Aarhus Synger Sammen

12. okt 2021

Aarhus synger Sammen er et projekt under FO-Aarhus hvis formål er, at skabe mere fællessang og samvær. Bag projektet står nogle af de drivende kræfter bag Maratonsang Aarhus.

 

” Vi har puslet med ideen igennem længere tid; men har måttet afvente de optimale rammer samt at det er muligt at forsamles til fællessang igen”, siger Louis Mogensen, der er den praktiske del af det lille afviklingsteam, der også består af Jesper Moesbøl og Steffen Jonassen.

Direktør i FO-Aarhus Torben Drejer glæder sig til at det hele kan skydes i gang:” Vi har overtaget den tidligere journalisthøjskole og dermed har vi lokaler til alt mellem 50 og 600 deltagere, og med Jesper og Steffen ved klaveret, er der næsten garanti for god stemning og stor faglighed”.

Jesper Moesbøl har været redaktør på Sanghåndbogen, der udkom samtidig med Højskolesangbogen, så han kender historien om samtlige 601 tekster og de tilhørende melodier. Som daglig bruger, ved Steffen hvad der hitter blandt højskoleelever.

Sangaftenerne vil bruge den nye højskolesangbog (19. udgave) men også inddrage andre sange. Dele af sangaftenerne vil være bygget op omkring et tema, og der er altid ønskekoncert fra højskolesangbogen Projektet aflønner musikere og sikrer en god afvikling.

Efterår

Hvad med at lægge et personalemøde i Bunkeren og kombinere det med en omgang spisning fra Øens Madhus og en sangaften med Aarhus Synger Sammen.

Der er tale om en torsdag i næsten hver måned og der er garanti for en opløftende og folkeoplysende sammenkomst som dine medarbejdere vil have glæde af.

Arrangementerne er fra kl. 19.30-22.00. Ved til køb af middag er det fra kl. 18.00.

25. aug.: Sange fra Højskolesangbogen og hits af The Beatles

29. sept.: Sange fra Højskolesangbogen og de bedste fra Dansktoppen

20. okt.: Sange fra Højskolesangbogen og Århusrock

24. nov.: Sange fra Højskolesangbogen og noget fra Opera/operette kataloget

Se mere på: https://aarhussyngersammen.dk/

Arrangementerne støttes af FO-Aarhus’ debatpulje.

 

Forår 

27. jan. kl. 19.30: Sange fra Højskolesangbogen og fra danske film.

Vi har valgt nye og kendte sange fra Højskolesangbogen, men desuden supplerer vi med gode sange fra danske film, sange vi kender fordi de har stor kvalitet. Disse sange har vi kopieret til deltagerne.

Efter kaffepausen er der ønskekoncert fra hele Højskolesangbogen.

For dem der har tilmeldt sig spisning er der start kl. 18.00

 

24. febr. kl. 19.30: Sange fra Højskolesangbogen og Dansk Melodi Grand Prix

Denne gang har vi valgt at supplere højskolesangene med nogle af de bedste sange fra Melodi Grand Prix.

Efter kaffepausen er der ønskekoncert fra hele Højskolesangbogen.

For dem der har tilmeldt sig spisning er der start kl. 18.00

 

24. marts kl. 19.30: Sange fra Højskolesangbogen og gårdsangerviser.

Vi får besøg af Olav Jonassen der har stor erfaring med både Højskolesang og gårdsang.

Efter kaffepausen er der ønskekoncert fra hele Højskolesangbogen.

For dem der har tilmeldt sig spisning er der start kl. 18.00

 

28. april kl. 19.30: Sange fra Højskolesangbogen og sange af Shubidua.

Vi supplerer højskolesangen med nogle af Shubiduas bedst sange.

Efter kaffepausen er der ønskekoncert fra hele Højskolesangbogen.

For dem der har tilmeldt sig spisning er der start kl. 18.00

 

26. maj kl. 19.30: Sange fra Højskolesangbogen og 80-er hits.

I 80érne lavede danske musikere mange fantastiske ørehængere, med andre ord: gedigen pop. Vi synger nogle af dem og synger naturligvis også fra Højskolesangbogen.

Efter kaffepausen er der ønskekoncert fra hele Højskolesangbogen.

For dem der har tilmeldt sig spisning er der start kl. 18.00

 

Arrangementerne foregår i Frøberts Auditorium i Kulturhus Bunkeren på Olof Palmes Alle 11, Aarhus N.