GenklanG

03. maj 2022

10-13. juni: GenklanG - tanker og toner i Marselisborgskov. En musik litterær vandring. Tanker har vi alle, det har vi til fælles, men med de seneste to års pandemi, isolation og nu krig har tankerne ofte været vores faste og måske eneste følgesvend. Med GenklanG ønsker vi igen at åbne op, skabe rum til at dele tanker og toner under åben himmel – sammen, gående og sansende.

10-13. juni: GenklanG - tanker og toner i Marselisborgskov: En musik litterær vandring.

I forbindelse med den internationale litteraturfestival LiteratureXchange.

”Jeg tænker på den puklede glæde, der minder om sorg.” Louise Juhl Dalsgaard.

Med udgangspunkt i Louise Juhl Dalsgaard erindringscollage ’Ting jeg tænker på’ og

nykomponeret cellomusik af Line Felding tager instruktør Isabelle Reynaud dig med på den

musiklitterære vandringer GenklanG - tanker og toner i Marselisborgskov.

I en vekslen mellem oplæsning af Dalsgaard og musik af Felding vil deltagerne bevæge sig

gennem landskabet og danne den bund, som toner og ord vokser i og derved åbne op for alt

det, som vækker resonans på tværs af forskelligheder.

Du inviteres til den musiklitterære vandring på en valgfri dag i spilleperioden:

Tid: fredag den 10/6 kl. 15.00, lørdag 11/6 og søndag 12/6 kl. 10.00 og 14.00, mandag 13/6 kl. 15.00. Varighed: ca. 70 min

Sted: Skoven overfor indgangen til Marselisborg Dyrehave, bus 31 – stoppested Ballehage.

Samtale/Debat: I en afsluttende samtale med kunstnerne har publikum mulighed for at debattere og udveksle de tanker, der opstår i samspil mellem GenklanG og naturen.

Vælg dato, tid og antal billetter på www.litx.dk. Koden som udløser gratis billetter er: LITXFRI

 

”Jeg tænker på den puklede glæde, der minder om sorg.” ”Jeg tænker på at smøre mine brystvorter med lipgloss for at få dem til at skinne.” Louise Juhl Dalsgaard, Ting jeg tænker på.

Tanker er lagret i kroppe på tværs af tid og sted, præcis som toner er lagret overalt. I naturen, i vindens susen og fuglenes skrig, men også i os mennesker: Lyden af hjerteslag, listefødder og et tikkende ur.

“Jeg tænker på lyden af standerurets visere, der skærer huller i tavsheden”

Vi genkender det alle, måske lidt forskelligt, men alligevel skaber disse tanker genklang i hver af os. GenklanG tager afsæt i dette fællesskab, resonansen imellem os, imellem tanker, toner og landskaber – både de indre og de ydre. Med udgangspunkt i nye kompositioner af cellist Line Felding og Louise Juhl Dalsgaards seneste bogudgivelse, romancollagen Ting jeg tænker på, inviterer vi deltagerne til at lade sig involvere i dette fællesskab. Oplevelsen bliver sat i ramme af den natur, vi er omgivet af undervejs, Marselisborg-skoven.

GenklanG handler om resonans, om det rum, der opstår, når musik, ord og landskab mødes i mennesker. Et opmærksomt rum, der bliver større, jo flere vi er om at dele og sanse det sammen: lytte, se, mærke, høre, dufte. Deltagerne bliver medskabere, de sanser, kobler, åbner og samler det alt sammen i nye klange, i ny musik og erindringer på tværs af forskelle og livshistorier. Instruktør Isabelle Reynaud vil med den musiklitterære vandring.

GenklanG udfordre de vante grænser mellem individ og fællesskab, mellem musik og litteratur, mellem kultur og natur. Til musik af Felding og oplæsning af Juhl Dalsgaard vil deltagerne sammen bevæge sig gennem Marselisborgskoven og danne den bund, som toner og ord vokser i, og derved åbne op for alt det, som vækker resonans på tværs af forskelligheder.

Debatten og samtalen er en integreret del af GenklanG. Efter hver vandring inviteres publikum til, sammen med forfatter, instruktør og musiker at diskutere en række emner, der melder sig i kølvandet på publikums møde med Dalgaards tekster, Feldings kompositioner samt sansningen af Marselisborgskoven.

Vi vil undersøge og debattere følgende to temaer i dialog med publikum:

Forholdet til natur

Hvordan kan vi knytte nye minder til naturen og skabe en større sammenhæng mellem naturen og os selv, så vi passer bedre på vores natur?

Vores håb er, at publikum vil opleve en anderledes nærhed og forbundenhed til naturen i GenklanG, at den nye oplevelse af sammenhæng kan give dem inspiration og eftertanke til at tage den opmærksomhed med videre i hverdagslivet og inspirere til omsorg og ansvar for den fælles natur.

Indblik i indre liv

Normalt går vi rundt og aner ikke, hvad folk omkring os tænker på. Bliver vi mere tolerante og måske mindre selvkritiske, hvis vi får indblik i andre menneskers indre associationsrækker? Kan vi herude i naturen og med kunsten åbne for nye refleksioner?

Vi vil samtale med publikum om hvordan deres tanker flyder i associationer, og hvordan de kan forestille sig at dele egne og høre om andres. Har det relevans for inklusion, tolerance, selvværd, følelse af fællesskab m.m.

Fakta om vandringen

Antal: Der vil være 10 vandringer i alt. 2 vandringer per dag i perioden 10 - 15. juni 2022

Deltagere, varighed og sted: Vandringen er for ALLE, der kan går en tur, og har en samlet varighed på 60 min. samt 20 min. debat. Der vil være plads til 25 deltagere per vandring, der start er og slutter ved Dyrhavens parkeringsplads.

Samarbejde Carbon & Aarhus Litteraturcenter

Carbon med instruktøren Isabelle Reynaud har stor erfaring med sitespecifikke performance i det offentlige rum, hvor hun tager udgangspunkt i spillestedets særprægede DNA, i at inddrage personlige erindringer og sanseliggøre dem gennem lyd, lys og duft. Aarhus Litteraturcenter arbejder for et levende og mangfoldigt litteraturmiljø i Aarhus og er interesserede i at formidle litteraturen udover de klassiske, faglige grænser. Det gøres bl.a. ved at udvikle tværkunstneriske initiativer og dermed tænke litteratur i nye sammenhænge.

Arrangementerne støttes af FO-Aarhus' debatpulje.