Festivalen finder sted den 6. marts 2020 i Musikhuset i kulturbyen Aarhus, den 7. og 8. marts kl. 18.00 begge dage i Øst for Paradis, der bliver fremvist 4 film som omhandler kvinder. Instruktørerne og skuespillerinder i filmene vil være til stede. Waha Al Raheb og Waeed Al Khateeb vil fortælle publikum om kvindernes rolle i filmverdenen og hvordan der bliver taget imod dem i den mellemøstlige kultur.
7.-8. marts: Arab Women Film Festival i Øst for Paradis
Kvindernes status i den arabiske verden var ikke så meget anderledes end hvad den har været i andre dele af vores verden. Disse kvinder har gennem historien gennemgået stadier i deres liv af forskelsbehandling, som resulterede i begrænsninger af deres rettigheder og frihed, nogle af disse begrænsninger er baseret på religiøse og kulturelle/ traditionelle holdninger, dog mest traditionelle som intet har med religion at gøre. Disse begrænsninger udgjorde en hindring i forhold til kvinders rettigheder og frihed som blev afspejlet i de love og lovgivninger som blev bekendtgjort i forhold til uddannelse, strafferet, økonomi samt sundheds og professionel pleje.
De arabiske kvinder led i en periode under undertrykkelse af mændene, men har formået efterfølgende at skabe sig store navne inden for flere områder:
Inden for ny og gammel poesi og litteratur kan vi nævne følgende berømtheder: Khansa, Mai Ziadeh, Nazik Almalakeh og andre.
Inden for kunst og musik, har vi store navne såsom den meget berømte og som er kendt under navnet Mellemøstens stjerne, Umm Kulthum samt Fairuz, og i vores nyere tid Samira Said og mange andre navne.
I den arabiske verden har vi store navne inden for tv og filmbranchen, som har sat deres præg på arabiske drama, skuespillerinder som Fatima Rushdie, Faten Hamama, Muna Wassef, Hayat Al-Fahed og mange andre.
Der har i de seneste år været en del arabiske kvinder som har sat deres aftryk inden for instruktion og produktion af film, og endda inden for litteratur, her for at nævne Nadine Labaki, instruktør til en Oskar nomineret film som har haft premiere verden over.
Arab Women film festivalen er den første af og eneste af slagsen i Europa, den er for at give et indblik i arabiske kvinders talenter, succeshistorier og kultur gennem nedslag i filmkunst. Formålet med projektet er at give et klart billede af arabiske kvinders liv, historie, skikke, traditioner og succeshistorier, samt at fremhæve de negative og positive sider af deres liv på alle niveauer i alle de arabiske lande. Målgruppen for projektet er alle filminteresserede kvinder, som ønsker at vide mere om arabiske kvinders rolle og indflydelse inden for filmbranchen.
Initiativtager og projektleder er Mazen Haj Kassem, syrisk skuespiller. Han er uddannet på Dramatic High School i Damaskus i 2012 og fik sit gennembrud i 2013 i en af hovedrollerne i TV-serien Taht samaa Al-watan (på dansk: Under himlen), som handlede om krigen og i 2013 blev vist i hele Mellemøsten. Han har desuden skrevet og instrueret en række kortfilm i Syrien. Mazen kom til Danmark som flygtning i 2014 og har blandt andet haft en rolle i The Neil Hilton, som blev optaget i Filmbyen i Aarhus 2016. Mazen var initiativtager til Syriske Filmdage og har spillet en hovedrolle i planlægning af festivalen, markedsføringen af den, inddragelse af syriske filmfolk og film, samt repræsentation. Han er netop blevet færdig med Aarhus Arab Film Festivalen som havde store succes.
Den 9. marts vil være afslutningen på festivalen i København, her vil ambassadører eller repræsentanter fra de forskellige ambassader fra de arabiske vil være tilstede. Der vil også være andre forestillinger i Odense, Aalborg, vejle og andre byer, samt i Norge og Frankrig.
Arrangementerne i Øst for Paradis støttes af FO-Aarhus' debatpulje.