Nicolai – 6. årgang, nr. 3, oktober 1998 side 4
”Tidsånden er mere stramtandet”
Interview med undervisningsminister Margrethe Vestager.
Folkeoplysningen – daghøjskolerne, aftenskolerne, Den fri Ungdomsuddannelse – har været hårdt angrebet i medierne hele sommeren – hårdere end tidligere. Så vi tog til radikalt landsmøde i Nyborg og fik en snak med undervisningsministeren.
Margrethe Vestager om folkeoplysning og de svage. Og vi begyndte med at spørge, om angrebene bare har været udtryk for agurketid, eller om der er ved at ske et stemningsskred.
Angrebene på folkeoplysningen er hårdere end tidligere. De fantasifulde fag i aftenskolerne og højskolernes sommerkurser er oplagte mål, men tidsånden er også mere stramtandet – normalitetsbegrebet indsnævres.
Det er dårligt for de svage, for de har brug for andre kompetencer – kompetencer der opnås ad omveje. Men det traditionelle uddannelsessyn accepterer ikke, at kortuddannede kræver fx kreativitet for at løse op for deres blokeringer og komme i gang. Så vi har det paradoks, at medens forskning omkring læring og undervisning vider sig ud og peger på andre metoder, indsnævres holdningen til, hvad der er rigtigt.
Men derfor er det selvfølgelig legitimt at diskutere pengeforbrug, og spændet fra auratydning til samfundsindflydelse er for bredt for mig.
Dit hjerte banker for de svage. Hvem er det?
For mig er begrebet ”svag” en samlebetegnelse for enkeltpersoner med hver deres historie. Svag er i forhold til arbejdsmarkedets ”normalitetsbegreb”, men der er mange grunde til ikke at udnytte sin erhvervsevne – fra psykiske og sociale problemer over misbrug til at man bare er kommet skævt ind på det og aktuelt står med svage personlige kompetencer. Det er svært at opretholde sin sociale kompetence efter lang tids arbejdsløshed-
Men samfundet skylder mest til dem med kort uddannelsesbaggrund – så de står i første række.
Der har også været røre om Den fri Ungdomsuddannelse.
FUU er under evaluering, og der sker ikke noget, før man kender resultaterne af den. Jeg holder af FUU’en, som jeg mener bør tjene som inspiration for andre ungdomsuddannelser. Men de uddannelsesansvarlige skoler og deres vejledere har et stort ansvar for, at den bliver brugt efter sit formål, nemlig at være et tilbud til de utilpassede – uanset om de er bogligt stærke eller svag.
Hvordan kommer folkeoplysningen i offensiven?
Den offentlige debat er så hastig – det er svært i mediestormen at holde fast i det indholdsmæssige, men der skal holdes fast. Deltagerne skal fornemme, at der er sket noget mere alvorligt end fritid. Understreg indholdet – der er ikke noget bedre råd.
Men folkeoplysningen må også respektere den politiske situation. Mange af kurserne prøver grænserne af for den folkelige konsensus. Der må man stikke fingeren i jorden. Der skal være en særlig grund til at disponere over andre folks penge.
Folkeoplysningen er et alvorligt projekt.
Folkeoplysningen – ikke mindst daghøjskolerne – skal gøre den enkelte i stand til at sætte dagsordenen for sig eget liv – at rydde den sociale arv – at blive aktiv i samfundet – at blive til mennesker, der flytter sig fra et sted til et andet.
At flytte sig er den sværeste kompetence – begrænset af den almindelige forandringsmodvilje. Så det er vigtigt for folkeoplysningen at kunne påvise udvikling og bevægelse belyst i samtale. Jeg ser ikke det kompetenceskema, som FO Århus har udviklet, som helligbrøde, fordi det ikke måler og vejer men viser en udvikling og afspejler, at kompetencer er et bredt begreb.
Folkeoplysning er både fortælling og praktiske fag.
Vi har forsømt at udvikle Grundtvig og forladt os på en lidt selektiv tolkning af historien. For faktisk uddannede højskolerne i sin tid jo også fagfolk – eksempelvis i hestens røgt og pleje. Den store fortælling skal holdes i dialekt med det daglige arbejde.
Folkeoplysning spiller en væsentlig rolle i voksenuddannelserne både som udbyder og inspirator. Men det kræver, at man formulerer sig i forhold til arbejdsmarkedssammenhænge.
Folkeoplysningsloven skal revideres i 1999 og der er nedsat et udvalg, som bl.a. skal komme med forslag til en definition af, hvad folkeoplysning er.
Vi skylder at give vejledning om, hvad folkeoplysning er. De bud, Frit Oplysningsforbund kommer med her:
- At kvalificere mennesker til at være borgere i et demokratisk samfund
- At sætte ind mod uret, umyndiggørelse, uværdighed
- At mennesker kan opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle
- At borger i Danmark er fortrolige med dansk kultur og har forståelse for andre kulturer
- At bidrage til forståelse af menneskets samspil med naturen for at kunne tage vare på naturens ressourcer
kan sagtens være et kvalificeret bidrag til en bestemmelse af folkeoplysningens formål, og jeg håber på en offentlig debat om formålet.