Lystænding for hjemløse

24. nov 2020

Mandag 16. nov. kl. 16-19.00 på Bispetorvet - lystænding for de hjemløse i Aarhus.

Som startskud på Korshærsdagene tænder Kirkens Korshær igen i år lys for alle de mennesker i Danmark, der ikke har et hjem - for de fattige, de hjemløse, de ensomme, de psykiske syge og socialt udsatte. De mennesker, vi hjælper og samler penge ind til. Lige nu lever mere end 6000 mennesker i Danmark uden et hjem og over 700 af dem i Aarhus!

 

"HJEM for hjemløse" og Kirkens Korshærs aktiviteter blev sat på dagsordenen. Begivenheden var landsdækkende, så der blev tændt lys på samme tid i byer over hele Danmark.

På grund af Corona lavede de et alternativ til deres normale lystænding, det skulle nemlig være muligt at tænde et lys, selvom man ikke kunne møde op fysisk. Man kunne dele Kirkens Korshærs video eller tage sit eget billede, af et lys, og nævne Kirkens Korshær, så de kunne følge med i opslagene på Facebook. Håbet var, at det digitale lys ville lyse op i danskernes newsfeeds og skabe opmærksomhed på de mange mennesker, der ikke har et sted at kalde hjem.

Indsamlingsbøsserne var lagt på hylden og skiftet ud med Facebookfundraisere og donationer på Mobilepay – så alle kunne være med til at samle ind hjemmefra.

 

Der var kaffe to-go til alle som kom forbi og myndighedernes corona-anbefalinger blev fulgt om ikke at samles mere end 10 personer ad gangen.

 

Arrangementet blev støttet af FO-Aarhus' debatpulje.