Nicolai – 5. årgang, nr. 3, oktober 1997 side 3
”Interview med byrådsmedlem Louise Gade (V)”
Louise Gade kunne godt tænke sige at blive Kulturrådmand, hvis det skulle blive aktuelt med en rådmandspost til hende efter byrådsvalget i november. Kulturrådmanden er politisk ansvarlig for folkeoplysningen – herunder aftenskolerne, så FO’s skoleleder Torben Dreier satte Louise Gade stævne for at høre om hendes holdninger til folkeoplysning.
En vigtig del af den danske kulturtradition
Folkeoplysning er en utrolig vigtig del af den danske kulturtradition. Den gennemsyrer samfundet, og mit ideal er, at det ikke kun er oplysningsforbundene der står for folkeoplysningen. Den skal være en helhed, der binder samfundsdelene sammen, og oplysningsforbundene er knuderne.
Folkeoplysningen skal skabe et samspil – eller ’integration’ – det ord dækker bedst min opfattelse af folkeoplysningen. Men for at folkeoplysningen kan have den rolle, skal den være udfarende – ikke kun noget, ’man kommer til’. Folkeoplysningen skal nedbryde fordomme og opnormere kvalifikationer.
Folkeoplysningen skal sikre integration
Jeg tænker på integration mellem befolkningsgrupper. Folkeoplysning må ikke kun være for de velfungerende. Oplysningsforbundene kan være gode partnere for kommunen og andre myndigheder, der har ansvar for aktivering og uddannelse. Hellere bruge de ressourcer, vi har, frem for at skabe nye systemer som fx Voksen Uddannelses Støtte ordningen.
Normalt tænker vi på flygtninge og indvandrere, når vi siger integration, og det er vigtigt, at folkeoplysningen også fokuserer meget på dem. Apropos, så bør den pulje, vi i år har øremærket til flygtninge og indvandrer området, gøres permanent. Jeg ønsker mig projekter, der skaber ’bred’ folkeoplysning, som også inddrager flygtninge og indvandrere.
Integration med erhverv og uddannelser
Integration mellem folkeoplysning og virksomheder er en god idé. Det vil give gensidige værdier – de to kan give hinanden meget. Når Århus kommune f.eks. samarbejder med de baltiske lande, burde man også have planer for folkeoplysning med i aktiviteterne.
Jeg ønsker også en bedre integration af uddannelsestilbuddene til voksne. Grænsen mellem folkeoplysning og voksenundervisning (som fx VUC, Åben Uddannelse) må gerne være mere flydende. Den kan nok ikke helt fjernes, men så bør der være samme økonomiske vilkår, så borgerne har et frit valg.
Fornyelse af folkeoplysningen
Folkeoplysningsloven giver muligheder for målrettede puljer, og dem synes jeg, vi skal bruge meget mere som motivationsfaktorer. Der er mere perspektiv i at bruge miljøernes ressourcer end forvaltningens i udvikling af folkeoplysningen. Ved at udnytte multimedieudviklingen kan brugerne i langt højere grad få indsigt i Fritids- og Kulturforvaltningen, f.eks. ved at den får en hjemmeside på internettet, hvor brugerne kan se puljernes budgetter, og som kan bruges til ideudvikling mellem de forskellige grupper indenfor folkeoplysningen.
Vi skal bruge de moderne medier til at støve af og modernisere folkeoplysningen – fx med fjernundervisning – og til at skabe aldersintegration også af de unge, som ikke bruger aftenskolerne.
Folkeoplysningen skal nedbryde grænser, gøre opmærksom på sig selv – jo mere grænseoverskridende – jo mere politisk debat.
Hvad kan vi bruge folkeoplysningen til?
I min barndom var aftenskole noget, man talte om, og jeg kommer fra en familie med højskoletraditioner, og som sagt mener jeg, at folkeoplysning har en vigtig rolle i samfundet. Så jeg kunne godt ønske mig en samfundsdebat: Hvad kan folkeoplysningen bruges til?
Politikerne ud af folkeoplysningsudvalget
Jeg synes ikke, der skal bruges penge til det, der er ’lidt for sjovt’. Pas på, at folkeoplysningen ikke bliver en glidebane mod fag som whiskysmagning. Måske bør vi have en diskussion om begreber, men det ser ud, som om vi helt har glemt de idébetonede diskussioner i kommunalpolitikken, når det drejer sig om folkeoplysning. Måske er der ikke nogen der tør tage dem.
Jeg synes byrådspolitikerne bør ud af udvalget, for de kan let dræbe idébetonede diskussioner med kr. og øre-betragtninger. Det er heller ikke ægte uddelegering af indflydelse til brugerne, når byrådet alligevel selv sidder med udvalget.
2 kr. til deling
Du er i denne snak kommet med klare meldinger og idealistiske holdninger til folkeoplysning, så nu vil jeg spørge dig: Hvis byrådet har 2kr. til deling mellem folkeoplysningen og idrætten, hvem tror du så får mest?
Det bliver nok idrætten!
Faktaboks om Louise Gade
Louise er 25 år og arbejder som advokatfuldmægtig, Hun kommer fra Struer, hvor hun i 1989 blev medlem af Venstres Ungdom. I 1990 kom hun til Århus og blev samtidig medlem af partiet Venstre.
Hun kom i byrådet ved sidste kommunalvalg og blev medlem af Udvalget for kulturelle anliggender, Folkeoplysningsudvalget og Udvalget for de kommunale forsyningsvirksomheder.
Hun er formand for Venstres Byrådsgruppe.
Faktaboks om Folkeoplysningsudvalget
Udvalget har 19 medlemmer, 8 medlemmer er udpeget af byrådet og kulturrådmanden er formand, 11 medlemmer er udpeget af bruger-organisationer: to fra undervisning (oplysningsforbundene), to fra idrætten, to fra det idébetonede ungdomsarbejde, én fra fritidsaktiviteter i boligforeningerne, én fra ungdomsklubberne, én fra beboer- og aktivitetshuse, én fra amatørkulturområdet, én fra handicaporganisationerne.