brevet fik projektet beskrevet med ganske få ord. Til
gengæld nævnte brevet, at et af målene var, at deltagerne skulle gå
op til en Midtvejstest3 som en del af forløbet, hvilket ikke er
rigtigt. Det siger sig selv, at en sådan start ikke gav den største
motivation hos deltagerne og ikke gjorde processen med at "ryste
holdet sammen" let for lærerne. Måske lagdes også her grunden til
den modvilje, som viste sig under det første emnearbejde
Deltagere
Klassen landede på 14 deltagere, som kommer fra Somalia (6),
Tyrkiet (2), Iran, Afghanistan, Vietnam (2), Sri Lanka og Polen.
Der er 4 kvinder og 10 mænd, 1 katolik, 1 hindu, 2 buddhister og
resten muslimer, og aldersmæssigt fordeler klassen sig i
intervallet 27-49 år. De fleste deltagere er flygtninge, og et par
stykker er familiesammenførte fra sikre lande. Den faglige baggrund
spænder fra bonde, fisker til håndværker, lærer og bogholder,
ligesom der er deltagere med både landsby- og storbybaggrund.
Sprogligt hører deltagerne til i den gruppe som med Århus Amts
terminologi hedder Spor 2, B2 eller B3. Gruppen karakteriseres
ved:
- relativ kort skolegang og/eller en skolebaggrund, hvis
umiddelbare anvendelighed i Danmark er begrænset.
- en kulturel bagage, der adskiller sig væsentligt fra den
danske, hvorfor der kan være problemer med at orientere sig i den
danske kultur.
- arbejds/erhvervserfaringer og -kvalifikationer, der ikke er
direkte anvendelige i Danmark, og som de som oftest ikke får
muligheder for at videreudvikle/tilpasse danske forhold i
integrationsperioden.
Første emnearbejde afsluttet
En vigtig del af indholdet i projektet En hel dag - En hel
verden skulle være emne- eller temaarbejde, og det var tanken, at
der dels via dette arbejde skulle trænes "vestlige" arbejdsmetoder
(samarbejde, gruppearbejde, selvstændigt arbejde, et synsfelt som
flyttes væk fra bogen som sandhed og væk fra forestillingen om
læreren, som besidder af løsningen og et hav af information) og
dels, at deltagerne skulle fremstille konkrete "produkter".
I slutningen af forløbet (november - december 1997) skal deltagerne
bruge de ny tilegnede færdigheder i arbejdet med en "individuel
hovedopgave", som danner grundlag for en evaluering af hver enkelt
deltager. Sprogskolens lærer, Dorte B. Nielsen, og jeg besluttede
at arbejde tæt sammen om denne del af projektet.
Vi får løn for, ud over den normale forberedelse der ligger
henholdsvis i indvandrerundervisningen og i folkeoplysningen, at
lave fælles planlægning i 2 timer om ugen og at overlappe
(dobbeltlærer) i timerne én time hver pr. uge. En stor del af disse
ressourcer bruger vi på emnearbejdet.
Først lavede vi en overordnet planlægning af indholdet med
klassen. Vi havde selv forberedt nogle emner i reserve til den
indledende brainstorm, hvis det skulle knibe med forslag fra
deltagerne. Den reserve blev der ikke brug for. Der kom en masse
gode idéer fra deltagerne og også den efterfølgende indkredsning af
emner, som mange var interesserede i, gik over al forventning. Helt
smertefrit fik klassen en overordnet plan stillet op:
Arbejde
Sammenligning mellem hjemlandet og Danmark
Hvorfor er det så svært for udlændinge at blive ansat i Danmark?
Bilværksted
En lille butik og bistandshjælp
At arbejde på et plejehjem
Undervisning og skole
Familien
Plejehjem (hvordan behandler vi de gamle i Danmark?)
Opdragelse af børn
Skilsmisse
Familie
Starten på arbejdet med "Arbejde" gik også godt i store træk.
Dog udviklede interesserne sig så forskelligt, at det blev til
individuelle opgaver, hvor lærernes oprindelige tanke var, at det
første emnearbejde skulle foregå i små grupper.
Endvidere havde enkelte modstand mod den selvstændige
arbejdsform, som de ikke opfattede som rigtig undervisning.
Materialeindsamlingen skulle støttes ved et fælles besøg på
biblioteket. Desværre kunne vi ikke få "biblioteksorientering", en
grundlæggende indføring i biblioteksbrug, som biblioteket normalt
tilbyder skoleklasser. Det vil sige, at der stort set kun var en
bibliotekar til rådighed for alle os 14 i 1 1/2 time. Resultatet
var meget blandet. Nogle fik godt materiale i form af bøger, blade
eller videofilm (dvs. med det rigtige indhold og en nogenlunde
passende sværhedsgrad), andre fik ingenting, og nogle fik
materiale, som var alt for svært.
Efter nogle dages arbejde med stoffet bredte utilfredsheden sig
i klassen, hvilket sandsynligvis hang sammen med en usikkerhed
overfor arbejdsformen. Emnearbejde blev kritiseret kraftigt, og en
dag var der nærmest mytteristemning. Dorte fik stemningen vendt, da
hun offentliggjorde rækkefølge og klokkeslet for fremlæggelsen ugen
efter. Det synliggjorde pludselig, hvad der måske var det egentlige
problem:
en del af klassen var meget usikre på, enten hvori fremlæggelsen
bestod, eller hvordan de personligt ville klare den. Nogle havde
faktisk aldrig stået foran klassen for at sige noget. Det dæmpede
utilfredsheden meget og satte gang i arbejdet igen.
Fremlæggelsen gik godt, og evalueringen (mundtlig, skriftlig og
ved individuelle samtaler) viste, at alle bortset fra én nu var
positive overfor arbejdsformen og mente, de havde lært meget. Dette
første emnearbejde var derfor vellykket, idet vores mål som lærere
havde været, at klassen gennemførte et emnearbejde med
emneafgrænsning, planlægning, materialeindsamling, fremstilling af
produkt og fremlæggelse. Vi havde altså ikke haft krav om omfang
eller kvalitet.
Udviklingsmål
Som led i denne opgave opstiller jeg udviklingsmål og -plan for
klassens arbejde med emne nr. to i retning af
- forståelse for arbejdsmetoderne, bl.a. gruppearbejde
- selvtillid
- initiativ
- at sige sin mening
Udvikling af emnearbejdet
Som tidligere nævnt var vores ambition for deltagerne i det første
emnearbejde, at de gennemførte processen og fik fremstillet et
produkt. Det skete og hele klassen havde nu en præcis forestilling
om, hvad emnearbejde kan være og som følge heraf en større
selvtillid i forhold til arbejdsformen. Selvtilliden var formentlig
også styrket hos en del, da deres produkt og fremlæggelse var
bedre, end de selv havde forventet. Det var derfor tid at stramme
kravene. I emnearbejde nr. 2 "Undervisning og skole" skulle
rækkefølgen i arbejdsprocessen være den samme, men vi
opstillede nogle flere "regler" for arbejdet, og hvor de eneste
krav første gang var at fremstille noget skriftligt og fremlægge
det, tilføjede vi nu 3 krav:
- I skal fortælle noget, og der skal være noget for øjet
- Ingen må arbejde alene. Alle skal have vigtige opgaver
Disse tre krav til deltagernes emnearbejde var samtidig mine
udviklingsmål. Det første krav vedrører materialeindsamlingen og
sikrer, at deltagerne også arbejder opsøgende, samtidig med at
kravet øger chancerne for et materiale, der passer i sværhedsgrad.
Når man taler sammen ansigt til ansigt, justerer man hele tiden
sine formuleringer og forklaringer i forhold til de signaler, man
modtager fra den anden.
Det andet krav handlede om fremlæggelse og skulle tvinge
deltagerne ud over det udelukkende skriftlige arbejde, som bliver
gengivet mundtligt. Fremlæggelsen vil blive mere alsidig og måske
derved få en større formidlingseffekt eller formidlingsværdi.
Alsidigheden vil også gælde indlæringen, der vil blive varieret og
spredt på flere dimensioner .
Det sidste krav vedrører arbejds-formen: denne gang foregik
arbejdet i grupper. Jeg forestillede mig, at gruppen kunne give en
større tryghed at arbejde udfra. Det gjorde den måske, men ikke
overraskende for min mere erfarne kollega gav det til gengæld
samarbejdsproblemer, som i en enkelt gruppe lammede arbejdet i
flere dage. En anden sideeffekt ved gruppeorganiseringen, som vi
skulle drage nytte af, var lærernes større mulighed for at følge 3
arbejder tæt overfor 14 individuelle opgaver.
På grund af de erfaringer, vi gjorde under det første
emnearbejde og evalueringerne derfra, skulle "Undervisning og
skole" forløbe over en kortere periode, forberedes med
klasseundervisning og som nævnt foregå i grupper. Til selve
emnearbejdet blev der afsat to uger og den forberedende
undervisning varede ligeledes to uger. Dorte læste tekster fra
"Uddannelse og arbejde"4, jeg fortalte om Grundtvig og den danske
skoles historie, mens min vikar i den uge jeg var på Finns, lod
klassen arbejde med "at sige sin mening".
Evaluering og opfølgning
På samme måde som i vores første emnearbejde vil vi evaluere
mundtligt i klassen, skriftligt hver deltager for sig samt ved en
samtale mellem lærerne og den enkelte. Denne evaluering indgår
naturligvis i min egen evaluering af udviklingsarbejdet, men er
ikke foretaget i skrivende stund.
Her vil sandsynligvis komme nogle meldinger, som i større eller
mindre omfang kan fortælle, hvorvidt emnearbejdet har givet effekt
på de fire udviklingsmål: forståelse for arbejdsmetoderne,
selvtillid, initiativ og at sige sin mening. Lærerne vil indbyrdes
evaluere emnearbejdet, ligesom min kollega vil læse denne opgave og
eventuelt kommentere den.
Allerede nu kan jeg måle på de tre krav, vi stillede til
deltagernes arbejde, og af hvilke de to uden tvivl blev opfyldt af
alle tre grupper nemlig at tale med nogen og at fremlægge arbejdet
både auditivt og visuelt. Det tredje krav var, at ingen måtte
arbejde alene, og alle skulle have en vigtig opgave. Her har jeg
allerede antydet, at der var problemer i en af grupperne. På grund
af uenighed mellem især to af gruppens medlemmer forsøgte den ene
at holde sig ude af samarbejdet i gruppen for i stedet at arbejde
selv.
Uenigheden opstod om spørgsmålet: hvilken skole/institution skal
besøges og hvordan. Jeg forsøgte ihærdigt at overtale gruppen til
at forhandle om spørgsmålet men den ene af de to, en ung somalier,
var meget stejl. I en pause talte en af hans landsmænd fra en anden
gruppe med ham, og fra da af fungerede han i hvert fald formelt i
samarbejdet. Jeg er imidlertid ikke overbevist om, at vi kan sige,
at denne gruppe har opfyldt kravet til arbejdsform, men det
spørgsmål vil måske nok blive belyst i evalueringen.
Når evalueringen er afsluttet, vil lærerne overveje rammerne for
det tredje emnearbejde om familien. Rammerne skal passe så godt som
muligt til det stade, som klassen som helhed eller gennemsnit
befinder sig på på vej mod selvstyret læring, så det vil sige, at
rammerne skal støtte arbejdsformer, som er mere selvstændige end
ved de to foregående emnearbejder. Det må være en udfordring på det
personlige plan for mange i klassen, men kravene må ikke være så
store, så usikkerhed og lignende blokerer for et frugtbart arbejde.
Nedenstående diagram, som Uffe Wikström gav på Finns Folkhögskola,
beskriver denne problemstilling. Diagrammet er tegnet af Grow i
1991 og forestiller "Staged Self Direction Learning".
De to koordinater symboliserer henholdsvis deltagerens (den
lærendes) og lærerens (vejlederens) roller. Pilen står for den
ideelle undervisning (læringsforløb) med selvstyret læring som mål.
Efter gode grundtvigske og kirkegaardske principper skal
undervisningen tage sit udgangspunkt, der hvor deltageren er, og
derefter i deltagerens tempo arbejde mod målet. I en klasse vil
deltagerne normalt fordele sig i en stor del af feltet, og det kan
være svært at finde ud af, hvor den skraverede pil kan
lægges.
Som et ideelt billede synes jeg, figuren kan bruges, og f.eks. vil
jeg sige, at rammerne på vores første emnearbejde var løse for de
fleste af deltagerne. Vi havde lagt op til en læring, der på dette
tidspunkt foregik for højt oppe til højre i billedet. I emnearbejde
nr. 2 trak vi arbejdsformen lidt mere ned til venstre, og efter
evalueringen kan vi forhåbentlig konkludere, at det sidste
emnearbejde (og til sidst de individuelle hovedopgaver) kan rykkes
længere mod det øverste højre hjørne igen.
Til toppen