Lørdag den 10. aug. åbnede LGBT+HUSET i lokaler i FO-byen, Vester Allé 8, indgang A. Alle, der havde støttet foretagendet var indbudt og der blev budt på en lille forfriskning og en uformel snak. Samme dag offentliggjorde de vinderne/vinderen af deres ”navne- og logokonkurrence”, der skal pryde dørene ind til LGBT+huset.
Program for dagen var:
Kl. 14:15 åbnede LGBT+huset sådan helt officielt ved en åbningstale fra bestyrelsen (næstforperson, Maria)
Derefter var der nogle korte indslag fra LGBT+ husets politiske venner:
Jacob Bundsgaard, Heidi Bank og Camilla Fabricius
Kl. 15:00 fik huset sin nye navn og logo, da vinderen/vinderne af logo- og navnekonkurrencen blev kåret.
Derefter var der tid til uformel snak og hygge samt sparring omkring LGBT+husets fremtid.
Se populært indslag fra TV2-Øst:
https://www.facebook.com/TV2OJ/videos/653500518462042/
Citat fra JP-Aarhus 11. juli 2019:
Et sted for LGBT-personer har været længe undervejs. Tanken om et samlingssted i Aarhus blev konkretiseret i sommeren 2016, og i budgetforliget for 2018 erklærede byrådet sig positiv over for ønsket om et LGBT+-hus i Aarhus og anmodede Kultur og Borgerservice om »at optage dialog med LGBT+-miljøet i Aarhus med henblik på at afdække mulighederne.«
Sidste år blev der afholdt en stiftende generalforsamling i LGBT+-husets støtteforening, snart blev der også ansat en fundraiser, og nu er man så klar med nye lokaler i FO-byen, der ligger bag hjørnet af Frederiksgade og Vester Allé.