LiteratureXchange er en international litteraturfestival i Aarhus, som finder sted næste gang den 8.-18. juni 2023. I år er FO-Aarhus med som samarbejdspartner og støtter med midler fra sin debatpulje.
Årets program består af 11 dage med over 150 arrangementer i krydsfeltet mellem forskning og litteratur, mellem store, internationale forfattere og lokal involvering samt mellem debatskabende arrangementer og overraskende initiativer i bybilledet.
Det er LiteratureXchanges vision at udbrede læseglæden og styrke fællesskabet omkring litteraturen. Vi vil gøre verden mindre og perspektivet større ved at udforske, hvordan litteraturen kan udfordre vores forståelse af os selv og den verden, vi befinder os i. Kan litteraturen flytte på verden? Kan den rykke på vores holdninger? Og kan den sætte aktuelle problemstillinger i perspektiv?
Arrangører: Aarhus Litteraturcenter, Aarhus Bibliotekerne og FO-Aarhus.
LiteratureXchange er støttet af A.P. Møller Fonden, Aarhus Kommune, Nordisk Kulturfond, S.C. Van Fonden, Statens Kunstfond og KOSA.
LiteratureXchange har i disse år særligt fokus på FN’s verdensmål, og i 2023 har vi således et stort tema med udgangspunkt i verdensmål #13 – Klimaindsatsen.
Vi skaber et program, der åbner for nye perspektiver på klimakrisen i spændet mellem den menneskelige fortælling, avisernes overskrifter og forskningens facts og statistikker. Gennem skønlitteraturen giver vi et indblik i, hvordan konsekvenserne af klimakrisen opleves i de nordiske lande og andre steder i verden. Hvilken betydning har klimakrisen på vores hverdag og på vores verden? Hvordan mærker vi klimaforandringerne i Norden? Kan litteraturen skabe et rum for refleksion over de forandringer, der sker lige nu, og vores fremtid?
I relation til festivalens maskinrum initierer temaet også en varig udvikling mod en markant mindre klimabelastende litteraturfestival og inspirerer en bredere målgruppe til at træffe mere bæredygtige valg. Vi stiller således skarpt på, hvilken effekt litterære oplevelser og formidling kan have på den enkeltes klimavalg og handlemuligheder.
Vi samarbejder desuden med en lang række partnere fra Aarhus og resten af Danmark, som spiller en central rolle i forhold til at udvikle og arrangere festivalen.
ARoS • Art Week • Badeanstalten Spanien • Batzer & Co. • BogGods • Bogmagasinet • Building Conversation • Carbon • Dansk Forfatterforening i Aarhus • Den Tjekkiske Ambassade • Det danske Thomas Mann Selskab • Det Grønlandske Hus • Det Kgl. Bibliotek • Det Kongelige Teater • Domen • DR • Elværket Åbyhøj • Eve Choir • FO Aarhus • FOF Aarhus • Folkekirken i Aarhus • Folkehuset Møllestien • Folkeuniversitetet i Aarhus • Forlaget Aurora Boreal • Forlaget Emeritus • Forlaget Klim • Forlaget Lindhardt og Ringhof • Forlaget Modtryk • Forlaget Silkefyret • Forlaget Synapsis • Forlaget Ti Vilde Heste • Fællesskaberne under HI&K • Gads Forlag • Galleri Image • Gedulgt Cocktail Bar • Gellerup Art Factory • GENLYD • Godsbanen • Grif • Gutkind • Gyldendal • Harlev Biblioteks Venner • Johs Thorst • Jysk Fynske Medier • Kakofoni • Kandidatstuderende i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet • KOSA • Kristian F. Møller • Kræftens Bekæmpelse • KulturGas • Kultursted Brabrand • KØN – Gender Museum Denmark • Lil Lacy • Lindhardt & Ringhof • Litteraturen på Scenen • Litteratursiden.dk • Lyd+Litteratur • Læseforeningen • Løve’s Bog- & Vincafé • Matilda Tjelldén • Metropolis • Michael Møller • Modtryk • Moesgaard Museum • Møllevangskirken • Music City Aarhus • NORLA • Ordskælv • Performing Arts Platform • Pinot Butik & Bar • Poesiens Bus • Poetklub Aarhus • Politikens Forlag • Radio4 • Salling Fondene • Samlerens Bogklub • Skrivekunstskolen • Skt. Lukas Kirke • Skt. Johannes Sogn • Skt. Markus Kirke • SLC/Société danoise de littérature contemporaine en langue française • Spiselauget • Straarup & Co. • Studenter-hus Aarhus • Sundhed og Omsorg • Søren Bro Pold • Søren Møller • Teater Viva • Thorvald Berthelsen • Toyota Fonden • Trojan Mule • Tuborgfondet • TURBINE Forlaget • Ung i Aarhus • Unge Danske Digtere • Ungdomskulturhuset • Vor Frue Kirke • Åby Biblioteks Venner • Århus Feminist Collective • Aarhus Domprovsti • Aarhus Kommune • AARHUS SERIES • Aarhus Teater • Aarhus Universitet • Aarhus Universitetsforlag • Aarhus Women Write
Hold øje med offentliggørelse af programmet på: Program 2023 - LiteratureXchange (litx.dk)