Læsningens former

25. feb 2019

16. marts kl. 11-17.00: Læsningens former – et seminar fra læserens synspunkt. Sted: Godsbanens Katapult-scene.

Det er vores oplevelse, at der er en del arrangementer, der henvender sig til enten den akademiske læsning, i form af kritikersaloner/akademiske foredrag, den skrivendes læsning i form af forfatteroplæsninger og endelig den almene læsers læsegruppemøder. Vi savner et forum, hvor de tre “læse-rum” interagerer og kan krydse klinger. Det er, hvad vi ønsker at opnå med dette seminar, som tager udgangspunkt i læsningens forskellige praksisser. Vi vil invitere kritikere, forfattere og den almene læser til at belyse og diskutere læsningens forskellige funktioner. Hvad er disse funktioner, hvorved adskiller de sig fra hinanden og hvordan kan de supplere hinanden.

Vi har udvalgt tre nye danske værker af Caroline Albertine Minor, Harald Voetmann og Christian Yde Frostholm. Vi vil bede en kritiker/litteraturforsker, forfatteren selv samt en gruppe læsere udfolde værket på den måde, der giver mening for dem hver især. Der vil ikke blive lagt rammer for udfoldelsen, det er således ikke givet, at forfatteren vil læse op, kritikeren vil benytte klassiske litteraturteoretiske metoder eller læseren fra læsekredsen vil tale om genkendelse. Det er helt frit, og vi håber at lade os overraske. Pablo Llambias vil fungere som moderator for udvekslingen, og der vil være åbent for spørgsmål og synspunkter fra salen.

Målgruppen for seminaret er læsere af enhver art. Vi vil invitere studerende og undervisere fra Aarhus Universitet og andre højere læreanstalter og gennem vores gode netværk og relationer række ud til både etablerede forfattere og elever ved skriveskoler og –grupper i det aarhusianske skrivemiljø. Gennem bibliotekerne, Læseforeningen og DRs romanklubber inviteres læsekredsene til at deltage. Således søger vi at ramme et bredt spektrum af læsere.

 

Program for dagen:

 

11.00:  Velkomst ved Louise Juhl Dalsgaard og introduktion til dagens program ved moderator Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen

 


11. 15: Iben Mondrup - oplæsning: Vi er brødre og oplæg om læserinvolvering i manuskriptarbejdet.

12.00: Jeppe Krogsgaard Christensen, forfatter og kritiker (Kristelig Dagblad) Er alle læsninger lige gode?

12.45: Frokostpause, der kan købes sandwich i Spiselauget

 

 


13.15: Bjørn Rasmussen - oplæsning: Jeg er gråhvid

 

 

 

13.35: Mette Steenberg, daglig leder af Læseforeningen. Om Læseforeningens arbejde samt guidet fælleslæsning

14.30: Pause

14.45: Martin Bastkjær, forfatter og kritiker (Information): Anmeldelsen som et spørgsmålstegn?

 

 

 

15.20: Kristina Stoltz - oplæsning: Cahun, udkommer 28. marts på Rosinante

15.50: Pause

16.00: Paneldebat modereret af Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen

 

Hvad kvalificerer én læsning fremfor en anden? Skal litteraturen ”kunne noget” - udover at være litteratur? Kan litteraturen stilles til ansvar for sine læsninger/fejllæsninger? Har den et ansvar – har læseren?
Debatten involverer alle oplægsholdere, og publikum er mere end velkomne til at bidrage med synspunkter og spørgsmål.

 

 

Arrangementet støttes af FO-Aarhus.