Af Michael Voss
Torben Dreier og FO-Aarhus er kendt for de mange utraditionelle
initiativer og projekter. Men det er slet ikke ham, der er
folkeoplysningens ideudvikler i Århus, siger han selv. "Ideerne
kommer ind ad døren til mig fra ildsjæle eller fra kommunen".
"De er så sprængfyldte med energi og tro på deres ideer, når de
kommer ind ad døren til os. De er overbeviste om, at de kan flyve.
Vores opgave er at hjælpe dem med at holde sig i luften," fortæller
Torben Dreier, der er skoleleder for Daghøjskolen Gimle og for
FO-Aarhus, i dette interview.
Det er bl.a. disse ildsjæle, som ifølge Torben Dreier har gjort det
muligt for FO-Aarhus at udvikle sig fra traditionel
aftenskolevirksomhed til ramme for et virvar af aktiviteter, hvis
navne er lige så fantasifulde som indholdet, f.eks.:
• Ny Chance
• Tossekassen
• Renholdet
• Service hyttefade
• Parat til start
• TegnKom
For nylig kunne Torben Dreier udvide sit "kongedømme" og indvie
FO-byen, en række sammenhængende bygninger i Århus Midtby. Noget af
det, der er mere plads til her, er netop faciliteter og
mentorstøtte til folk med gode ideer.
Overleve - det er for lidt!
I 1983, da Torben Dreier blev skoleleder i FO-Aarhus, var det en
traditionel aftenskole. Det var det også syv år efter.
"Jeg overtog en aftenskole med en gæld på en halv million kroner og
en omsætning på 1 million. De første år handlede det kun om at
overleve og rette op på økonomien," fortæller han.
Stort set samtidig med at FO-skuden var bragt på ret køl, kom der i
1990 en ny folkeoplysningslov, som lagde op til et meget bredere
spekter af aktiviteter.
"I forbindelse med forarbejdet til denne nye lov fik vi af
daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen lov til at
eksperimentere med rammerne for loven inden dens vedtagelse under
det såkaldte 10-punkts-program.
Det gav os luft under vingerne. En af de første aktiviteter, vi
satte i gang, var Opgang 2, hvor unge blev aktiveret i et
teaterprojekt."
I mellemtiden har Opgang 2 udvidet med en professionel teatertrup,
og med indvielsen af FO-byen er de igen blevet nabo til FO-Århus,
som nu nærmest må siges at bo i Opgang 1.
Bæredygtige kludetæpper
"Vi kastede os ud i en hel del projekter med midlertidige
støttebevillinger. Mange sagde, at projekterne blot ville dø efter
projektperiodens udløb. Men det gjorde de ikke. Vi arbejdede
målrettet på at gøre dem overlevelsesdygtige".
Det er også Torben Dreiers vigtigste råd til andre, som søger
projektpenge i forskellige tidsbegrænsede puljer:
"Man skal ikke søge pengene for puljernes skyld. Man skal have en
ide om, hvordan det kan fortsætte bagefter," siger han og henviser
til et projekt for kræftpatienter.
"Med EU-projektmidler iværksatte vi et kursus for mennesker med
kræftdiagnose. Vi gik sammen med Gøglerskolen og Kræftens
Bekæmpelse. Da EU-pengene stoppede, overtog Kræftens Bekæmpelse
projektet, men også med folkeoplysningsmidler," siger Torben
Dreier, som sværger til kludetæppefinansiering.
"Det er vigtigt at have flere forskellige økonomier ind over sådan
et projekt. Man kan sjældent finde en institution, som vil betale
hele gildet."
En af de mere succesrige kludetæppeløsninger har FO-Aarhus udviklet
i samarbejde med byens boligforening, hvor etniske minoriteter
udgør en stor del af beboergruppen. Sammen iværksætter de f.eks.
lektiehjælp for forældre og daghøjskoler i lokalområdet.
"Her er efterhånden ansat en række personer i fleksjob. Det vil
sige, at vi kan kombinere fleksjobtilskud med
folkeoplysningsmidler, og måske kan vi oven i købet skaffe
yderligere tilskud, hvis aktiviteten henvender sig til
pensionister."
I alt er der efterhånden under FO-hatten ansat 18-20 i fleksjob
kombineret med folkeoplysningsloven.
Der skal være gevinst
I det hele taget skal man ikke forveksle Torben Dreiers begejstring
for ildsjæle og nye ideer med blåøjet naivitet:
"Nogle gange bliver jeg nødt til at sige, at det projekt tror jeg
ikke på. Initiativtagerne skal vise, at de kan bære processen
igennem. Jeg skal ikke overtage deres projekt," understreger
han.
"Men FO-Aarhus kan hjælpe på mange niveauer. Det kan være kontakten
til kommunen, som vi har et godt og tæt forhold til. Vi kan måske
hjælpe mandskabsmæssigt, f.eks. med regnskabet. Projektet kan blive
udbredt via aftenskoleprogrammet, og vi kan stille et skrivebord
mm. til rådighed."
Sidstnævnte service er blevet udvidet i forbindelse med FO-byen.
Under betegnelsen Kernehuset er der etableret et kontorhotel, hvor
individer, grupper og foreninger kan låne et skrivebord, en pc og
en telefon. Hvis Torben Dreier vurderer, at det har et indhold, som
falder inden for FO-Aarhus' værdigrundlag.
Den slags initiativer får nu også mulighed for at låne et
butikslokale ud til en af Århus' gågader. Idebutikken, som den
kaldes, er ikke taget i brug endnu, men der mangler ikke
ideer:
"For et stykke tid siden blev jeg opsøgt af en kunstner, der laver
isskulpturer. Han spurgte, om han kunne få støtte til en rejse til
Kina," fortæller Torben Dreier.
"Det kunne han ikke. Til gengæld kan jeg udbetale ham et honorar,
hvis han i januar måned, når han var tilbage, vil lave iskunst i
gadebilledet ud for butikken omkring temaer som energi, miljø og
klima.
Så vil jeg bede kommunens Grønne Guider om at lave en relevant
plancheudstilling i butikken samtidig. Og i går fik jeg en snak med
Idebutikkens nabo, en isbutik. Hun var helt med på at indgå i et
samlet arrangement den uge."
På bestilling
Partnerskaber og netværk er kodeordene for FO-Aarhus'
aktiviteter.
"Og det skal være en win-win-situation for begge parter. F.eks. har
jeg fået et godt samarbejde med Studenterhuset. På den måde når jeg
et publikum, som jeg ikke fanger med aftenskoleprogrammet - plus
nye ideer. Det var ud af det samarbejde, at ideen om
dansk-undervisning for udenlandske studerende opstod," fortæller
Torben Dreier.
En særlig vigtig partner for FO-Aarhus er kommunen. Tilbage i
90'erne var det mest Torben Dreier, der foreslog kommunen at gå med
i et projekt. Nu er det kommunen der ringer til FO-Aarhus og
spørger, om de kan løfte en opgave.
I forbindelse med Muhammed-krisen bad kommunen FO-Aarhus om at
gennemføre en debat- og oplysningskampagne med overskriften
"Respekt". Kampagnen blev afsluttet med en kæmpe koncert på Store
Torv med over 10.000 tilhørere.
Det var også "på bestilling", at FO-Aarhus gennemførte et
undervisnings- og debatforløb med henblik på at få flere kvindelige
byrådskandidater og byrådsmedlemmer.
"Forleden sagde borgmesteren, at forløbet havde været en succes,
fordi der var flere kvinder i det nye byråd end i det gamle. Jeg
ved ikke, hvor meget vores indsats i sig selv hjalp. Det er et
langt sejt træk at få rettet op på den skævhed."
DFS' forslag til det nationale folkeoplysningsudvalg om, at staten
skal indgå aftaler med folkeoplysningens landsorganisationer om at
udføre oplysningsformidling på prioriterede områder, falder derfor
også i god jord hos Torben Dreier.
"Det er det, vi gør sammen med Århus kommune, og det vil være et
fantastisk fremskridt, hvis man kan få etableret tilsvarende
aftaler med staten," siger han.
Kulturradikal så det mærkes
Torben Dreiers indgang til folkeoplysningen var det politiske
arbejde. Han kom til FO-Aarhus direkte fra ledelsesarbejde i
Radikal Ungdom og ansættelse i Århus Ungdommens Fællesråd. Ligesom
resten af det daværende Frit Oplysningsforbund, nu NETOP, har
FO-Aarhus rødder i Det Radikale Venstre. Og samfundsinteressen
fornægter sig stadig ikke:
"Det, jeg brænder for, er den debatskabende folkeoplysning.
Folkeoplysningens kerneopgave er at sætte væsentlige emner til
debat."
Det er heller ikke hos Torben Dreier, at man skal finde opbakning
til ideen om at droppe oplysningsforbundenes politiske
tilhørsforhold og slå dem sammen i ét stort forbund.
"Monopolisering kvæler ideudviklingen. Folkeoplysningen bygger på,
at forskellige holdninger kommer til udtryk, og monopol på
holdninger er dødsensfarlig," siger han og insisterer på, at der er
vigtige forskelle på FO-Aarhus og f.eks det konservativt
tilknyttede FOF i Århus.
"Det har aldrig været noget krav for ansættelse i FO-Aarhus, at man
er radikal, eller nogen forhindring, at man var medlem af et andet
parti.
Men jeg vil med mit program dokumentere, at jeg er kulturradikal.
Det er rigtigt nok, at der ikke er forskel på engelsk for begyndere
hos os og hos FOF. Men når man ser på anvendelsen af de 10 %
debatskabende midler, så betyder det noget. Meget af det, jeg
laver, ville FOF aldrig sætte i gang og en del af det, der er i
FOF's katalog, ville aldrig tænde mig. Det ville aldrig blive en
FO-Århus prioritet."
Generationskløften
Efter en god times samtale med Torben Dreier rejser spørgsmålet
sig: Har den mand ingen problemer? Er der slet ikke noget, han er
utilfreds med?
I hvert fald ikke noget, som han lufter på eget initiativ. Men
direkte adspurgt erkender han gerne, at alt ikke er idel
lykke:
"Ideen med først Folkeoplysningens Hus og nu FO-Byen var også at
bringe generationerne sammen.
Vi har bragt dem sammen, i og med at Ældresagen og deres mange
kursister holder til i samme bygning som de unge på
Produktionsskolen og på College Århus. Men min vision, om at de
skulle berige hinanden gennem organiserede aktiviteter, er ikke
lykkedes.
De ældre taler pænt om de unge med hanekam og piercing, som
serverer kaffe og frokost i Produktionsskolens cafe Nicolai, og de
hilser på hinanden på vej ind og ud af døren. Men heller ikke
mere."
Skole-død
Selv om FO-Aarhus og Århus kommune er pot og pande, så er der et
økonomisk problem.
"Som udgangspunkt gav kommunen 1/3 tilskud til lærerlønningerne,
hvilket er maximum-grænsen i loven. Men aktiviteten er vokset, og
der er tale om en rammebevilling, hvor kommunen afsætter et bestemt
samlet beløb. Det betyder, at vi i praksis kun får ca. 20-25
%.
FO-Aarhus skal nok klare det, men det går ud over de små skoler.
Over de seneste 6-7 år er vi gået fra omkring 100 aftenskoler i
Århus til lidt over 50. Det er her, jeg på sigt ser risikoen for en
meget skadelig monopolisering," siger Torben Dreier, der har også
har haft problemer med det lokale VUC's monopolisering af
FVU-undervisningen, men det er der fundet løsninger på.
Lidt mere hårdt skal man presse for at få skolelederen til at nævne
en aktivitet, som han gerne ville udføre, men som endnu ikke er
lykkedes:
"Jo, der er noget. Min drøm er at etablere en rigtig højskole i
Århus Midtby."
FO-byen - Århus
I 2004 etablerede FO-Aarhus Folkeoplysningens Hus med
3.600 kvadratmeter lokaler, men havde stadig sin administration et
andet sted i byen.
I 2009 købte den fond, der ejer FO-Aarhus' lokaler, en række
tilstødende bygninger, så det samlede areal kom op på 6.500
kvadratmeter, og aftenskolens administration er nu rykket ind
her.
FO-Byen blev indviet i oktober i år.
I dag rummer FO-byen disse
aktiviteter:I
• FO-Aarhus' kursusbutik
• Idébutikken
• Renholdet
• Gimle: Ekstraholdet
• Gimle: College Århus
• Gimle: Jobcoaching, samtaleterapi og virksomhedspraktik
• ES sprog
• Komikkontoret
• Gimle: Mandala
• Psykologerne
• Kimik IT
• Devadasi
• Ringgaard Dans
• Gimle: Det hele Menneske
• FO-Århus' og Gimles adm.
• Kontorhotel
• Opgang 2/Pias Tankstelle
• Kvindeliv
• Gimle: På livet løs
• Gimle: Borger i samfundet
• Århus Produktionsskole
• FDB
• EDB
• Gimle: Når stressen ta'r magten
• Café Nicolai
• Bevægelseslokaler
• EDB- og mødelokale (3.08)
• Ældre Sagen
• Retshjælpen
• Mødelokaler
• Straksafklaring
Artiklen bringes med tilladelse fra DFS
Til toppen