Tre dage med events og stof til eftertanke kickstarter den grønne omstilling i Aarhus – Aarhus i et grønnere lys.
22. februar: Bæredygtige produkter
Utroligt spændende oplæg, hvor Simon Elsborg Nygaard fortalte om, hvordan man kan få succes med at appellere til forbrugeren med bæredygtige produkter i forhold til det konventionelle! Desuden besøg af Charite Nielsen, der fortalte om, hvordan hun fokuserede på bæredygtighed i hendes forretning Grapeland, som sælger vin, olie og delikatesser! Se eller gense Simon og Charites oplæg, hvor du får råd til, hvordan du kan tilgå bæredygtighed i dine produkter!
https://bit.ly/2ZQNFnn
Tusind tak til @FO-Byen for lån af lokaler til vores onlinemøde! Og tak til Susanne Kristensen fra Paustian og Tom Heron fra Niras for at bidrage med spændende input om, hvordan de arbejder med bæredygtighed!
19. - 21. marts kan aarhusianerne opleve udendørs aktiviteter og online events, der markerer byens grønne omstilling. Det aarhusianske mega-laboratorium Greenlight vil omdanne Aarhus som en bæredygtig rollemodel for Danmark og verden.
I et gigantisk partnerskab om bæredygtighed deltager alle byens sektorer med at vise sine ”grønne gearskifte” i det aarhusianske mega-laboratorium Greenlight. Nogle af byens tungeste aktører deltager som partnere og støtter af eventen, og missionen er klar: Aarhus skal samles om et fælles mål – at omstille byen til et grønt, bæredygtigt lokalsamfund.
Stifterne bag Greenlight udtaler: ”Greenlight er en unik mulighed for at samle hele byen om at markere sig som bæredygtigt fyrtårn, når vi som by hjælper og inspirerer hinanden til at gøre det grønne valg endnu mere indlysende. Det er vigtigt at understrege, at en COVID sikker kick off er gørende og prioriteret for Greenlight, Aarhus Kommune og vores øvrige samarbejdspartnere.”
Greenlight er for alle. Du kan også blive ”Grøn Omstiller”. Borgerne kan se frem til tre dage med et bredt program, der har fokus på både det inspirerende og det oplysende, som sætter spot på bæredygtige handlinger. Greenlight er en tilbagevendende by event, som aarhusianerne kan se frem til at opleve i årene fremover.
Greenlight er et privat initiativ initieret af Foreningen Grønne Dage. Stifterne og initiativtagerne er Tina Thomsen, Jane Clausen og Kristine Overgaard Nielsen, der alle er selvstændige erhvervsdrivende og kommer med solid erfaring fra det private erhvervsliv.
Greenlight har indgået et nært samarbejde med ”Aarhus Omstiller” i Aarhus Kommune. Aarhus Omstiller er et tværgående spor i Aarhus Kommunes klimaplan 2021-2024, som har til formål at skabe rammer og incitament for, at alle kommunens 350.000 borgere, erhvervslivet og kulturlivet bidrager til at nå målet om CO2-neutralitet i 2030.
Greenlight er desuden stærkt funderet i en gruppe af lokale samarbejdspartnere og sponsorer: Aarhus Kommune og Aarhus Omstiller, VIA, CAVI, Erhvervsakademi Aarhus, FO-Aarhus, Aarhus City Forening, Vestergadeforeningen, Bruuns Galleri, Salling, Paustian, Normal, Sydbank, Erhverv Aarhus, Aarhus Vand, Niras, Acter, Aarhus Event, Sager der Samler, Visit Aarhus, ARoS, Aarhus Teater, Fair Festival og gruppen vokser dagligt.
Greenlight er sponseret af Aarhus Kommunes Klimafond, Heartland A/S, NRGi Værdipulje, Globe Go Green og Ejendomsselskabet Olav de Linde og flere sponsorater er på vej.
Aarhus Omstiller
Greenlight har indgået et nært samarbejde med ”Aarhus Omstiller” i Aarhus Kommune.
Aarhus Omstiller er et tværgående spor i Aarhus Kommunes klimaplan 2021-2024, som har til formål at skabe rammer og incitament for, at alle kommunens 350.000 borgere,
erhvervslivet og kulturlivet bidrager til at nå målet om CO2-neutralitet i 2030. Aarhus
Omstiller er repræsenteret på Greenlight med en række forskellige aktiviteter: ”Jeg er rigtig
glad for, at Aarhus Omstiller er en del af Greenlight. Vi står overfor at skulle vedtage
kommunes Klimaplan for de næste 10 år, og Greenlight er en oplagt mulighed for at gøre
hele byen opmærksom på den omstillingsproces, som vi alle bliver en del af. Jeg er sikker
på, at det både bliver tre spændende og lærerige dage for alle aarhusianere,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad.
Aarhus Omstiller deltager desuden med en række virtuelle indslag, der livestreames.
Professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson fortæller om dannelse i forhold til
klimaet . Webinaret ”Kultur som driver for den grønne omstilling” sætter fokus på kulturens
rolle, ligesom der bliver uddelt en klimastafet til en institution, der arbejder aktivt med
klimaet.
Her kan du se programmet for Greenlight, som løbende bliver udvidet indtil afholdelsen:
https://greenlightaarhus.com/program
Artikel i Jyllandsposten: https://bit.ly/379rKeZ
www.greenlightaarhus.com
Støttes af FO-Aarhus'debatpulje.
(Nyheden er oprettet 12. feb. 2021)