Et nyt digitalt univers til Omstillere. I midten af januar åbnede den nye digitale platform, som både giver jer mulighed for at oprette en specifik Omstiller profil og melde jeres aktiviteter ind under Greenlight-ugen, 29. marts – 3. april.
Platformen finder I på vores hjemmeside https://greenlightaarhus.com/omstillere/.
Omstiller-profilen er et vindue ind til dine bæredygtige handlinger. Her fortæller du, hvordan du orienterer dig mod FN’s Verdensmål, og hvilke konkrete handlinger det kommer til udtryk gennem i dit liv og/eller virke.
Alle fem Omstiller-grupper – erhverv, uddannelsesinstitution, kultur- og foreningsliv, kommune og borger - kan oprette en profil. Du kan altså både oprette en for din arbejdsplads og fortælle om jeres konkrete bæredygtighed. Og du kan oprette en profil som borger og privatperson, hvor du belyser, hvordan der også er bæredygtige handlinger, man kan gøre i sit eget liv.
Aktiviteter under Greenlight-ugen
Når du har oprettet din Omstiller-profil, kan du melde aktiviteter ind i programmet. Da programmet er open source, kan alle byde ind med programpunkter. Du arrangerer altså selv aktiviteten og matcher den med FN’s Verdensmål. På den måde inspirerer vi hinanden ud fra hver vores konkrete svar på et mere bæredygtigt liv og virke.
Fra starten af marts skruer Greenlight Aarhus op for markedsføring mod programmet. Så det er altså nu, du skal prioritere at oprette dine/jeres aktiviteter: https://greenlightaarhus.com/bliv-omstiller/#komigang
1. og 15. marts: Informationsmøder
Som optakt til by-eventen afholder Greenlight Aarhus fire informationsmøder. To af dem har allerede fundet sted, og de næste to foregår 1. og 15. marts, begge kl. 8.30-9.45.
Den 1. marts lægger Aarhus Teater lokaler til. Mød Omstillere fra Aarhus Teater, AGF, Royal Unibrew og DK 2020 Klimaalliancen / Aarhus Kommune. De fortæller om, hvorfor og hvordan de deltager i Greenlight Aarhus. Du får også indblik i, hvordan du kan deltage i vores kampagner, inkl. bestilling af gratis merchandise til Omstillere.
Den 15. marts skal vi være hos Sct. Pauls Kirke. Også her vil du kunne møde Omstillere fra blandt andet NIRAS, Folkekirken og Nordea. Vi samler desuden op på de forskellige kampagner, på hvordan du kan engagere dig, og vi starter fejringen af programmet.
https://event.it/greenlightaarhus/
29. marts: Oplev Mogens Lykketoft til Greenlights åbning
”Verdensmål og klimaindsats handler om, at vi skal overlade en fredelig og bæredygtig klode til vore børnebørn.Greenlight Aarhus er en vigtig frontløber for denne indsats.”
Den 29. marts i Ridehuset kickstarter vi foråret med et spændende program. Se, hvad du kan opleve til åbningen herunder:
15:00 – 17:00: Greenlight Aarhus åbning: Hvordan omsættes strategier og overordnede målsætninger til konkret handling.
I kan bl.a. møde Ulrich Bang, Klimachef Dansk Erhverv, og Anne Højer Simonsen, Vicedirektør Dansk Industri, Lars Schrøder, CEO Aarhus Vand, Anne Jensen, Chef for branding og bæredygtighed AGF, og flere er på vej.
18.00 – 18.30: Åbningstale ved Rabih Azad-Ahmad, Rådmand i Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune. Rabih igangsætter kampagnen ”Aarhus i et grønnere lys” ved at tænde for den grønne belysning på ikoniske bygninger i Aarhus.
19.00 – 21.00: Greenlight Aarhus åbning: Fra Verdensmål til konkret handling.
Fra Verdensmål til bæredygtig dansk energiforsyning v. Mogens Lykketoft, Formand Energinet.
Fremtidens energimarked, herunder hvordan vi kommer derhen, og hvem der skal drive den grønne omstillingen. v. Helle Østergaard Kristiansen, CEO Danske Commodities.
Greenlight støttes af FO-Aarhus' debatpulje.