Forsøgslaboratorium

Del  

Af Martin Hansen

"Nu har vi chancen for igen at være banebrydende og nytænkende inden for voksenundervisningen," siger Torben Dreier fra FO-Aarhus om mulighederne i de fleksible tilrettelæggelsesformer.
Torben Dreier fra FO-Aarhus sad som NETOPs repræsentant med i arbejdsudvalget, der udformede den nye lov om de fleksible tilrettelæggelsesformer. NETOPnyt har talt med ham om tankerne bag loven.

Vi har lånt artiklen fra NETOPnyt.

"Nu har vi chancen for igen at være banebrydende og nytænkende inden for voksenundervisningen," siger Torben Dreier fra FO-Aarhus om mulighederne i de fleksible tilrettelæggelsesformer.

Torben Dreier fra FO-Aarhus sad som NETOPs repræsentant med i arbejdsudvalget, der udformede den nye lov om de fleksible tilrettelæggelsesformer. NETOPnyt har talt med ham om tankerne bag loven.

Hvad er ideen bag den nye lov om fleksible tilrettelæggelsesformer?
Det er, at vi nu får mulighed for at udvikle - ikke blot folkeoplysningen - men også voksenundervisningen som helhed.
Jeg har altid haft stor kærlighed til debatpuljen - den såkaldte 10 procentspulje. Den har givet os en masse nye muligheder, og det er vigtigt, at vi udvikler mere inden for den tænkning, der lå bag debatpuljen.

Hvad er det for en udvikling, du vil have?
For eksempel har jeg ofte fået tudet ørene fulde af de gamle folkeoplysere, der fortalte, at folkeoplysningen altid har været de fremmeste med nytænkning på voksenundervisningsområdet. Det var jo i folkeoplysningen at ting som VUC, daghøjskoler og integrationsundervisning først blev udviklet. Det er ting, der har vist sig så gode, at de jo hver for sig er blevet ophævet til lov - at de har fået et selvstændigt liv. Men siden 90'erne er der ikke rigtigt sket noget nyt. Lovgivningen har været for stram, og vi har pædagogisk været låst fast.

Er der intet sket de sidste snart 20 år?
Der har da været projekter. I Frit Oplysningsforbund arbejdede vi med ø-projekter og fjernundervisning, men ret symptomatisk var vi nødt til at søge forskellige dispensationer for at gennemføre projekterne. Lovens rammer gav ikke direkte mulighed for det.
Men med loven om de fleksible tilrettelæggelsesformer har vi fået udvidet rammerne. Nu har vi fået nye muligheder. Folkeoplysningen kan igen blive et forsøgslaboraturium for voksenundervisning. Måske kan vi igen lave aktiviteter, der løftes op til nye love.

Er det et succeskriterium for dig, at tingene løftes op til love - og dermed oftest fjernes fra folkeoplysningen?
Både ja og nej. At en aktivitet bliver løftet op til lov, er jo et tegn på, at vi har ramt rigtigt, at aktiviteten er så vigtig, at den skal sikres gennem mere faste regler. Det er da en meget stor anerkendelse. På den måde viser vi, at folkeoplysningen er en meget vigtig del af udviklingen. Og dermed viser vi, at vi har brug for vidde rammer for at lave denne udvikling.
Men det forhindrer os omvendt ikke i at forsøge at bevise lovgiverne om, at vi også sagtens kan magte aktiviteterne selvom de får deres egne love.

Hvilke aktiviteter forestiller du dig så, vi skal til at lave?
Uha, der er mange muligheder. Hvis vi skeler til resten af Norden, så er studiecirkler et stort fænomen i både Norge og Sverige - og har været det i Danmark tidligere. Men rammerne har ikke været til det.

Tag nu bare os her i Århus. Århus Kommune vil inddrage borgerne i byudviklingen i hele kommunen. Her kan vi nu meget bedre byde ind. Hvis vi under den gamle lov ville lave en studiecirkel omkring byudviklingen af et lokalområde, så måtte vi beregne en høj deltagerbetaling. Lederen af studiecirkelen skulle jo betales i henhold til løncirkulæret og så videre. Og med så høj en deltagerbetaling ville vi ikke få mange borgere til at deltage. Men med den nye lov kan vi nøjes med at give lederen et par flasker rødvin - og så måske hive nogen mere økonomisk krævende eksperter ind en gang imellem, når der er behov for det.

Men det lyder da lidt, som om loven kan udhule lønnen for undervisere i aftenskolen?
Nej, slet ikke. En studiecirkel er efter min mening karakterisere ved, at lederen af aktiviteten deltager på lige fod med de andre i studiecirklen. Hvorfor skal denne så have løn, når denne leder mere er en praktisk gris?
I andre fleksible tilrettelæggelsesformer kan jeg meget nemt forestille mig, at den pågældende ansvarlige får en højere løn, end den som det nuværende løncirkulære giver mulighed, fordi instruktøren i dette tilfælde indtager en ekspert rolle.

Så mange husflidsforeningers aktivitetsdage, der normalt kører uden tilskud, kan nu køres som de fleksible tilrettelæggelsesformer?
Det kan de ikke bare uden videre. Der står helt præcist i den nye lov, at aktiviteterne skal handle om væsentlige samfundsrelaterede emner. Så det er ikke nok at lave et håndværk. Men man kan omvendt sagtens forestille sig, at en forening valgte en gang imellem at gå bag om håndværket og studere baggrunden, fremtidsperspektiverne eller noget andet. Og så taler vi om en aktivitet, der passer ind i den nye lov.

Så det må blot ikke være praktisk arbejde?
Jo da. Hvis et hold i pileflet vil arbejde mere med pilens gavnlige effekter, så ville det være helt oplagt, at et projekt gik ud på at lave et rodzoneanlæg. Det ville helt klart - efter min mening - leve op til kravene - men det skal jo altså række videre ud … 

Er loven blevet præcis, som du havde ønsket dig? 
Det er et glimrende første skridt i den rigtige retning. Der kunne sikkert godt være nogle formuleringer, der kunne være bedre. Men det var, hvad vi kunne blive enige om.
Og der er ingen tvivl om, at disse nye muligheder giver perspektiver for fremtidens folkeoplysning - og for kommende lovændringer.

Fra NetopNyt nr. 1, 2007 

 

Til toppen