Daghøjskoler

Del  

Artikel af Torben Dreier, skoleleder

FO-Aarhus' daghøjskole GIMLE's formål

Det er Daghøjskolen Gimles formål at udbrede folkeoplysning inden for almene, økonomiske, politiske, sociale og kulturelle emner, samt at arbejde for de idealer, som De Forenede Nationer står for.

Målet er i et lokalt højskolepræget miljø at styrke deltagernes personlige udvikling samt deres muligheder og forudsætninger for uddannelse og/eller arbejde.

Daghøjskolen har en særlig forpligtelse overfor arbejdsløse, kortuddannede og andre særligt truede og udsatte grupper i forhold til arbejdsmarkedet.

Gimle, der blev oprettet i 1995, har nu 10-15 linjer med vidt forskelligt indhold, f.eks. filosofi, EDB, papirfremstilling/kunst, livskunst, sprog, arkitektur/design.

Daghøjskolernes folkeoplysende undervisningsbegreb indebærer:

  • En almenmenneskelig bredde i indholdet af både kulturelle, samfundsmæssige, kreative, musiske, økologiske og teknologiske aspekter
  • Et højskolepræg i et socialt og menneskeligt stimulerende lærings- og udviklingsmiljø
  • Der tages udgangspunkt i deltagernes behov, forudsætninger og livserfaringer 
  • Deltagerne har høj grad af medindflydelse på emner og tilrettelæggelse

Hovedsigtet med folkeoplysning indebærer:

  • Fri tilrettelæggelse 
  • Folkeligt møde om vedkommende fællesanliggender 
  • Frihed i idégrundlaget 
  • Frivillig deltagelse

Daghøjskolernes undervisning tilrettelægges ikke med hovedsigtet mod faget, men er orienteret mod at forbinde det folkeoplysende med den personlige udvikling og det uddannelses- og erhvervsrettede.

Vejledning og afklaring er integreret i daghøjskolernes undervisning og tilrettelægges med udgangspunkt i deltagernes livserfaringer, ressourcer og behov, samt hovedsageligt i emne- og temaorienterede forløb.

De 7 kompetencer
Hos daghøjskolen Gimle har vi haft succes med at udmønte det almene, brede folkeoplysningsbegreb konkret i "bløde" og "hårde" kvalifikationer under ét i "de 7 kompetencer" (med inspiration fra sociologen Oskar Negt og Grundtvigs tanker om "det hele menneske".

1. Handleberedskab og valgberedskab.
2. Historisk kompetence som grundlag for social kompetence.
3. Kommunikation, sproglig kompetence og kulturforståelse.
4. Det æstetiske og det musiske.
5. Kroppen og bevægelsen.
6. Økologisk bevidsthed.
7. Faglige kvalifikationer - teknologisk bevidsthed.

Vi kunne godt tænke os at udbrede kendskabet til disse 7 kompetencer og gøre dem til et fælles begrebssæt for daghøjskoler, fordi de faktisk altid - bevidst eller ubevidst - i en eller anden form - fuldstændigt eller ufuldstændigt ligger til grund for undervisningen, både på daghøjskolen eller i andre folkeoplysende aktiviteter. Hensigten er at gøre ledere og lærere mere bevidste om de personlige kompetencer og prøve at skabe almindelig enighed om dem, samt at inddrage dem i beskrivelsen af undervisningen.

De 7 kompetencer er: 

Handleberedskab og valgberedskab.
Det kvalificerede valg træffes tit på baggrund af den kvalificerede diskussion og samtale. Et valg skal ofte følges op af en handling. Det kræver selvtillid og selvværd. Fleksibilitet, mobilitet er nogle af de eftertragtede kvaliteter, der udvikles af denne kompetence.

Historisk kompetence som grundlag for social kompetence.
Det er en kompetence, som frem for alt muliggør en forståelse af den enkeltes placering i samfundet med rettigheder og pligter. Samarbejdsevne, omsorg, troværdighed er blandt stikordorden for denne kompetence.

Kommunikation, sproglig kompetence og kulturforståelse
Evnen til at kommunikere drejer sig ikke kun om at kunne tale og skrive sproget men også om tolerance og åbenhed over for modparten. Denne kompetence rummer sprogind-læringen og er højt prioriteret i alle projekter for udlændinge.

Det æstetiske og det musiske.
Det musiske og det æstetiske er områder, som helt fundamentalt er med til at fremme livsglæden, både for eleven selv og vedkommendes familie og omgangskreds.

Kroppen og bevægelsen.
Det er vigtigt at have et bevidst forhold til kroppen. Arbejdsstillinger, sport, motion, ernæring og sundhed er blandt emnerne. Denne viden er vigtig for en selv men også for dem, man har ansvar for, f.eks. som forældre.

Økologisk bevidsthed - grønne kvalifikationer.
Et område, som påkalder sig stigende opmærksomhed og giver nye arbejdspladser overalt i Europa.

Faglige kvalifikationer - teknologisk bevidsthed.
Her ligger de konkret faglige kvalifikationer, som et forløb giver - men også viden om baggrunden for den teknologiske udvikling og relationerne mellem teknologi og menneske. 

Ideelt set skal alle daghøjskoleledere og -lærere anerkende de personlige kompetencer/de "bløde" kvalifikationer som et værdisæt, der er lige så relevant at henvise til, som konkrete faglige kvalifikationer, fordi den personlige udvikling altid er en del af formålet med disse forløb, f.eks. udvikling af selvstændighed, kulturbevidsthed, kvalitetsbevidsthed, initiativ osv.

Målene bør måles
Ud over at skabe øget bevidsthed og enighed med hensyn til de personlige kompetencer på daghøjskoleområdet, er det også vores formål at lave en form for "måle-enhed", hvormed disse personlige kompetencer kan måles. Det har altid været et krav, at daghøjskoleophold ikke var fagligt kompetencegivende. Men det betyder jo ikke, at den personlige udvikling et daghøjskoleophold giver, er forbudt eller unyttig - tværtimod. 

Vi anser det for vigtigt, at daghøjskolerne får synliggjort, at de når deres mål: bredt at kvalificere deltagerne til arbejdsmarkedet. Indtil nu har den personlige udvikling dog ikke været særlig synlig eller målbar og dermed heller ikke særlig brugbar i f.eks. en jobsøgningssituation, som et fagligt skoleophold (Købmandsskole, AMU-kursus og lign.) ville være.

Vi mener derfor det er nødvendigt nu at sætte en "måler" på de bløde kvalifikationer - måske ikke ligefrem en karakterskala, men i hvert fald en måling, der viser om der er sket en personlig udvikling i løbet af et daghøjskoleophold. Ellers drukner de "bløde" kvalifikationer let i en verden, der kun tæller de "hårde" kvalifikationer, og i realiteten er de jo lige vigtige på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Helt fra starten, da vi lavede vores virksomhedsplan for daghøjskolen GIMLE, pointerede vi, at de syv kompetencer skulle være grundlaget for undervisningen. Enhver linjeleder, der vil påbegynde en daghøjskolelinje, skal gøre sig klart, hvordan kompetencerne skal indgå i undervisningsplanen. På lærermøder drøfter vi hver gang en af de syv kompetencer og gennemgår de måder, de enkelte projekter/daghøjskolelinjer behandler/bruger denne kompetence på i undervisningen.

Uddannelsesbevis
Flere af daghøjskolelinjerne har nu lavet et uddannelsesbevis til kursisterne, som indeholder en beskrivelse af de personlige kompetencer, der er arbejdet med i forløbet.

F.eks. har Gimles linje "Papirmageri" både i undervisningsplan og uddannelsesbevis arbejdet med kompetencerne og helt konkret prøvet at rubricere aktiviteterne/undervisningen under de forskellige kompetencer, bl.a.:

  • Æstetiske og musiske kompetencer: papiræstetik, papirkunst, teoretisk og praktisk, industrielt design, emballage, bogen som skulptur
  • Teknologisk kompetence: produktion af papir, bogbinding, bogen som massemedie
  • Åbenhed over for det anderledes: udveksling og samarbejde med flygtninge og indvandrerprojekt
  • Handle og valgberedskab: kortlægning af personlige ressourcer, produktionsplanlægning,
    kundekontakt, færdigdisponering og præsentation af produkt
  • Historisk og social kompetence: Kunsthistorie, sammenhæng mellem historie, nutid og fremtid, bogen som kommunikationsmiddel, PR-arbejde, gruppearbejde

Det almene og det personlige
Vi er på Gimle glade for den opstramning, der er kommet i den nye vejledning til daghøjskoler i juli, og som forhåbentligt også kommer med i den nye Lov om daghøjskoler. Det er blevet præciseret, at daghøjskoler skal koncentrere sig om almene og personlige kvalifikationer, ellers undergraves det folkeoplysende grundlag. Vores erfaringer siger os endda, at man udmærket kunne bruge de syv kompetencer til at beskrive dette grundlag i lovgivningen som en ekstra opstramning/understregning af daghøjskolernes brede og alment menneskelige karakter.

Men der er selvfølgelig også mange andre måder at definere det folkeoplysende på, bl.a. har Lars Kolind fra firmaet Oticon også gjort sig nogle tanker om personlige kvalifikationer. Hans udgangspunkt er et lidt andet, nemlig medarbejderes/firmaers konkurrencedygtighed i fremtidens velfærdssamfund, men da daghøjskolens formål også er at forbedre elevernes muligheder på arbejdsmarkedet, vil følgende punkter i høj grad være relevante:

  • Evnen til at få og realisere gode ideer
  • Evnen til at håndtere kompleksitet
  • Evnen til at håndtere sproglige og kulturelle barrierer
  • Evnen til effektivitet
  • Evnen til at anvende nyeste informationsteknologi
  • Evnen til at tænke tværfagligt
  • Mod, handlekraft, selvstændighed, motivation

Hovedsagen er, at man er opmærksom på det, folkeoplysningens fader Grundtvig kaldte "det hele menneske".

Torben Dreier, Skoleleder

Læs også denne artikel om de 7 kompetencer og denne fra tidsskriftet "Nord og Syd"

Til toppen